Kommuneqarfik Sermersooq
AC-fuldmægtig til Stabsafdelingen i Forvaltningen for Anlæg og Miljø
Vil du arbejde med en bred palet af opgaver i en spændende forvaltning, der spænder bredere end de fleste?
I denne nøglerolle er du med til at gøre en kæmpe forskel for borgerne i kommunen. Samtidig venter gode udviklingsmuligheder, dygtige kolleger og masser af spændende udfordringer.
Velkommen til Stabsafdelingen:
Som AC-fuldmægtig har du til opgave at supportere hele området, der spænder fra de strategiske planer, tilladelser og ibrugtagning af bygninger. Og du kommer omkring mange forskellige opgaver, når du supporterer afdelingerne, understøtter projekter, og er med til at sikre den smidige proces.
Du kan med andre ord se frem til en meget varieret hverdag, hvor du får en meget bred berøringsflade, når du samarbejder med flere afdelinger og medarbejdere.
Helt konkret vil dine opgaver omfatte:
- borgerinddragelse, herunder behandling af høringssvar
- juridisk assistance ift. lovgivning, herunder udarbejdelse af nabohøringer
- sagsbehandling af aktindsigtsanmodninger
- udarbejdelse af dokumenter til brug i den politiske proces
- understøtte og optimere forvaltningens arbejdsgange
- ad hoc-opgaver såsom kommunikation og vidensindsamling
Faglig nysgerrighed og gode analytiske evner:
Vi forventer ikke, at du ved alt om alle områder – faktisk er vi meget åbne for din baggrund. Det vil selvfølgelig være en fordel, hvis du har kendskab til jura, men det er ikke et krav.
Det vigtigste er, at du har lyst til at lære de mange områder at kende, har personligt initiativ og gerne vil tage ansvar for opgaverne, og at du er klar til at være med til at udvikle stabsafdelingen samt forvaltningen for borgernes bedste.
Vi forestiller os, at du:
- Har en samfundsvidenskabelig uddannelse
- Har juridisk forståelse
- Er stærk i skriftlig kommunikation
- Er god til samarbejde og kan indgå i teams på tværs af fagområder
- Dobbeltsproget på grønlandsk og dansk er en fordel, men ikke et krav
Udvikling i rollen og balance i hverdagen:
Hos os får du rig mulighed for at vokse i rollen. Vi ved godt, at området spænder bredt, men det giver dig også mulighed for at suge viden til dig og komme omkring mange forskellige områder. Samtidig er her plads til at du kan lufte dine gode idéer og sætte dit præg på området. Karrierevejene er mange, og der er mulighed for at udvikle dine kompetencer gennem opgaverne og kurser.
Herudover vægter vi en god balance mellem arbejde og fritid, da din trivsel og arbejdsglæde er vigtig for os.
Straffeattest:
Denne stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffeattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget en straffeattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget straffeattesten fra politiet.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Ansættelsen vil ske med 3 måneders prøvetid.
Bolig:
Der kan ikke anvises personalebolig til stillingen.
Yderligere oplysninger fås hos:
Såfremt stillingen har din interesse, er du velkommen til at tage kontakt for uddybende oplysninger om stillingen og tilhørende arbejdsopgaver til:
Stabschef Lars Borris Pedersen, tlf. +299 36 71 42 eller e-mail: lbpe@sermersooq.gl
Ansøgning:
Ansøgning mærket job-nr. 457-26, og vedlagt uddannelsesbevis og dokumentation for tidligere beskæftigelse m.v. skal være uploadet inden fristens udløb.
Sådan søger du:
Ansøgninger skal sendes elektronisk, via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning og dit CV.
Bemærk:
Vi modtager ikke ansøgninger i papir eller mails, send venligst din ansøgning elektronisk ved stillingsopslaget.
Ansøgningsfrist: 26. maj 2026
Ansættelsestype: Fastansættelse
Hjemmearbejde: Ikke oplyst
Ugentlig arbejdstid: Fuldtid
