Portært af en mand der smiler til kameraet.

Afdelingsleder Super Dæk Service og Bosch Car Service, Grenå

Vil du være en del af Danmarks og ”Branchens bedste” dæk- og værkstedskæde? Er du en dygtig leder og forretningsfører? Så er du måske vores nye leder af Super Dæk Service i Grenå.

Super Dæk Service er anerkendt lokalt og nationalt for vores ekspertise og håndtering af opgaver inden for dæk- og autoservice på tværs af bilpark og størrelser af køretøjer i Danmark. Vores kundekartotek tæller private, industrivirksomheder og transportsektoren.

Vores målsætning er at blive ”Branchens bedste” og vores værdier – ” HANDLINGSORIENTERET, ANERKENDENDE og UDVIKLENDE” – danner rammen for vores ønske om altid at give vores kunder den bedste oplevelse og bedste service.

Som afdelingsleder med 3 ansatte har du ansvaret for driften og udviklingen af din afdeling. Du refererer til Regionschefen i Nord, men har stor indflydelse på den daglige drift og organisering.

Dit ansvar og dine opgaver:

  • Ledelse og udvikling af teamet
  • Trivsel og motivation af medarbejderne
  • Ansvar for afdelingens daglige drift samt udvikling og effektivisering
  • Salgsansvarlig i lokalområdet
  • Ansvarlig for driftsøkonomien, omsætning, profitabilitet og kundetilfredshed
  • Deltagelse i kædens fremtidige udvikling i samarbejde med kollegaer og øverste ledelse.

Vores forventninger til dig:

Du er branchekendt og kommer formentlig fra en stilling som værkfører, værkstedschef, driftsleder i et bilhus, dækcenter, autohus eller fra en leverandør til branchen. Hvis du også har beskæftiget dig med service og/eller salg, er det yderligere et plus.

Som leder er du kommunikerende, involverende og motiverende. Du sætter en ære i, at dit team leverer kvalitet og gode resultater, og med din forretningssans er du vant til at sætte kunden i centrum.

Dit engagement og din sans for detaljer smitter af på dit team, som du løfter til nye højder. Du har erfaring som leder, og din ledelsesmæssige værktøjskasse er fyldt godt op, men samtidig med plads til nye input. Sidst men ikke mindst har du digital forståelse og behersker almindelige IT-systemer.

Interesseret

Har vi vakt din interesse, eller har du spørgsmål til stillingen? Så er du velkommen til at kontakte til Super Dæk Service Regionschef – Nord, Kenneth Kragh Madsen på telefon +45 2975 3432.

Vi afholder samtaler løbende, så skynd dig at sende din ansøgning.

Frist: 03/07/2026

To kolleger kigger på en skærm i et værksted.

Vi vil være branchens bedste

Super Dæk er hele Danmarks autoværksted og dækcenter med mere end 60 afdelinger og omkring 500 dygtige medarbejdere landet over. Vi lever efter missionen om at være branchens bedste. Alt vi gør, er for at forbedre os. Vi elsker udvikling.

Både udvikling af mennesker, kompetencer og udstyr. For os er det vigtigt at følge med udviklingen, og at vores mennesker aldrig går i stå.

Hverdagen i Super Dæk

Mød Kasper og Peder, dine kommende kolleger og hør dem fortælle om hverdagen hos Super Dæk

Kasper, Afdelingsleder

Peder, Business Operations Specialist

Mekaniker og en lærling kigger ned i motoren på en bil.
Mød Maja

Hør om Majas udvikling og hverdag i Super Dæk.

En virksomhed med udvikling i fokus

Hos Super Dæk investerer vi både i mennesker og i udstyr. Vi mener nemlig, at det er vigtigt at både medarbejdere og udstyr er gearet til at følge med udviklingen.

Når du bliver en del af en stor organisation, er der også gode muligheder for at udvikle dig og skifte retning indenfor virksomheden.