En kvindelig ansat står i et køkkent og laver sandwich.

København N

Vi søger en souschef til kantinen på Panum, Københavns Universitet

Kom med din passion – vi står klar med spændende udfordringer og et stærkt fællesskab!

Vil du være med til at skabe madoplevelser i særklasse? Er du en skarp kok og en erfaren leder med smag for kvalitet, struktur og samarbejde? Så grib muligheden nu.

Hvem er vi?

På Panum leverer vi, DinnerdeLuxe, madoplevelser, der samler mennesker. Vores kantine er et dynamisk samlingspunkt, hvor smag, variation og høj kvalitet er i centrum. Vi søger nu en souschef, der vil være med til at præge både køkkenet og gæsternes oplevelse.

Det vigtigste for mig er, at det går godt, at folk er glade, og at vi har det godt sammen. Vi griner, vi hygger os – og det kan mærkes i den mad, vi laver.

Lasse Gorm Boelskifte, Køkkenchef hos DinnerdeLuxe

Hvem søger vi?

Souschef – din næste lederrolle:
Som souschef bliver du højre hånd for vores erfarne og dygtige køkkenchef og en nøgleperson i teamet. Du er faglært kok, gerne med erfaring fra kantinedrift – og du har flair for struktur, kvalitet og systematik.

Vi har brug for dig, der:

  • Har erfaring med ledelse og kan motivere et team.
  • Trives med ansvar for drift, personale og kvalitetsstandarder.
  • Har høj kvalitetssans og følger opgaverne til dørs.
  • Har et konstruktivt og løsningsorienteret mindset.
  • Er struktureret, har blik for detaljer, bevarer overblikket og kan holde hovedet koldt i travle perioder.

Hvad kan vi tilbyde?

  • Et spændende køkken med plads til ideer og udvikling.
  • En hverdag fyldt med spændende udfordringer, variation og smil.
  • En arbejdsplads, hvor vi prioriterer trivsel, samarbejde og bæredygtighed.
  • Attraktive arbejdstider og gode udviklingsmuligheder.

Praktisk:

Vi har travlt, og vi søger med hurtig opstart. Ansøgninger behandles løbende, så send din ansøgning og dit CV til os hurtigst muligt på job.rune@dinnerdeluxe.dk. Skriv ”Souschef SUND” emnefeltet.

Har du spørgsmål, kan du kontakte drifts- og kundechef Runde Serigstad på mail: job.rune@dinnerdeluxe.dk eller tlf. 2231 0032.

Grib muligheden for at blive en del af Panum-teamet – vi glæder os til at høre fra dig!

Grundet GDPR skal du være opmærksom på, at ansøgninger kun kan mailes til ovenstående mailadresse. Oplys kun de nødvendige personoplysninger som dit navn, telefonnummer og mailadresse, så vi kan kontakte dig ved spørgsmål eller tilbud om samtale.

To kolleger fra DinnerdeLuxe har det sjovt i et køkken.

Fællesskab, trivsel og udvikling

Vi er mange forskellige mennesker i DinnerdeLuxe, og sådan skal det være. Der skal være plads til forskellige fagligheder og måder at se tingene på – uanset om arbejdsdagen foregår i et køkken, en kantine, på landevejen eller på kontoret. Hos har du mulighed for at bruge det, du er god til. I køkkenerne er der plads til det kreative madhåndværk og den faglige stolthed, der ligger i at lave maden fra bunden. På kontoret bringer vi forskellige idéer i spil. Hver eneste dag er vi afhængige af dygtige hænder hele vejen rundt. For vi har brug for dem alle. Kokkehænderne, opvaskehænderne, chaufførhænderne og hænderne ved tastaturet. Vi har forskellige opgaver, men ingen af os kan skabe DinnerdeLuxe alene.