Sermersooq LogoSermersooq Logo
Kommuneqarfik Sermersooq

Atuarfik Hans Lynge søger kontorassistent/sekretær

Hvem leder vi efter:

Det er vigtigt, at du ser dig selv som en del af skolens helhed og hverdag, og derfor er meget fleksibel i din tilgang til opgaveløsningen og jobbet i det hele taget. Det vil ofte være dig, der skal hjælpe børn, forældre og skolens personale med at finde løsninger på store og små udfordringer i hverdagen. Derfor har vi brug for en person, der er venlig og imødekommende, samtidig med at du kan få arbejdsopgaver fra hånden i en travl hverdag. Som skolesekretær vil du indgå i et meget tæt samarbejde med skolens ledelse.

Hvem kommer du til at arbejde sammen med:

Du bliver en del af en kompetent og serviceminded arbejdsplads med omkring 50 ansatte og 500 elever.

Vi søger en sekretær, som bl.a. kan varetage:

  • Administration af elev/personalesystemet TEA
  • Varebestilling
  • Indskrivning af elever
  • Administration af INTRA
  • Bogføre udlæg og fakturaer i Winformatik
  • Servicering af samarbejdspartnere – både internt og eksternt
  • Journalisering også via GetOrganized
  • Fraværsindberetninger for elever og lærere
  • Lønninger
  • Og meget mere

Vi tilbyder:

  • En til tider hektisk, men varierende hverdag med tid til faglighed og udvikling
  • Flekstid efter aftale
  • Selvstændige og varierede arbejdsopgaver
  • Et tæt samarbejde med skolens personale

Vi forventer, at du:

  • Er kontoruddannet
  • Tidligere har arbejdet som sekretær
  • Er selvstændig og kan arbejde alene men også er god til at arbejde i teams
  • Kender til opgaverne indenfor administration
  • Kender til arbejdsgangen vedr. Tabulex Trio / TEA
  • Har kendskab til personaleadministration og journalisering
  • Kan begå dig indenfor følgende programmer: Skoleintra, Winformatik, Microsoft Office-pakken og GetOrganized
  • Kan overholde deadlines
  • Dobbeltsproget på grønlandsk og dansk er en fordel, men ikke et krav

Præsentation af virksomheden:

Atuarfik Hans Lynge er en skole med ca. 500 elever, ca. 50 medarbejdere fordelt på 4 trin: Yngstetrinnet, mellemtrinnet, ældstetrinnet samt specialklasser. Vores kendetegn er:

  • Medarbejdere og ledere trives i et tværfagligt og udviklende miljø
  • Vi har fokus på trivsel, fællesskab og faglighed for elever og lærere
  • Vi samarbejder med forældre ved også at inddrage dem i barnets skolegang
  • Vi samarbejder med andre faggrupper omkring de enkelte elever

Angiv antal timer pr. uge:

40 timer ugentligt

Straffe- og børneattest:

Denne stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffe- og børneattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget tilfredsstillende straffe- og børneattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget børneattest fra Rigspolitiet samt straffeattest fra politiet.

Børneattesten indhentes af kommunen med samtykke fra vedkommende, hvor straffeattesten indhentes af vedkommende hos politiet.

Løn- og ansættelsesvilkår:

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Ansættelsen vil ske med 3 måneders prøvetid.

Bolig:

Der kan ikke anvises personalebolig til stillingen.

Yderligere oplysninger fås hos:

Såfremt stillingen har din interesse, er du velkommen til at tage kontakt for uddybende oplysninger om stillingen og tilhørende arbejdsopgaver til:

Skoleinspektør Ane Marie Lynge Møller, tlf. +299 36 64 51 eller e-mail: anmm@sermersooq.gl eller til:

Viceskoleinspektør Mette Frederiksen, tlf. +299 36 64 53 eller e-mail: mfre@sermersooq.gl

Ansøgning:

Ansøgning mærket job-nr. 461-26, og vedlagt uddannelsesbevis og dokumentation for tidligere beskæftigelse m.v. skal være uploadet inden fristens udløb.

Sådan søger du:

Ansøgninger skal sendes elektronisk, via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning og dit CV.

Bemærk:

Vi modtager ikke ansøgninger i papir eller mails, send venligst din ansøgning elektronisk ved stillingsopslaget.

Ansøgningsfrist: 26. maj 2026


Ansættelsestype: Fastansættelse

Hjemmearbejde: Ikke oplyst

Ugentlig arbejdstid: Fuldtid

vand, is og himmel

En hovedstadskommune i fremdrift. Vækst - Tryghed - Udvikling.

Se mere på sermersooq.gl