København Ø

Project Manager til digitaliseringsprojekter

Vil du være leveringsansvarlig for innovative digitaliseringsprojekter? Trives du i et dynamisk softwareudviklingsmiljø? Som vores nye Project Manager vil du spille en central rolle i at levere softwareløsninger i høj kvalitet, og du bliver en del af et fagligt stærkt team i en organisation, som er på en spændende vækstrejse.

Som Project Manager vil du sammen med et team af designere, udviklere og konsulenter levere digitaliseringsprojekter med fuld understøttelse af kundernes videns- og fagprocesser. Omdrejningspunktet i rollen bliver at levere projekter til tiden samtidig med, at du skal levere løsninger, der begejstrer vores kunder og bidrager til digitalisering i Danmark og resten af verden.

Vi forventer ikke, at du i forvejen er ekspert i vores platform F2®, men det er vigtigt, at du har erfaring med - og lyst til - at opnå en dyb forståelse af softwareløsninger, så du kan bringe løsninger i drift hos kunden. Succes i stillingen forudsætter, at du brænder for projektledelse af IT-udviklingsprojekter, kender til softwareudviklingsmetoder, trives med tæt kundesamarbejde samt forstår kundens arbejdsgange, så de kan omsættes til effektive softwareløsninger.

Ansvarsområderne der vil forme din hverdag:

  • Levere løsninger i høj kvalitet samt overholde budget og tidsplaner.
  • Sikre at projektteamet er fokuseret og arbejder effektivt og godt sammen.
  • Identificere forhindringer i projektet og hjælpe teamet med at håndtere dem.
  • Sikre at vi benytter vores metoder, som er baseret på de mest relevante, agile og lean metoder.
  • Håndtere projektplaner, risici og projektøkonomi.
  • Bidrage til kundens idriftsættelse, herunder test og dokumentation.

Faglige og personlige styrker vi søger i en projektleder:

Vi lægger vægt på, at du er stærk i eksekvering, og du vil få mulighed for stor selvstændig udfoldelse – selvfølgelig med støtte fra din leder og andre dygtige sparringspartnere.

Da løsningerne tager udgangspunkt i et godt samarbejde på tværs, er det væsentligt, at du er en holdspiller af natur og kan bevæge dig på tværs i organisationen.

Vi søger kandidater som:

  • Evner selvstændigt at tage ansvar i komplekse projekter.
  • Er resultatorienteret og i stand til at lede et team.
  • Har erfaring med levering af softwareprojekter og agile udviklingsmetoder.
  • Har minimum 5 års erfaring fra en lignede stilling.
  • Er god til at skabe tillid i relationer og kan kommunikere effektivt på tværs af tekniske, forretningsmæssige og organisatoriske skel.
  • Har en god forståelse for den tekniske del i IT-løsninger.

Vi ser gerne, at du har en kandidatgrad og helst inden for IT.

Faglighed, Fællesskab og FNs Verdensmål

Hos cBrain® forener vi høj faglighed med et stærkt kollegialt fællesskab. Vi tror på, at vi lykkes bedst, når vi trives – både fagligt og socialt. Derfor prioriterer vi en uformel kultur, hvor der er plads til både ambitioner, nytænkning og humor. Vi er en virksomhed med mange traditioner og vægter sociale events højt.

I cBrain tillægger vi bæredygtighed og klimamål stor betydning. Det er vores ambition at bidrage aktivt til grøn omstilling ved at levere digitale løsninger, der understøtter offentlige myndigheder i at nå deres klimamål.

Vi er særdeles stolte af, at en nylig rapport fra EU Kommissionen har identificeret cBrains F2® platform som et ledende eksempel på digital håndtering af miljøgodkendelser. Ligeledes refererer the White House Council on Environmental Quality til F2 platformen som en oplagt digital løsning for miljøgodkendelser i USA.

Interesseret?

Send din ansøgning, dit CV og dine eksamensbeviser allerede i dag via det nedenstående ansøgningslink. Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Delivery Director Søren Tange på sta@cbrain.com.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Om cBrain

cBrain er et børsnoteret dansk softwarehus grundlagt i 2002 med ca. 230 medarbejdere. Vores F2-platform hjælper lokalt og internationalt offentlige myndigheder med at skabe målbar effektivisering gennem digitalisering af forretnings- og vidensprocesser. Over 75 danske myndigheder, herunder størstedelen af ministerierne, benytter F2 som deres digitale platform. cBrains ambition er at revolutionere den offentlige sektor med Commercial Off-The-Shelf (COTS) software, som bidrager til, at regeringer kan digitalisere hurtigere og bedre.

Få mere at vide om cBrain og cBrains produkter på https://www.cbrain.com/


Ansættelsestype: Fastansættelse

Hjemmearbejde: Ikke oplyst

Ugentlig arbejdstid: Fuldtid

Mød dine kommende kolleger

Casper
Supportkonsulent i Services

Anna Kristina
Application Developer i Solution Development

Ioana
Project Manager i Project Mgmt.

Andreas
Softwareudvikler i R&D

Bliv en del af en faglig og social virksomhed i vækst

Ikon af en globus der holdes i en hånd

Vi bygger software for en bedre verden

Vær med til at gøre en forskel med klimasoftware og effektiv digitalisering af den offentlige sektor.

Ikon af en et hovede med et teknologi ikon indeni

Vi udvikler banebrydende teknologi

Fagligheden er i højsædet og vi tror på innovation og at nye idéer bliver skabt gennem fælles passion for software.

Ikon af to personer der holder armen om hinanden

Vi kan li’ hinanden

Vi tror på, at det er vigtigt, at vi har det sjovt sammen, samtidig med at vi er både ambitiøse og professionelle.

Collage med medarbejder billeder og små ord af cBaians værdier

Kom godt fra start

I cBrain er det vigtigt, at du føler dig godt taget imod fra start. Allerede første arbejdsdag deltager du i et grundigt introduktionsforløb, hvor du lærer om vores F2-software, metode og processer. Du vil hurtigt opleve en høj læringskurve – både fagligt og ansvarsmæssigt.

Vi hjælper dig med at skabe et bredt netværk blandt dine nye kolleger gennem vores cBrain Beginner’s Club. Her introduceres du bl.a. for vores værdier og kultur og du får mulighed for at møde dine nye kollegaer på tværs af hele organisationen.

God kommunikation er fundamentet for et godt samarbejde. Derfor formidler vi viden og uddanner alle medarbejdere i bl.a. psykologisk tryghed, den svære samtale og aktiv lytning. Det styrker kommunikationen på tværs – og hos cBrain tror vi på, at stærke teams bygges på netop disse værdier.

Lidt mere om os

Vores mission, resultater og F2-produktet.

Alle stillinger

Se alle vores stillingsopslag i Danmark og internationalt.

Søg uopfordret

Fandt du ikke en stilling der passer til dig? Så søg uopfordret.

SoMe ikon: Linkedin SoMe ikon: Youtube SoMe ikon: Instagram SoMe ikon: Facebook