Så har du nu en spændende mulighed for at blive souschef i Sparekassen Danmarks Landbrugscenter i Vendsyssel.
I sparekassen vægter vi landbrugserhvervet højt, da det udgør en væsentlig del af vores udlån, og vi har gennem mange år haft en tæt relation til de lokale landmænd. Landbruget står over for store forandringer, som kræver en finansiel samarbejdspartner, der forstår udviklingen og udfordringerne, men også ser mulighederne i erhvervet.
Du bliver en del af afdelingens ledelse og kommer til at arbejde tæt sammen med den nyudnævnte afdelingsdirektør René Nedergaard.
Stillingen er en kombination af ledelse og kundeansvar. Du får derfor både ansvar for udviklingen af medarbejderne og for din egen kundeportefølje.
Dit arbejdssted er på sparekassens hovedkontor i Vrå, hvor du får nem adgang til sparring og samarbejde med øvrige specialistenheder.
I arbejdsdagen tager du initiativ og ønsker at skabe en god balance mellem høj medarbejdertrivsel og god udvikling i forretningsomfanget. Samtidig bidrager du til gode kundeoplevelser og opbygningen af langvarige kunderelationer.
Du kommer også til at spille en vigtig rolle som sparringspartner for afdelingens landbrugskundechefer, hvor I sammen drøfter kundesager og udvikler de bedste løsninger for kunderne.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling på 37 timer, hvor du vil opleve stor fleksibilitet og frihed til at planlægge din dagligdag, så den passer ind i livet uden for jobbet.
Vi er i dag 16 personer i teamet. Her kan du se, hvem dine kommende kolleger bliver.
I teamet har vi en uformel omgangstone, og vi bruger hinanden dagligt til faglig sparring og vidensdeling. Vi planlægger selv vores arbejdsdag, og vi er også altid klar til at træde til, når der er brug for det.
Vi gør meget ud af, at det skal være udviklende og sjovt at gå på arbejde. Derfor laver vi også ting sammen, der gør vores relationer til hinanden endnu bedre.
Du er meget velkommen til helt uforpligtende og selvfølgelig i fortrolighed at kontakte René Nedergaard, som gerne fortæller mere om rollen og vores forventninger til vores nye souschef i Landbrugscenter Vendsyssel.
Ansættelsestype: Fastansættelse
Hjemmearbejde: Ikke oplyst
Ugentlig arbejdstid: Fuldtid
største danske pengeinstitut
kunder
ansatte
adresser
Landets største garantsparekasse
Som leder sætter jeg pris at have frihed til at træffe beslutninger lokalt. At der er rum til, at man selv kan vælge sin egen strategi i den enkelte region. Det, synes jeg, er vigtigt for, at vi kan lykkes – og differentiere os.
Søren Kjær
Sund fornuft
Noget af det, jeg sætter allermest pris på, er, at jeg kan arbejde frit. Både i forhold til at kunne give kunderne den bedste rådgivning og de bedste priser, men også i forhold til at kunne planlægge min egen dagligdag, så både privatliv og arbejdsliv fungerer.
Lene Nørmølle Schreiner
Jeg er glad for, at vores måde at italesætte os selv på udadtil også er det, jeg oplever i organisationen. Vi skriver for eksempel, at vi giver hurtige svar, men det gør vi også. Det er vigtigt for mig, at det, vi siger, også er det, vi gør.
Morten Lybæk Zimmer
Som medarbejder i Sparekassen Danmark kan du se frem til en sjov og uformel hverdag. Vores kultur er ikke så højtidelig, og man lærer rigtig mange personer at kende – både i stabene og på tværs af afdelinger. Dét sammenhold kan jeg godt lide.
Mads Krog
I Sparekassen Danmark kan vi tilbyde en udviklingsorienteret arbejdsplads med samarbejde og trivsel i højsædet. Vi har store ambitioner, men vi lægger samtidig stor vægt på, at det skal være sjovt og meningsfuldt at gå på arbejde.
Kort sagt: Fordi du er med til at gøre en forskel.
En central del af vores DNA er at bidrage til at sikre en bæredygtig økonomi for vores kunder og garanter samt at være med til at skabe en ansvarlig vækst og udvikling i de lokalområder, vi er en del af.
Som garantsparekasse har vi ingen aktionærer, der forventer at få del i et årligt overskud. Derfor bruges overskuddet fra sparekassens drift primært til at konsolidere os og til at støtte op om gode og lokale initiativer og aktiviteter i vores markedsområde.
Som virksomhed er vi desuden meget optagede af, hvordan vi kan reducere vores klimaaftryk, og vi er i fuld gang med at integrere bæredygtighed i vores forretningsmodel. Det indebærer blandt andet uddannelse af vores rådgivere i forhold til eksempelvis energirenovering og bæredygtige investeringer. Ligeledes ønsker vi fremover at tilbyde flere grønne produkter på både lån- og investeringsområdet – og med tiden, at de grønne produkter bliver standarden. Med dit medarbejderforhold er du derfor med til at gøre en kæmpe forskel – til gavn for både kollegaer, kunder og samfund.
Jeg oplever, at der i høj grad bliver lyttet til mine ønsker og behov for at trives i mit job – og for at udvikle mig. Det er fedt at være i en stor organisation, hvor der er mulighed for at prøve sig selv af i andre jobfunktioner – og i andre byer.
Helle Dalgaard
Vi prioriterer udvikling af vores medarbejdere højt og finansierer en lang række egenudviklede og eksterne forløb for vores medarbejdere – både kurser med fagligt indhold og med udvikling af den enkeltes adfærd.
Vi sørger for, at der hver måned indbetales 16,90 % af din pensionsgivende løn til din pensionsordning. Heraf indbetaler du selv 5,25 %. Ordningen giver dig ligeledes gode dækninger ved kritisk sygdom og død.
Vi tilbyder dig en gratis sundhedsforsikring, der udover at give dig økonomisk hjælp giver dig hurtig adgang til behandling hos for eksempel en kiropraktor, fysioterapeut eller psykolog samt tilskud til tandbehandlinger.
Du bliver ansat på Finansforbundets overenskomst, der blandt andet indeholder 6. ferieuge, omsorgsdage samt et særligt ferietillæg på 2,25 % af din bruttoløn.
Vi vægter det sociale sammenhold højt og tilstræber at afholde firmaarrangementer flere gange om året – både lokalt, regionalt og på tværs af hele sparekassen.
Som medarbejder i Sparekassen Danmark har du mulighed for at leje en af sparekassens mange ferieboliger i blandt andet Skagen, København og Spanien til en favorabel pris.