København Ø
Har du lyst til at udvikle dine kompetencer inden for HR i en organisation, hvor høj faglighed, kompleksitet og reel samfundsbetydning går hånd i hånd? Og motiveres du af at skabe gode medarbejder- og lederoplevelser? Så er du måske vores nye HR-konsulent.
I People & Culture arbejder vi målrettet med at understøtte PensionDanmarks ambitioner og langsigtede udvikling. Vores HR-strategi har fokus på både at sikre, at PensionDanmark fortsat udvikler sig som en attraktiv arbejdsplads – for nuværende medarbejdere og fremtidige kandidater – og på at styrke den organisatoriske kapacitet, så vi bedst muligt kan realisere vores strategiske mål og ambitioner.
Som HR-konsulent bliver du en vigtig del af det arbejde. Du får en central rolle i at understøtte den operationelle HR-indsats, men også mulighed for aktivt at bidrage til udviklingen af vores HR-praksis, processer og medarbejderoplevelser, så vi bedst muligt understøtter organisationen.
Vi tilbyder en rolle, hvor du får mulighed for at arbejde bredt på tværs af hele HR-paletten. Du bliver en del af et fagligt HR-miljø, hvor du får grundigt indsigt i særligt den operationelle HR-disciplin, hvilket giver dig et solidt fundament for din videre karriere inden for HR.
Du bliver en del af HR Operations, hvor du får fire engagerede kollegaer, der brænder for deres fag. Teamet hører til People & Culture, og du vil du få et tæt samarbejde med de øvrige to teams ”HR Business Partering & Talent Aquisition” samt ”Workspace og Facility”. People & Culture refererer til PensionDanmarks CFO, og vi arbejder i fællesskab for at forme fremtidens værdiskabende HR-funktion med pragmatiske og brugbare løsninger og med en forskningsbaseret tilgang til nye koncepter.
Hvis du vil lære mere om People & Culture i PensionDanmark, fortæller vores Head of People & Culture, Lukas, mere om hverdagen og vores tilgang til HR her.
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund inden for HR, f.eks. en cand.merc.HRM, cand.merc.psyk. eller lignende, kombineret med et par års erfaring fra en tilsvarende HR-stilling i en mellemstor eller større virksomhed. Alternativt har du en relevant professionsbacheloruddannelse og erfaring fra en lignende stilling, hvor du har opbygget et solidt kendskab til HR-området.
Det vigtigste for os er dog din tilgang til arbejdet - du er nysgerrig, har gåpåmod og er motiveret for at udvikle dine kompetencer og dygtiggøre dig inden for HR.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HR Operation Manager Pernille Lyngbye Nielsen på telefon +45 25 29 56 26 eller mail pln@pension.dk.
Send dit CV og en kort motiveret ansøgning snarest muligt og senest 21. juni 2026 via ansøgningslinket. Vi behandler alle ansøgninger fortroligt.
Vi er opmærksomme på, at rekrutteringsprocessen falder sammen med sommerferieperioden. Vi forventer derfor at afholde første samtaler i uge 27 og anden samtaler i uge 31, så vidt det er muligt.
Er du interesseret i at lære mere om en karriere i PensionDanmark, eller vil du vide mere om vores rekrutteringsforløb, kan du læse mere på vores karriereside.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Ansættelsestype: Fastansættelse
Hjemmearbejde: Ikke oplyst
Ugentlig arbejdstid: Fuldtid
I PensionDanmark er vores vigtigste opgave at skabe tryghed for vores mere end 850.000 medlemmer – både i arbejdslivet og i pensionisttilværelsen.
Vi er over 450 kollegaer med mange forskellige fagligheder og kompetencer og fælles for os er vores ambition imod vores mål. For os handler vores arbejde nemlig ikke kun om pension – det handler om mennesker og deres fremtid. Vi sigter efter at skabe økonomisk tryghed og fleksible løsninger i en omskiftelig verden.
Vi søger kolleger, der vil bruge deres faglighed til at skabe tryghed og værdi for vores medlemmer. Gå på opdagelse på vores karriereside og se, hvor du passer ind.
Folk er både super dygtige fagligt og nede på jorden – og så er der altid tid til at hjælpe hinanden. Derudover oplever jeg, at der er et stort fokus på, at vi som medarbejdere trives – ikke kun arbejdsmæssigt, men også socialt.
Kaia – Business Analyst