Brøndby
Er analyse, data og forretningsforståelse dine styrker? Vil du omsætte data til beslutningsgrundlag, der gør en vigtig forskel for forretningen?
Så er du måske vores næste Business Controller med solide Power BI-kompetencer.
Rollen som Business Controller handler ikke kun om rapportering og analyser. Du bliver en vigtig sparringspartner for ledere og stakeholders, når de skal træffe beslutninger og udvikle forretningen. Blandt andet får du et samarbejde med Head of Technology & IT i forbindelse med månedsmøder, forecasts og løbende opfølgning.
En vigtig del af jobbet er at omsætte data og nøgletal til indsigter, som skaber værdi i praksis. Derfor er det vigtigt, at du både trives med at arbejde analytisk og kan formidle økonomiske indsigter til kollegaer, som ikke har en finance-baggrund. Samtidig får du ansvar for at vedligeholde og videreudvikle rapporter og analyser i Power BI, som er et vigtigt værktøj i den daglige drift og opfølgning.
Som Business Controller bliver du en del af Business Controlling teamet, hvor du arbejder med rapportering, budgetter, forecasts, analyser og understøtter beslutninger på tværs af organisationen. Business Controlling er et mindre team med en uformel tilgang til hverdagen. Du kan se frem til en hverdag med tæt samarbejde, sparring og hjælpsomhed. Samtidig forventes det, at du tager ansvar for egne opgaver, relationer og leverancer.
Rollen fungerer bedst for dig, der er nysgerrig på forretningen og trives i samarbejdet med mennesker på tværs af funktioner og fagligheder.
Du refererer til Head of Business Controlling, Henik Andersen, som arbejder tæt sammen med teamet i den daglige drift. Henrik vil få en central rolle i din onboarding, sparring og faglige udvikling i jobbet.
Du kommer sandsynligvis fra en lignende rolle inden for business controlling, analyse eller rapportering. Erfaring fra en ingeniør- eller teknisk konsulentvirksomhed er en fordel, men ikke et krav.
Det vigtigste er, at du har en stærk analytisk tilgang, gode systemkompetencer og trives i krydsfeltet mellem økonomi, data, analyse og forretning.
Power BI bliver en vigtig del af rollen, og det er derfor afgørende, at du allerede har erfaring med rapportering, dashboards og analysearbejde i Power BI. Rollen kræver ikke, at du sidder dybt i kodning eller backend-udvikling, men du skal være komfortabel med frontend-delen og kunne arbejde selvstændigt med rapporter, analyser og datagrundlag.
Hos Force Technology arbejder du sammen med specialister, der brænder for deres fag og er stolte af den værdi, deres ekspertise skaber. Mange vælger at opbygge deres karriere hos os, fordi de motiveres af at fordybe sig i deres fagområde og løbende udvikle deres kompetencer.
Muligheden for at specialisere sig betyder ikke, at dagene er ens. Kundernes forskellige udfordringer, nye teknologier og tværfagligt samarbejde giver anledning til løbende læring og faglig udvikling.
Selvom det faglige niveau er højt, er kulturen uformel og imødekommende. Kolleger interesserer sig for hinanden, deler generøst ud af deres viden og er altid klar til at hjælpe.
Hvis du mener, at ovenstående er noget for dig, så send din ansøgning allerede i dag. Vi behandler ansøgningerne løbende og indkalder kandidater til samtale undervejs. Vær opmærksom på, at vi udelukkende modtager elektroniske ansøgninger via vores rekrutteringssystem.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Henrik Andersen på hand@forcetechnology.com.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og andre relevante bilag.
Hos Force Technology går vi op i at skabe et inklusivt og mangfoldigt miljø, og vi søger aktivt efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller alder.
Ansættelsestype: Fastansættelse
Hjemmearbejde: Ikke oplyst
Ugentlig arbejdstid: Fuldtid
Hvis det her lyder som noget for dig, så grib chancen og så send os din ansøgning og CV. Vi indkalder til samtaler løbende, så send gerne allerede i dag.
Du træder ind i en virksomhed, der hele tiden bevæger sig for at være på forkant med den teknologiske udvikling. Det betyder, at du får mulighed for at arbejde med det nyeste udstyr, udforske ny viden og flytte grænserne for, hvad der er muligt, ved at teste ting af, der ikke er prøvet før.
Dermed får du chancen for at udvikle dig i og med din rolle, samtidig med at nye muligheder hele tiden åbner sig. Så i Force Technology kan du finde mange forskellige karriereveje. Karriereveje der former sig efter lige netop dig, din viden og dine ambitioner.