Senior Projektudviklingschef til PensionDanmark Ejendomme

København Ø

Drømmer du om chancen for at drive ejendomsprojektudviklingen hos en af Danmarks mest ambitiøse institutionelle investorer? Har du erfaringen og visionerne til at påvirke både retning og resultater, når vi skruer vores ejendomsinvesteringer op fra 33 til 58 mia. DKK? Så er du måske vores nye senior projektudviklingschef i PensionDanmark Ejendomme.

Du bliver en drivkraft i realiseringen af vores strategi

I PensionDanmark Ejendomme bygger vores ejendomsstrategi på en ambition om at skabe stabile og inflationssikrede afkast gennem udvikling, drift og langsigtede investeringer. Målet er vækst fra ca. 33 mia. kr. til 58 mia. kr. frem mod 2035 – baseret på kvalitet, robust risikoanalyse og nøje udvalgte beliggenheder. Som vores nye senior projektudviklingschef spiller du en nøglerolle i at omsætte vores strategiske mål til konkrete investeringer, og i udviklingen af et stærkt og sammenhængende projektudviklingsmiljø.

Vi står allerede bag nogle af landets mest markante udviklingsprojekter, og den bedrift skruer du op for ved at bistå vores Investeringsteam med at identificere og vurdere nye greenfield og brownfield projektmuligheder, som du tager ansvar for gennem hele udviklingsfasen, fra investering til aflevering af færdige projekter. Som ansvarlig for udviklingsprocessen vil dit arbejde også omfatte:

At udvikle business cases, CAPEX-budgetter, analyser, anbefalinger og beslutningsgrundlag til investeringskomitéen.
At udarbejde lokalplaner i tæt samarbejde med Byudviklingsteamet og sikre sammenhæng mellem lokalplan, projektering og slutbrugers forventninger.
Tæt samarbejde med Investering-, Byudviklings-, Salg/udlejnings- og byggeafdelingerne, og løbende opfølgning og rapportering på projektets fremdrift og økonomi.

Du sætter positivt præg på både byer og mennesker

Som vores nye projektudvikler bliver du en del af et stærkt udviklingsteam bestående af syv udviklere med bred erfaring inden for kommerciel projektudvikling. Her bliver du hurtigt et hit, når du tackler komplekse projekter og problemstillinger, omsætter dem til velunderbyggede udviklingsprincipper og klare anbefalinger, og eksekverer dem sikkert fra start til slut.

Du fungerer som en naturlig sparringspartner for dine kollegaer, hvor du får mulighed for at præge projekter, der skaber værdi for mennesker og byer. Selv får du energi af at arbejde i et miljø, der matcher dine ambitioner, og hvor dygtighed, tydelig kommunikation og positivt samarbejde er afgørende for succes.

Vi vil rigtig gerne tale med dig hvis ...

… du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, fx bygningskonstruktør, ingeniør, cand.merc., cand.polit. eller en anden kommerciel eller juridisk baggrund, samt minimum 5 års erfaring inden for ejendoms- og projektudvikling. Du arbejder analytisk og datadrevet og har en god forståelse for ESG og bæredygtighed som en naturlig del af projektudviklingen. Samtidig er det vigtigt at du:

har indsigt i cash-flow-analyser og IRR-beregninger
har indsigt i juridiske og kommercielle forhold som købsaftaler, rådgiver- og entrepriseaftaler samt lokalplanprocesser
taler flydende dansk, og er habil til engelsk, både mundtligt og skriftligt.

Yderligere information

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte udviklingsdirektør Claus Skytte på mail: cls@pension.dk eller telefon +45 6040 1586.

Sådan gør du

Er du interesseret i at lære mere om en karriere hos PensionDanmark, eller vil du vide mere om vores rekrutteringsforløb, kan du læse mere på vores karriereside.

Send os din ansøgning snarest muligt og senest den 24. maj 2026 ved at benytte ansøgningslinket. Vi screener og interviewer løbende.

Alle ansøgninger vil blive behandlet fortroligt.

Vi glæder os til at høre fra dig

Ansættelsestype: Fastansættelse

Hjemmearbejde: Ikke oplyst

Ugentlig arbejdstid: Fuldtid

To medarbejdere går i snak ned ad gangen.

Derfor skal du arbejde i PensionDanmark

I PensionDanmark er vores vigtigste opgave at skabe tryghed for vores mere end 850.000 medlemmer – både i arbejdslivet og i pensionisttilværelsen.

Vi er over 450 kollegaer med mange forskellige fagligheder og kompetencer og fælles for os er vores ambition imod vores mål. For os handler vores arbejde nemlig ikke kun om pension – det handler om mennesker og deres fremtid. Vi sigter efter at skabe økonomisk tryghed og fleksible løsninger i en omskiftelig verden.

Vi søger kolleger, der vil bruge deres faglighed til at skabe tryghed og værdi for vores medlemmer. Gå på opdagelse på vores karriereside og se, hvor du passer ind.

Folk er både super dygtige fagligt og nede på jorden – og så er der altid tid til at hjælpe hinanden. Derudover oplever jeg, at der er et stort fokus på, at vi som medarbejdere trives – ikke kun arbejdsmæssigt, men også socialt.

Kaia – Business Analyst