Bjæverskov og mulighed for hjemmearbejde
Vi søger en produktionsleder til Zenith Accessories-produktionen, hvor vi fremstiller tilbehør til Aorta-stenten. Du bliver leder for ca. 30 operatører og får ansvaret for at skabe resultater gennem engagerede medarbejdere, stabile processer og et vedvarende fokus på forbedringer.
Hos os er høj produktivitet vigtigt, men aldrig på bekostning af kvaliteten. Derfor søger vi en leder, der både kan skabe stærke resultater og samtidig udvikle en kultur præget af samarbejde, trivsel og ansvarlighed.
Du bliver en del af et velfungerende lederteam, der sammen har ansvaret for produktion og kvalitetskontrolområdet. Vi arbejder efter fælles mål og tror på, at de bedste resultater skabes gennem stærkt samarbejde, aktiv videndeling og nærværende ledelse.
Som leder forventes du at være synlig i hverdagen og skabe de bedste forudsætninger for, at medarbejderne kan lykkes. Du formår at balancere omsorg for mennesker med tydelige forventninger til performance og tager naturligt ansvar for både trivsel, kvalitet og produktivitet.
Du får en central rolle i den fortsatte udvikling af både performance og kultur i afdelingen, hvor målet er at skabe de bedste rammer for medarbejderne og de bedste resultater for forretningen.
Vi arbejder systematisk med LEAN, tavlemøder og databaserede beslutninger. Du skal derfor motiveres af løbende forbedringer og kunne omsætte data til handling sammen med dit team.
Hvis du kan se dig selv som en del af vores produktionsledelse, og du kommer med en baggrund med ledelseserfaring, så glæder vi os til at høre fra dig.
Vi forestiller os, at du er en leder, der motiveres af at skabe resultater gennem andre. Du er tydelig, nærværende og tillidsvækkende, og du formår at skabe følgeskab blandt medarbejdere med høj faglighed og mange års erfaring. Du er ambitiøs på både mennesker og resultater og arbejder aktivt med medarbejderudvikling, samtidig med at du sikrer fremdrift mod afdelingens mål.
Du er analytisk og datadrevet, men også pragmatisk nok til at omsætte indsigter til konkrete handlinger i produktionen. Når udfordringer opstår, møder du dem konstruktivt og med fokus på løsninger.
Det er også en stor fordel, hvis du:
Cook Medical er en familieejet amerikansk virksomhed med over 12.000 medarbejdere på verdensplan, der hver dag arbejder for at udvikle og fremstille medicinsk udstyr til minimalinvasiv kirurgi, og dermed fremme livskvalitet og livreddende behandling. I Danmark er vi omkring 750 kolleger med base i Bjæverskov og Ringsted, der bidrager til dette.
Hos Cook Medical er vi stolte af vores helt særlige ”Cook-ånd”. Uanset hvor du kommer hen i organisationen, bliver du mødt af imødekommenhed og en stolthed over kvaliteten af det arbejde vi udfører og de produkter vi skaber. Som Cook-medarbejder er du med til at udvikle innovative medicinske løsninger – og vi ved, at vi hver dag gør en forskel for mennesker verden over.
Vi værdsætter egenskaber som beslutsomhed, loyalitet og humor og arbejder for en åben dialog. Som ny Cook-kollega gennemgår du et veltilrettelagt, internt uddannelsesforløb, så du hurtigt får et indgående kendskab til virksomheden, produkterne og dine kolleger.
Foruden en lønpakke med bonus og pension tilbyder vi en høj grad af fleksibilitet i planlægningen af dit arbejde med opgaven i fokus, udstyr til hjemmearbejdsplads, en god kantineordning når du er på sitet, sundhedsforsikring og aktiviteter som Kunstforening og Sportsforening og fri afbenyttelse af firmaets eget fitnesscenter.
Kan du genkende dig selv i rollen, så send os din ansøgning og dit CV senest den 7. september 2026.
Vi afholder samtaler løbende.
Du kan læse mere om Cook Medical på www.cookmedical.com
Vi glæder os til at høre fra dig!
Ansættelsestype: Fastansættelse
Hjemmearbejde: Muligt
Ugentlig arbejdstid: Fuldtid
Vi værdsætter egenskaber som beslutsomhed, loyalitet og humor, og vi arbejder for en åben dialog. Som ny Cook-kollega gennemgår du et veltilrettelagt, internt uddannelsesforløb, så du hurtigt får indgående kendskab til virksomhed, produkter og dine nye kolleger.
Foruden en lønpakke med bonus og pension tilbyder vi en høj grad af fleksibilitet i planlægningen af dit arbejde – med opgaven i fokus. Desuden tilbyder vi udstyr til hjemmearbejdsplads, en god kantineordning, sundhedsforsikring og fri adgang til Cooks eget fitnesscenter samt aktiviteter som kunstforening og sportsforening.
Vi opfinder, fremstiller og leverer en unik portefølje af medicinsk udstyr til verdens sundhedssystemer. Det er et privilegium at tjene patienter, og vi sætter den højest mulige standard inden for kvalitet, etik og service i alt, hvad vi foretager os.
Vores ejere, Cook-familien, beder os gøre tre ting: træffe beslutninger i patienternes bedste interesse, være et sted, hvor vi alle er stolte af at arbejde, og arbejde aktivt for at gøre vores samfund bedre. Derfor er Cook Medical en anderledes medico-virksomhed – hvor patienter kommer før profit.
Vi elsker passionerede mennesker med gode ideer og har bygget en virksomhed, der inspirerer og opmuntrer til kreativitet. Hvad er vi så passionerede omkring? Det er enkelt: at fremstille unikke medico-produkter af høj kvalitet og at forbedre liv på begge sider af produktet — både hos patienter og medarbejdere.
Hos Cook Medical bliver du en del af holdet, der udvikler innovativt medicinsk udstyr. Udstyr, som vi ved, hver dag gør en forskel for mennesker over hele verden. På globalt plan fremstiller Cook Medical årligt mere end 36 millioner produkter, som leveres til patienter i 135 forskellige lande.
Kom og vær med!