Kongens Lyngby

Teknisk velfunderet salgskoordinator til reservedelssalg

Har du flair for kommunikation og salg – og trives du, når tingene går stærkt?

Er du serviceminded, struktureret og har styr på detaljerne? Har du lyst til at kaste dig ud i nye udfordringer i en international virksomhed, så er det måske lige præcis dig, vi leder efter.

Pres-Vac Engineering er verdens førende leverandør af højhastighedstryk/vakuumventiler og udluftningsudstyr til tankskibsfartsindustrien. Pres-Vac er en del af G&O Maritime Group, som er nicheleverandør af kvalitetsundersystemer til den maritime industri, og vi arbejder målrettet på at gøre skibe til et grønnere og mere sikkert sted at arbejde. Vores kultur er baseret på innovation, kvalitet og stærkt samarbejde – understøttet af vores fælles ambition om at være “en god og inkluderende arbejdsplads for de rette mennesker”.

Jobbet:

Som Salgskoordinator bliver du en central del af PresVac Engineerings After Salesteam – et team, der arbejder tæt sammen på tværs af G&O Maritimes syv brands. Du får dit primære fokus på PresVac Engineering, men du vil hurtigt få mulighed for at bringe dine kompetencer i spil på tværs af flere af gruppens brands.

Dine vigtigste opgaver bliver:

  • Udarbejdelse og opfølgning på tilbud og salgsordrer for reservedele
  • Dialog med kunder om ordrestatus, leveringstider og produktoplysninger
  • Ordrebehandling og koordinering fra start til slut
  • Løbende salgsadministrative ad hocopgaver

Det er en rolle for dig, der trives i et samarbejdende miljø og motiveres af at gøre en forskel i fællesskab. Du bliver en del af et team, hvor kerneværdierne er videndeling, ansvar og engagement.

Da vi har kunder og samarbejdspartnere over hele verden, foregår en stor del af kommunikationen på engelsk. Det er derfor vigtigt, at du er tryg ved sproget både skriftligt og mundtligt.

Der vil være begrænset rejseaktivitet til andre af G&O’s lokationer i Danmark.

Succes i jobbet:

Du arbejder fleksibelt, omhyggeligt og serviceminded, og du tager ansvar for dine opgaver med en selvstændig tilgang. Med dit skarpe øje for detaljer sikrer du, at vores kunder altid modtager de korrekte reservedele.

Derudover ser vi gerne, at du:

  • Har salgserfaring – gerne fra den maritime branche
  • Er tryg i den eksterne kundekontakt
  • Har erfaring med eksportmarkeder
  • Har godt købmandskab og kan spotte muligheder for optimering og forbedring
  • Er erfaren bruger af Officepakken
  • Har kendskab til ERPsystemer, gerne Dynamics 365 BC

Kender du ikke den maritime branche endnu, lærer vi dig det gerne. Det vigtigste er, at du møder os med villighed, nysgerrighed og et positivt mindset – og at du tør udfordre måden, vi arbejder på, så vi sammen sikrer den bedst mulige løsning for kunden.

Lyder det som noget for dig?

Opgaverne er allerede klar, så send os gerne din ansøgning hurtigst muligt. Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtale.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Spareparts Manager OEM, Tine Pernille Hansen, på telefon: 31 72 81 66.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Billede af to kollegaer der står og taler om et produkt.

Du bliver en del af G&O Maritime Group

Hos G&O Maritime Group arbejder vi ud fra ét fælles ‘mindset’ – hvor otte unikke brands opererer som ét samlet team.

Vores mission er at gøre den globale skibsfart grønnere, sikrere og mere effektiv. Gennem innovation og fokus på bæredygtighed bidrager vi til at forme en fremtid, hvor fremskridt og ansvarlighed går hånd i hånd.

Quote ikon.
I G&O handler det om at være en del af noget større. Vi tror på, at værdi skabes, når mennesker med forskellige perspektiver arbejder sammen med respekt, ansvarlighed og en fælles passion. Vores kultur er præget af tillid, humor og viljen til at være med

Mia Rindum Kvesel, Head of Group HR

Billede af en kollega der står med et af virksomhedens produkter.

Du bliver en nøglespiller i vores fælles fremtid

Vi tilbyder en dynamisk og innovativ arbejdsplads, hvor du bliver en del af udviklingen af bæredygtige teknologier samt styrke vores globale tilstedeværelse. Med ambitiøse vækstmål og et stærkt fokus på den grønne omstilling inviterer vi dig med på en spændende rejse.

Bliv en del af et team, der ikke blot leverer teknologi, men former fremtidens maritime udvikling. Hos os bliver du ikke bare en kollega - du bliver en nøglespiller i vores fælles fremtid.

Billede af to kollegaer i et kontormiljø.

Lige muligheder for alle

Hos G&O Maritime Group værdsætter vi mangfoldighed i alle dens former og arbejder aktivt for at skabe en inkluderende arbejdsplads.

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge – uanset alder, køn, nationalitet, handicap, seksuel orientering, religiøs overbevisning eller andre personlige karakteristika.

Illustration af Danmarkskort med selskabernes lokationer.

Vores lokationer

Global Boiler Services

Svenstrup

HJ Lubricators

Hadsund

Heco International
FuelTech

Hedensted

G&O Compensators
Pres-Vac Engineering

Allerød

Atlas Incinerators

Vordingborg

G&O Maritime Group (HQ)

Lyngby

Læs mere her