Vi leder efter dig, der sætter en ære i at levere god beboerservice, møder alle med smil på læben, og er med til at sikre gode betingelser for beboerne i vores afdelinger. Har du lyst til at være en drivkraft i vores team ifm. vedligeholdelse af grønne arealer og servicering af beboere, så er dette job måske lige noget for dig!
Vi søger en engageret og dygtig ejendomsfunktionær til vores velfungerende team i FSB Gladsaxe Fællesdrift med 3 afdelinger, der tilsammen har 418 lejemål og flere store grønne områder.
Dine arbejdsopgaver
Du vil i samarbejde med din ejendomsmester og 4 kollegaer have den daglige drift og tilrettelæggelse af arbejdsopgaverne i afdelingerne.
Opgaverne omfatter bl.a.
- Drift og vedligehold af grønne områder, hvilket vægtes højt i denne stilling
- Beboerservice og udførsel af mindre reparationer i boligen
- Renholdelse og vedligeholdelse af ejendommenes bygninger og anlæg, herunder fejning, oprydning og affaldshåndtering
- Deltagelse i beredskab ved snerydning og glatførebekæmpelse – også uden for arbejdstid, når dette påkræves
- Vedligeholdelse af inventar, værktøj og maskiner
Din profil
Vores nye kollega skal kende betydningen af at være serviceminded, og være klar på at løfte fælles når opgaverne kræver det. Derudover ønsker vi, at vores nye kollega:
- Enten er uddannet EST, har erfaring fra branchen eller har anden håndværksmæssig baggrund
- Kan håndtere digital styring af arbejdsopgaverne
- Har et godt overblik og en udpræget sans for planlægning
- Kan samarbejde med beboere, bestyrelser og mennesker fra forskellige miljøer
- Har erfaring med pasning og pleje af grønne områder
- Kendskab til brug af havemaskiner og traktor vil være en fordel
Det er desuden en forudsætning, at du har kørekort til personbil (eller traktor).
Vi tilbyder
- Mulighed for at gøre en forskel i hverdagen for dit team og beboerne med en bred vifte af opgaver
- Dygtige kollegaer, der er gode til at samarbejde og have det sjovt i det daglige
- En fuldtidsstilling på 37 timer om ugen. Du må forvente, at der i begrænset omfang kan forekomme arbejde uden for normal arbejdstid – f.eks. i forbindelse med snerydning og mødeaktivitet
- Løn i henhold til overenskomst samt evt. kvalifikationstillæg
Nysgerrig på stillingen?
Ring endelig til ejendomsmester Lennart Larsson tlf. nr. 6162 7050 mellem kl. 7 – 11 eller driftschef Karsten Nørgaard Friis på 3090 4088 for yderligere oplysninger.
Søg stillingen
Hvis jobbet lyder som noget for dig, skal du senest tirsdag den 9. juni sende dit opdaterede CV og din ansøgning via linket ’Ansøg’ nedenfor.
Vi afholder løbende samtaler med relevante ansøgere.
Det er en forudsætning for ansættelse, at der fremvises straffeattest, og at der kan indhentes en anmærkningsfri børneattest.
Vi håber at kunne hilse vores nye kollega velkommen hurtigst muligt og senest den 1. august 2026. Vi venter dog gerne på den rette kandidat.
Vi ser frem til at høre fra dig.