Senior kommunikationskonsulent til klar og nærværende kundekommunikation
København Ø og mulighed for hjemmearbejde
I PFA er vi sat i verden for at hjælpe vores 1,3 millioner kunder med økonomisk tryghed, sundhed og et godt seniorliv. Det skal vores kommunikation også bidrage til ved at skabe overblik og gøre det nemt og enkelt for kunderne at træffe de valg, der er rigtige for dem. PFA’s kundefællesskab er vokset markant de senere år, og derfor søger vi en senior kommunikationskonsulent, der kan være med til at løfte opgaven. Har du erfaring med kommunikation fra pensions- og finansverdenen, trives du med en stor kontaktflade, og er du vant til at få projekter sikkert i mål, så glæder vi os til at høre fra dig.
Så hvad er det egentlig, du skal?
I rollen som senior kommunikationskonsulent skal du være med til at eksekvere kundekommunikationen til vores mere end 6.000 virksomheds- og organisationskunder samt 1,3 mio. kunder. Målet er, at kunderne oplever os som troværdige, relevante og nærværende.
Du kan se frem til en hverdag, hvor du arbejder med:
Kundekommunikation på tværs af vores kanaler
Breve til vores kunder om deres pensions- og sundhedsordning
Kommunikationsplaner, der sikrer en rød tråd i vores budskaber
Tværgående projekter, hvor din kommunikationserfaring gør en forskel.
Hvem er du?
Du har mindst 5 års erfaring med kommunikation om pensionsprodukter og kan formidle pension og forsikring på en enkel og engagerende måde.
Du trives med en stor kontaktflade og med at arbejde på tværs af fagområder.
Du har en kandidatgrad i fx kommunikation, økonomi eller en journalistuddannelse.
Du har en skarp pen, der kan omsætte komplekse budskaber til klare og nærværende tekster.
Du bruger AI-værktøjer som en naturlig del af din hverdag.
Du kan håndtere opgaver på egen hånd og bidrager effektivt i samarbejde med kolleger, så projekter når deres mål.
Du er nysgerrig af natur og klar til at byde ind med nye idéer og løsninger.
Din nye afdeling
Du bliver en del af kommunikationsteamet, hvor vi er 15 kolleger. Vi sparrer tæt, deler viden og løser opgaver på tværs af kanaler, målgrupper og forretningsområder. Samarbejde fylder meget i hverdagen, og vi lægger vægt på både høj faglighed, godt humør og på at være der for hinanden, når tempoet er højt. Du bliver samtidig en del af et større fællesskab i Kultur, Omdømme og Forretningsudvikling, hvor mere end 90 dygtige kolleger arbejder med alt fra kommunikation, presse og marketing til samfundsansvar, forretningsudvikling og kultur.
Hvad er det helt særlige, vi kan i PFA?
I PFA er hverdagen noget, vi glæder os til. Vi tror på, at arbejdsglæde og trivsel skaber markante resultater for vores 1,3 mio. kunder og dermed samfundet. Vi gør os umage for at skabe et sted, hvor det både er sjovt og meningsfuldt at gå på arbejde. Her kan du udvikle dig – fagligt og personligt – samtidig med, at du bidrager til noget større.
Vi er omkring 1.400 kolleger, der hver dag arbejder for, at vores kunder kan leve et godt liv – både nu og i fremtiden. Derfor tilbyder vi dig:
muligheden for at gøre en forskel i Danmarks største pensionsselskab, hvor vi har et højt medarbejderengagement
et inkluderende fællesskab og medarbejderklubber – fra yoga og løbeklub til fredagscaféer
fleksible rammer med mulighed for hjemmearbejde og en arbejdsplads, der prioriterer trivsel og arbejdsglæde
et moderne kontor i hjertet af Nordhavn, tæt på metro, vand og god energi
en attraktiv lønpakke med arbejdsgiverbetalt pension, sundhedsforsikring og tandforsikring.
Kan du se dig selv i en hverdag som PFA’er?
Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt og senest den 31. maj. Vi byder vores nye kollega velkommen den 17. august. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at ringe til Lykke Rosenmejer, chef for Kommunikation, på 51 21 20 45.
PFA er et pensionsselskab, men vi er meget mere end det. Udover pension og forsikring
tilbyder vi i dag også opsparing for privatkunder og en række
løsninger inden for blandt andet sundhed og boliger.
Vi er ejet af vores kunder, og vi blev stiftet i 1917 for at sikre danskerne frihed til
at leve det liv, de ønsker. Det er derfor en del af vores DNA at bidrage til en
positiv samfundsudvikling. I dag har vi mere end 1,2 millioner kunder, og vi arbejder
hårdt hver eneste dag for at leve op til vores kundeløfte: Mere til dig.
Fleksibel arbejdstid & PFA betaler op til 20% i din pensionsordning
Løn, pensionsordning og medarbejdergoder
Sundhed og trivsel
Som ansat i PFA får du en attraktiv løn- og pensionsordning. Som en del af din
løn betaler PFA op til 20 procent til din pensionsordning. Du får også en
stærk forsikringspakke til en værdi af 10.000 kr. pr. år. Forsikringerne
omfatter PFA Forebygger, PFA Helbredssikring, PFA Kritisk sygdom, PFA Erhvervsevne, PFA Liv
og en heltidsulykkesforsikring. Derudover er der medarbejdergoder som gratis cykelservice og
diverse rabatordninger.
Sundhed og trivsel
Sundhed og trivsel er vigtige værdier i PFA. Vi måler jævnligt på medarbejdernes trivsel og
arbejdsglæde for at gøre PFA til en endnu bedre arbejdsplads, og vi rapporterer årligt på
målinger i PFAs CR-rapport.
Vi har så vidt muligt fleksibel arbejdstid, så medarbejderne kan få arbejds- og fritidsliv
til at gå op. Der er fine muligheder for at dyrke motion både på arbejdspladsen og udenfor.
Vi har vores egen sportssal, som frit kan anvendes samt attraktive rabatter på
fitnessmedlemsskaber.
Karriere med mere mening
Mere til kunderne
PFA er et kundeejet selskab, hvis formål er at give danskerne frihed til at leve det
liv, de ønsker. Derfor har vi en forretningsmodel, som sender alt den værdi, vi
skaber tilbage til kunderne.
Mere mening
PFA handler om mere end penge. Vi eksisterer for at udfylde en vigtig rolle i samfundet.
Derfor tager vi ansvar og støtter op om en positiv samfundsudvikling med afsæt
i FN’s udviklingsmål.
Mere udvikling
Vi vil være markedets bedste og på forkant med udviklingen. Det kræver
dygtige medarbejdere, som er fagligt skarpe og i fysisk og mental balance. Derfor har vi
fokus på din udvikling og sundhed, så du kan gøre en forskel for vores
kunder, samfundet og dig selv.
Mere arbejdsglæde
Vi tror på, at engagerede og tilfredse medarbejdere skaber bedre kundeoplevelser og
resultater. Derfor prioriterer vi godt kollegaskab – mandag skal også være
en god dag.
Mere fremtid
Vores formål har været det samme i mere end 100 år, men mulighederne for
at hjælpe kunderne ændrer sig hele tiden. Derfor er vi konstant i forandring.
Det er afgørende for os, at fremtiden ikke kommer til os, men at vi kommer til den.
Jobindex ønsker at tilbyde en service, der giver dig den bedste oplevelse. Til dette ønsker vi at bruge cookies og personoplysninger til statistik og markedsføring. Vi indsamler oplysninger om din enhed, tidspunkt, besøgte sider og din IP-adresse. Jobindex bruger egne cookies og cookies fra samarbejdspartnere. Vi og vores samarbejdspartnere opbevarer og/eller tilgår oplysninger på din enhed med henblik på at vise tilpassede annoncer og annoncemåling, tilpasset indhold, indholdsmåling, målgruppeindsigter og produktudvikling.