Analytiker - gør komplekse data til robuste løsninger for PFA's kunder
København Ø og mulighed for hjemmearbejde
Det her er rollen for dig, der interesserer dig for data og vil omsætte dem til konkrete forbedringer. Du får ansvar for at sikre et præcist og gennemtestet datagrundlag til pris- og produktfornyelser samt levere analyser og analytiske produkter, der understøtter gode beslutninger og skaber værdi for både kunder og kollegaer.
Så hvad er det egentlig, du skal?
Som Analytiker får du en central rolle i teamets data- og analysearbejde, hvor du omsætter komplekse data til analyser, analytiske produkter og beslutningsgrundlag for forretningen. Du arbejder tæt sammen med forretningen om at skabe løsninger, der bidrager til at udvikle og forenkle vores dataarbejde. En af dine kerneopgaver bliver data- og analysearbejdet knyttet til pris- og produktfornyelser – lige fra fastlæggelse af krav og kriterier for dataudtræk til selve udtrækket, validering, kvalitetssikring og endelig leverance.
Gør dataarbejdet mere robust og skab nye analytiske indsigter
Som Analytiker bliver du ansvarlig for at:
Varetage data- og analysearbejdet i forbindelse med vores pris- og produktfornyelser for vores virksomhedsordninger, hvor det er centralt at overholde deadlines.
Identificere relevante kundegrupper, udarbejde dataudtræk og kvalitetssikre resultaterne, herunder teste edge-cases før levering til brevvarianter og frister.
Bidrage til at etablere datagrundlaget og kontinuerligt forbedre processen, blandt andet gennem automatiske test, så arbejdsgruppen lettere kan validere data og arbejde effektivt.
Levere analyser og analytiske produkter, der omsætter komplekse data til indsigter og beslutningsgrundlag for forretningen.
Hvem er du?
Du har erfaring som analytiker i en større organisation og solid praktisk erfaring med Python og SQL til databehandling og kendskab til Databricks og Spark.
Du arbejder præcist og struktureret med data, hvor kvalitetssikring og test er afgørende.
Du forstår forretningslogikken bag data og kombinerer tekniske evner med forretningsforståelse, så du kan omsætte komplekse behov til anvendelige analyser og løsninger.
Du tager ejerskab og arbejder med opgaver fra afklaring til levering
Du håndterer ændringer i krav og rammer smidigt og sikrer samtidig, at opgaverne fortsat bevæger sig fremad
Du er optaget af at forenkle og systematisere arbejdsgange, trives med tæt dagligt samarbejde med arbejdsgruppen, Data og forretningen og har lyst til at lære nye teknologier og AI-udviklerværktøjer
Din nye afdeling
Du bliver en del af teamet Analyse i AI & Analyse – et team med et godt fagligt og socialt fællesskab og en bred berøringsflade på tværs af PFA. Vi arbejder med store datamængder og spændende kunde- og forretningsnære problemstillinger, hvor der er gode muligheder for at udvikle analyser og analytiske produkter med stort aftryk. Du indgår også i en fast arbejdsgruppe om varsling sammen med kolleger med forretnings-, produkt- og dataviden. Som en del af AI & Analyse bliver du samtidig en del af et område, der følger den teknologiske udvikling tæt og går forrest i PFA med at tage nye teknologier og udviklerværktøjer i brug. Det giver nye muligheder for at udvikle løsninger, der skaber konkret værdi for både forretningen og kunderne.
Hvad er det helt særlige, vi kan i PFA?
I PFA er hverdagen noget, vi glæder os til. Vi tror på, at arbejdsglæde og trivsel skaber markante resultater for vores 1,3 mio. kunder og dermed samfundet. Vi gør os umage for at skabe et sted, hvor det både er sjovt og meningsfuldt at gå på arbejde. Her kan du udvikle dig, fagligt og personligt, samtidig med, at du bidrager til noget større.
Vi er nemlig omkring 1.400 kolleger, der hver dag arbejder for, at vores kunder kan leve et godt liv, både nu og i fremtiden. Vi hjælper mennesker gennem hele livet, særligt når det handler om vores kunders økonomiske tryghed, deres sundhed og deres seniorliv. Derfor støtter vi selvfølgelig også dig, og vi tilbyder:
Muligheden for at gøre en forskel i Danmarks største pensionsselskab, hvor vi har et højt medarbejderengagement
Et inkluderende fællesskab og medarbejderklubber – fra yoga og løbeklub til fredagscaféer
Fleksible rammer med mulighed for hjemmearbejde og en arbejdsplads, der prioriterer trivsel og arbejdsglæde
Et moderne kontor i hjertet af Nordhavn, tæt på metro, vand og god energi
Attraktiv lønpakke med arbejdsgiverbetalt pension og en god sundhedsforsikring og tandforsikring
Kan du se dig selv i en hverdag som PFA’er? Send os bare dit CV!
Du behøver ikke at skrive en lang ansøgning. Vedhæft blot dit CV og tilføj et par linjer i dit resumé om, hvorfor du er interesseret i jobbet inden deadline d. 7. september. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Diana Xie Noureddine, Senior Analytiker på tlf. +45 24 60 03 17.
PFA er et pensionsselskab, men vi er meget mere end det. Udover pension og forsikring
tilbyder vi i dag også opsparing for privatkunder og en række
løsninger inden for blandt andet sundhed og boliger.
Vi er ejet af vores kunder, og vi blev stiftet i 1917 for at sikre danskerne frihed til
at leve det liv, de ønsker. Det er derfor en del af vores DNA at bidrage til en
positiv samfundsudvikling. I dag har vi mere end 1,2 millioner kunder, og vi arbejder
hårdt hver eneste dag for at leve op til vores kundeløfte: Mere til dig.
Fleksibel arbejdstid & PFA betaler op til 20% i din pensionsordning
Løn, pensionsordning og medarbejdergoder
Sundhed og trivsel
Som ansat i PFA får du en attraktiv løn- og pensionsordning. Som en del af din
løn betaler PFA op til 20 procent til din pensionsordning. Du får også en
stærk forsikringspakke til en værdi af 10.000 kr. pr. år. Forsikringerne
omfatter PFA Forebygger, PFA Helbredssikring, PFA Kritisk sygdom, PFA Erhvervsevne, PFA Liv
og en heltidsulykkesforsikring. Derudover er der medarbejdergoder som gratis cykelservice og
diverse rabatordninger.
Sundhed og trivsel
Sundhed og trivsel er vigtige værdier i PFA. Vi måler jævnligt på medarbejdernes trivsel og
arbejdsglæde for at gøre PFA til en endnu bedre arbejdsplads, og vi rapporterer årligt på
målinger i PFAs CR-rapport.
Vi har så vidt muligt fleksibel arbejdstid, så medarbejderne kan få arbejds- og fritidsliv
til at gå op. Der er fine muligheder for at dyrke motion både på arbejdspladsen og udenfor.
Vi har vores egen sportssal, som frit kan anvendes samt attraktive rabatter på
fitnessmedlemsskaber.
Karriere med mere mening
Mere til kunderne
PFA er et kundeejet selskab, hvis formål er at give danskerne frihed til at leve det
liv, de ønsker. Derfor har vi en forretningsmodel, som sender alt den værdi, vi
skaber tilbage til kunderne.
Mere mening
PFA handler om mere end penge. Vi eksisterer for at udfylde en vigtig rolle i samfundet.
Derfor tager vi ansvar og støtter op om en positiv samfundsudvikling med afsæt
i FN’s udviklingsmål.
Mere udvikling
Vi vil være markedets bedste og på forkant med udviklingen. Det kræver
dygtige medarbejdere, som er fagligt skarpe og i fysisk og mental balance. Derfor har vi
fokus på din udvikling og sundhed, så du kan gøre en forskel for vores
kunder, samfundet og dig selv.
Mere arbejdsglæde
Vi tror på, at engagerede og tilfredse medarbejdere skaber bedre kundeoplevelser og
resultater. Derfor prioriterer vi godt kollegaskab – mandag skal også være
en god dag.
Mere fremtid
Vores formål har været det samme i mere end 100 år, men mulighederne for
at hjælpe kunderne ændrer sig hele tiden. Derfor er vi konstant i forandring.
Det er afgørende for os, at fremtiden ikke kommer til os, men at vi kommer til den.
Jobindex wants to offer a service that gives you the best possible experience. For this, we want to use cookies and personal information for statistics and marketing. We collect information about your device, time, pages visited and your IP address. Jobindex uses its own cookies and cookies from partners. We and our partners store and/or access information on your device in order to display customised ads and ad measurements, custom content, content metrics, audience insights and product development.