Senior kommunikationskonsulent til klar og nærværende kundekommunikation

København Ø og mulighed for hjemmearbejde

I PFA er vi sat i verden for at hjælpe vores 1,3 millioner kunder med økonomisk tryghed, sundhed og et godt seniorliv. Det skal vores kommunikation også bidrage til ved at skabe overblik og gøre det nemt og enkelt for kunderne at træffe de valg, der er rigtige for dem. PFA’s kundefællesskab er vokset markant de senere år, og derfor søger vi en senior kommunikationskonsulent, der kan være med til at løfte opgaven. Har du erfaring med kommunikation fra pensions- og finansverdenen, trives du med en stor kontaktflade, og er du vant til at få projekter sikkert i mål, så glæder vi os til at høre fra dig.

Lykke Rosenmejer, chef for Kommunikation i PFA

Så hvad er det egentlig, du skal?

I rollen som senior kommunikationskonsulent skal du være med til at eksekvere kundekommunikationen til vores mere end 6.000 virksomheds- og organisationskunder samt 1,3 mio. kunder. Målet er, at kunderne oplever os som troværdige, relevante og nærværende.

Du kan se frem til en hverdag, hvor du arbejder med:

  • Kundekommunikation på tværs af vores kanaler
  • Breve til vores kunder om deres pensions- og sundhedsordning
  • Kommunikationsplaner, der sikrer en rød tråd i vores budskaber
  • Tværgående projekter, hvor din kommunikationserfaring gør en forskel.

Hvem er du?

  • Du har mindst 5 års erfaring med kommunikation om pensionsprodukter og kan formidle pension og forsikring på en enkel og engagerende måde.
  • Du trives med en stor kontaktflade og med at arbejde på tværs af fagområder.
  • Du har en kandidatgrad i fx kommunikation, økonomi eller en journalistuddannelse.
  • Du har en skarp pen, der kan omsætte komplekse budskaber til klare og nærværende tekster.
  • Du bruger AI-værktøjer som en naturlig del af din hverdag.
  • Du kan håndtere opgaver på egen hånd og bidrager effektivt i samarbejde med kolleger, så projekter når deres mål.
  • Du er nysgerrig af natur og klar til at byde ind med nye idéer og løsninger.

Din nye afdeling

Du bliver en del af kommunikationsteamet, hvor vi er 15 kolleger. Vi sparrer tæt, deler viden og løser opgaver på tværs af kanaler, målgrupper og forretningsområder. Samarbejde fylder meget i hverdagen, og vi lægger vægt på både høj faglighed, godt humør og på at være der for hinanden, når tempoet er højt. Du bliver samtidig en del af et større fællesskab i Kultur, Omdømme og Forretningsudvikling, hvor mere end 90 dygtige kolleger arbejder med alt fra kommunikation, presse og marketing til samfundsansvar, forretningsudvikling og kultur.

Hvad er det helt særlige, vi kan i PFA?

I PFA er hverdagen noget, vi glæder os til. Vi tror på, at arbejdsglæde og trivsel skaber markante resultater for vores 1,3 mio. kunder og dermed samfundet. Vi gør os umage for at skabe et sted, hvor det både er sjovt og meningsfuldt at gå på arbejde. Her kan du udvikle dig – fagligt og personligt – samtidig med, at du bidrager til noget større.

Vi er omkring 1.400 kolleger, der hver dag arbejder for, at vores kunder kan leve et godt liv – både nu og i fremtiden. Derfor tilbyder vi dig:

  • muligheden for at gøre en forskel i Danmarks største pensionsselskab, hvor vi har et højt medarbejderengagement
  • et inkluderende fællesskab og medarbejderklubber – fra yoga og løbeklub til fredagscaféer
  • fleksible rammer med mulighed for hjemmearbejde og en arbejdsplads, der prioriterer trivsel og arbejdsglæde
  • et moderne kontor i hjertet af Nordhavn, tæt på metro, vand og god energi
  • en attraktiv lønpakke med arbejdsgiverbetalt pension, sundhedsforsikring og tandforsikring.

Kan du se dig selv i en hverdag som PFA’er?

Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt og senest den 31. maj. Vi byder vores nye kollega velkommen den 17. august. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at ringe til Lykke Rosenmejer, chef for Kommunikation, på 51 21 20 45.

PFA

Om os

PFA er et pensionsselskab, men vi er meget mere end det. Udover pension og forsikring tilbyder vi i dag også opsparing for privatkunder og en række løsninger inden for blandt andet sundhed og boliger.

Vi er ejet af vores kunder, og vi blev stiftet i 1917 for at sikre danskerne frihed til at leve det liv, de ønsker. Det er derfor en del af vores DNA at bidrage til en positiv samfundsudvikling. I dag har vi mere end 1,2 millioner kunder, og vi arbejder hårdt hver eneste dag for at leve op til vores kundeløfte: Mere til dig.


Ansættelsestype: Fastansættelse

Hjemmearbejde: Muligt

Ugentlig arbejdstid: Fuldtid

Fleksibel arbejdstid & PFA betaler op til 20% i din pensionsordning

Løn, pensionsordning og medarbejdergoder

Sundhed og trivsel

Som ansat i PFA får du en attraktiv løn- og pensionsordning. Som en del af din løn betaler PFA op til 20 procent til din pensionsordning. Du får også en stærk forsikringspakke til en værdi af 10.000 kr. pr. år. Forsikringerne omfatter PFA Forebygger, PFA Helbredssikring, PFA Kritisk sygdom, PFA Erhvervsevne, PFA Liv og en heltidsulykkesforsikring. Derudover er der medarbejdergoder som gratis cykelservice og diverse rabatordninger.

Sundhed og trivsel

Sundhed og trivsel er vigtige værdier i PFA. Vi måler jævnligt på medarbejdernes trivsel og arbejdsglæde for at gøre PFA til en endnu bedre arbejdsplads, og vi rapporterer årligt på målinger i PFA’s CR-rapport.

Vi har så vidt muligt fleksibel arbejdstid, så medarbejderne kan få arbejds- og fritidsliv til at gå op. Der er fine muligheder for at dyrke motion både på arbejdspladsen og udenfor. Vi har vores egen sportssal, som frit kan anvendes samt attraktive rabatter på fitnessmedlemsskaber.

Karriere med mere mening

badge

Mere til kunderne

PFA er et kundeejet selskab, hvis formål er at give danskerne frihed til at leve det liv, de ønsker. Derfor har vi en forretningsmodel, som sender alt den værdi, vi skaber tilbage til kunderne.

badge

Mere mening

PFA handler om mere end penge. Vi eksisterer for at udfylde en vigtig rolle i samfundet. Derfor tager vi ansvar og støtter op om en positiv samfundsudvikling med afsæt i FN’s udviklingsmål.

badge

Mere udvikling

Vi vil være markedets bedste og på forkant med udviklingen. Det kræver dygtige medarbejdere, som er fagligt skarpe og i fysisk og mental balance. Derfor har vi fokus på din udvikling og sundhed, så du kan gøre en forskel for vores kunder, samfundet og dig selv.

badge

Mere arbejdsglæde

Vi tror på, at engagerede og tilfredse medarbejdere skaber bedre kundeoplevelser og resultater. Derfor prioriterer vi godt kollegaskab – mandag skal også være en god dag.

badge

Mere fremtid

Vores formål har været det samme i mere end 100 år, men mulighederne for at hjælpe kunderne ændrer sig hele tiden. Derfor er vi konstant i forandring. Det er afgørende for os, at fremtiden ikke kommer til os, men at vi kommer til den.

PFA som arbejdspladsLæs mere
PFA
AnsættelsesprocessLæs mere