Der er arbejdspladser, hvor den faglige stolthed er noget, man mærker, når man går ind ad døren.
Sådan et sted er Granhøjen Midtsjællands botilbud i Sorø. Og nu har du mulighed for at stille dig i spidsen for vores tilbud og godt sammentømrede team og få:
Vi er lidt ligesom en lille familie. Her er vi sammen med beboerne - og det er lederen også.
Som afdelingsleder for Granhøjen Midtsjællands botilbud i Sorø får du ansvaret for 14 medarbejdere og 11 voksne beboere.
Beboerne lever blandt andet med autisme, forandret virkelighedsopfattelse og andre komplekse problemstillinger. Nogle har en dom til strafferetlig foranstaltning.
Hos os handler arbejdet om meget mere end drift. Vi tror på, at relationen kommer først. Det er den, der skaber tryghed og giver plads til udvikling. Det kræver en leder, der har lyst til at være tæt på hverdagen. En leder, der giver medarbejderne de bedste betingelser for at lykkes.
Helt konkret kan du se frem til at:
Du står ikke alene med lederopgaven. Ud over et tæt samarbejde med dine medarbejdere, kan du se frem til at mødes jævnligt med din chef og gode kolleger i en ledergruppe, hvor du finder endnu mere sparring.
Ledelse hos os handler om at skabe de bedste rammer for, at beboerne kan leve et meningsfuldt liv. Som leder understøtter du beboernes udvikling gennem nærværende ledelse, stærke fællesskaber og et fagligt miljø, hvor trivsel er i centrum.
Du bliver leder for en medarbejdergruppe, der allerede fungerer rigtig godt sammen. De beskriver selv en kultur med stor tillid, masser af humor og kolleger, der bakker hinanden op, når nogen får en ny idé.
Medarbejderne sætter pris på den frihed og tillid, der præger hverdagen. Derfor håber de også på en leder, der kan skabe tydelige rammer, være åben om beslutninger og inddrage medarbejderne undervejs. Ikke fordi alle beslutninger skal træffes i fællesskab, men fordi det er lettere at lykkes sammen, når man kender retningen.
Vi håber på en leder, der kan udvikle et helt fodboldhold og sætte spillerne de rigtige steder.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med en systemisk og narrativ tilgang.
Send din ansøgning og CV senest d. 12. august 2026 kl. 12.00. Første samtaler afholdes i uge 34 og anden samtaler i uge 35. Forløbet inkluderer en personlighedstest.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte direktør Tor Mikkelsen på tlf. 2834 0923 eller mail tm@grh.dk.
Vi modtager kun ansøgninger via rekrutteringssystemet.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Mere om Granhøjen
Granhøjen er en del af virksomheden Gran Recovery and Health som er en privatpsykiatrisk koncern, hvor vi tilbyder bolig, behandling og beskæftigelse til voksne med fysiske og psykiske vanskeligheder. Vi tror på, at alle mennesker er andet og mere end deres udfordringer eller diagnoser – og vi tror på, at vi alle gør en stor forskel sammen!
Læs mere om vores arbejdsplads, og mød dine kollegaer her.
Ansættelsestype: Fastansættelse
Hjemmearbejde: Tilbydes ikke
Ugentlig arbejdstid: Fuldtid
Læs mere
Når man er nysgerrig på beboerne, ser man de små åbninger – og deres håb og drømme. Det er i det øjeblik man kan hjælpe dem på vej.
Sabina
Ud fra grundprincippet om, at både bolig, behandling og beskæftigelse har en samlet behandlende effekt, tilpasser vi vores tilbud, så de tilgodeser den enkeltes behov.
I sanselige omgivelser fordelt over Odsherred og Midtsjælland danner vores hyggelige botilbud rammen om tilværelsen for vores beboere.
I tæt samarbejde med den enkelte beboer og den anbringende kommune skræddersyr vi specialiserede behandlingstilbud. Vi tilbyder desuden indlæggelse og ambulant behandling af psykiatriske problematikker til privatpersoner på Skovhus Privathospital.
Alle har brug for at mærke følelsen af at bidrage til fællesskabet. Derfor er beskæftigelse en del af behandlingen hos os. Vores beboere kan fx arbejde i gårdbutik eller komme i lærlingeforløb i vores egen entreprenørvirksomhed, Mator.
Samarbejde og fællesskab er nøgleord, der beskriver din nye arbejdsplads. Her er du ikke din egen lykkes smed. For vi lykkes først, når vi alle sammen lykkes. Du får nemlig kolleger, som altid har din ryg – og de træder til, hver gang, du har brug for det.
Hos os spiller du en vigtig rolle i at hjælpe mennesker med psykiske lidelser med at turde forbinde til omverdenen – altid ud fra den grundtanke, at mennesker er andet og mere end deres diagnoser.