Kan du få mennesker og digitale løsninger til at spille bedre sammen?
Når et system ikke fungerer som det skal, en kollega har brug for hjælp, eller en digital arbejdsgang kan gøres smartere, er du en af dem, vi går til.
Som IT- og digitaliseringskonsulent i FA09 er du med til at få IT og digitale løsninger til at fungere i hverdagen, både for vores medarbejdere i administrationen og på ejendomskontorerne. Du løser konkrete supportopgaver, hjælper brugerne godt videre og gør dem samtidig bedre rustet til selv at navigere i systemerne. Samtidig bidrager du til, at vores digitale løsninger bliver brugt effektivt og skaber værdi i praksis.
Om stillingen
Du bliver en del af Ledelses- og udviklingssekretariatet og kommer til at arbejde tæt sammen med vores IT-ansvarlige, IT-konsulenter og kolleger på tværs af organisationen. Rollen spænder bredt. Du kommer tæt på brugerne og deres hverdag, og bliver samtidig en del af arbejdet med at udvikle og forbedre den måde, vi bruger vores systemer og digitale løsninger på.
Du behøver ikke være specialist i alle vores systemer fra første dag. Det vigtigste er, at du har lyst til at forstå forretningen, er nysgerrig på digitale muligheder og kan hjælpe forskellige brugergrupper på en imødekommende, serviceminded og løsningsorienteret måde.
Hos os får du en bred kontaktflade og mulighed for både at løse udfordringer her og nu og gøre en mærkbar forskel for den måde, FA09 og ejendomskontorerne arbejder digitalt på.
Dine primære arbejdsopgaver
Du kommer blandt andet til at:
- yde support til medarbejdere i administrationen og på ejendomskontorerne
- hjælpe brugerne med at anvende vores IT-systemer korrekt og effektivt
- fungere som superbruger i UNIK og øvrige centrale systemer
- fejlfinde og koordinere løsning af fejl med kolleger og leverandører
- udarbejde vejledninger, dokumentation og undervisningsmateriale
- gennemføre oplæring, onboarding og mindre undervisningsforløb
- understøtte superbrugere og bidrage til videndeling på tværs
- deltage i test og implementering af nye funktioner og løsninger
- bidrage til optimeringsopgaver, hvor bedre anvendelse af digitale løsninger kan skabe konkret værdi
- understøtte anvendelsen af AI, automatisering og RPA, hvor det giver mening i praktisk
- være bindeled mellem brugerne, den IT-ansvarlige og eksterne leverandører.
Vi forestiller os, at
- du har erfaring med IT-support, systemunderstøttelse, brugeradministration eller lignende
- du har en god generel forståelse for IT, systemer og teknisk fejlfinding
- din uddannelsesmæssige baggrund kan være forskellig – det vigtigste er, at du kan forstå både brugerne, arbejdsgangene og de digitale løsninger.
Som person er du
- god til at hjælpe mennesker med forskellige digitale forudsætninger
- god til at kommunikere klart og tålmodigt
- struktureret og følger opgaverne til dørs
- praktisk orienteret og løsningsfokuseret
- i stand til at omsætte tekniske problemstillinger til et forståeligt sprog
- god til at samarbejde med både driftspersonale, administrative medarbejdere og specialister.
Kendskab til UNIK eller den almene boligsektor er en fordel, men ikke et krav.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver for medlemmer af BL – Danmarks Almene Boliger og din faglige organisation med mulighed for at forhandle individuelt tillæg.
Har du lyst til at blive en del af FA09?
Er du nysgerrig og har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingschef Mia Jarbøl Faurholdt på tlf. 2684 3221.
Du kan søge stillingen via linket ’Ansøg’ nedenfor senest den 30. september 2026. Vi forventer at afholde 1. samtaler kort efter ansøgningsfristen og 2. samtaler derefter.
Vil du vide mere om FA09? Her på siden kan du læse mere om os og få indblik i vores arbejdsplads og kultur.
Vi ser frem til at høre fra dig!