Lise Kjær Larsen, Process Engineer hos Kalundborg Refinery, taler med kollega
Portræt af Rosalyn Herdegen, Senior Communications Consultant hos Kalundborg Refinery Portræt af Rosalyn Herdegen, Senior Communications Consultant hos Kalundborg Refinery
Maria Bjerregaard, Leader Process Design hos Kalundborg Refinery, taler med kollega ved computeren
Ikon: lokationspin

Kalundborg

Erhvervsjurist – sæt dit juridiske aftryk på en forretning i udvikling

Vil du have en central og synlig rolle, hvor du:

  • arbejder tæt på beslutninger og øverste ledelse?
  • får stort ansvar og rådgiver på tværs af en kompleks forretning?
  • kombinerer juridisk faglighed og forretningsforståelse med vigtig kontakt til vores eksterne advokathuse

Her får du muligheden for at arbejde in house med en bred juridisk opgaveportefølje, stor selvstændighed og en hverdag, hvor du har stor indflydelse på, hvordan du bedst bidrager til organisationen – uden at gå på kompromis med din worklife balance.

Vi former fremtidens energi

Kalundborg Refinery er Danmarks største raffinaderi og en hjørnesten i landets kritiske energiinfrastruktur. Her forarbejder vi årligt op mod 5,5 mio. ton olie og blandeprodukter som forsyner og har sat kursen mod en fremtid, hvor vi i stigende grad skal optimere og omstille vores processer af hensyn til klimaet.

Her bliver samarbejdet din største energikilde

Du bliver en del af den juridiske funktion i Klesch-koncernen og vil være den eneste jurist i Danmark. Men du står langt fra alene. Du får nemlig et tæt samarbejde med jurister i Tyskland og England, ligesom du har en bred kontaktflade på tværs af organisationen. Særligt tæt vil du arbejde med vores CFO og resten af den øverste ledelse samt Finans og Procurement, ligesom du vil fungere som juridisk sparringspartner for både specialister og ledere i Kalundborg Refinery.

På større juridiske sager kommer du til at samarbejde med eksterne advokathuse, hvor du fungerer som bindeled mellem advokaterne, forretningen og ledelsen.

Du kombinerer juridisk faglighed og forretningsforståelse

Som vores nye erhvervsjurist får du ansvaret for at yde juridisk rådgivning inden for både forretningsmæssige og myndighedsmæssige områder. Dine opgaver spænder vidt, og du vil blive involveret i alt fra spørgsmål om NIS-2 og miljø- og tilsynsretlige forhold til rådgivning om og forhandling af omfattende nationale og internationale leverings- og servicekontrakter, herunder generelle salgs- og leverancebetingelser samt leje-, ejendoms- og projektkontrakter på dansk og engelsk. Desuden vil du blive ansvarlig for håndtering af verserende retssager mv.

Mere specifikt vil du få ansvar for at:

  • yde juridisk rådgivning til stabs- og forretningsfunktioner om gældende lovgivning
  • løbende at tilpasse kontrakter i overensstemmelse med lovkrav og interne specifikationer
  • udarbejde juridiske redegørelser, beslutningsoplæg, præsentationer og rapporter til organisation og ledelse
  • have faglig sparring med jurister i koncernen samt styre og koordinere med eksterne juridiske rådgivere
  • lave overordnet kontraktstyring, herunder administration, arkivering, deadline-håndtering samt udvikling og gennemførelse af interne juridiske undervisningsforløb.

Din juridiske rådgivning gør en forskel

Du trives i en rolle med stor selvstændighed, hvor du fungerer som en betroet juridisk sparringspartner for organisationen og kan omsætte komplekse juridiske problemstillinger til klar og anvendelig rådgivning. Med dit kommercielle mindset ser du ikke kun de juridiske rammer, men også de forretningsmæssige muligheder og konsekvenser – og så tager du initiativ til forbedringer, når du ser muligheder for at styrke processer, samarbejde eller den juridiske understøttelse af forretningen.

Endelig forestiller vi os, at du:

  • er uddannet cand.jur. eller cand.merc.(jur.) og sikkert har erfaring fra et eksternt advokatkontor
  • har demonstreret erfaring med komplekse juridiske sager samt at rådgive ikke-juridiske fagmiljøer
  • har solid viden om civilret samt erhvervs- og selskabsret
  • har god forståelse for europæisk lovgivning og dens lokale betydning
  • kommunikerer klart og præcist på både dansk og engelsk
  • gerne kan spille ind juridisk i forhold til cyber security.

Vi tilbyder attraktive arbejdsvilkår, løn med pensionsordning og sundhedsforsikring, bonusordning, kantineordning og en aktiv personaleforening, som arrangerer alt fra gokart og koncerter til tur i legeland og årlig skitur.

Opstart hurtigst muligt.

Vil du sætte dit aftryk på Danmarks største raffinaderi?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til stillingen eller rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Line Purup på tlf. 72 45 91 10.

I rekrutteringsprocessen har vi brug for dit målrettede CV, og gerne med en motiveret tekst i toppen, som du sender via ansøgningsknappen allerede i dag eller senest den 14. juni 2026. Vi indkalder løbende til samtaler, så vent ikke for længe med at søge.

CV’er, der ikke er sendt via ansøgningsknappen, kommer ikke i betragtning. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis gerne på den helt rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansættelsestype: Fastansættelse

Hjemmearbejde: Ikke oplyst

Ugentlig arbejdstid: Fuldtid

Nysgerrig på din nye arbejdsplads?

Du kan læse mere om os og møde nogle af dine nye kolleger på vores karriereunivers.

Besøg vores karriereunivers

Du understøtter forretningen
– og vi understøtter din udvikling

Det med at udvikle sig i jobbet og prøve sig selv af på nye måder er noget, der altid har været plads til hos os. Mange har prøvet lidt af hvert, og det kan du også komme til. For vi tror på, at det styrker samarbejdet, når du afprøver dit potentiale og snuser til andre fagområder end dit eget.

Lise Kjær Larsen, Process Engineer hos Kalundborg Refinery, skuer udover anlægget sammen
Ikon - Citationstegn

Raffinaderiet er en drøm for en ingeniør – der er så meget forskelligt, man kan hive fat i. Og så får man et stort ansvar for en teknologi, der næppe findes større på dansk jord.

— Lise Kjær Larsen, Process Engineer

Droneskud af Kalundborg Refinery fra oven Droneskud af Kalundborg Refinery fra oven
Ansøg