Kongens Lyngby

Digital Marketing Specialist (barselsvikariat)

Vil du arbejde med digital marketing i en international B2B-virksomhed – og få ansvar for både content, kampagner og performance på tværs af flere brands?

Hos G&O Maritime Group søger vi en barselsvikar til vores Digital Marketing Specialist, som kan være med til at sikre vores digitale synlighed og understøtte lead generering på tværs af vores syv maritime brands og overordnet for hele gruppen.

G&O Maritime Group er en international maritim koncern med danske rødder, der udvikler avancerede tekniske løsninger til nogle af verdens største skibe. Alle brands bidrager til mere effektiv, sikker og bæredygtig skibsdrift – fra vand- og affaldssystemer til tank‑ og motorstyring. Hos os bliver du derfor en del af et internationalt miljø i en kultur som er baseret på innovation, kvalitet og stærkt samarbejde – understøttet af vores fælles ambition om at være “en god og inkluderende arbejdsplads for de rette mennesker”.

Et spændende og varierende job med ansvar og indflydelse

Du får en bred hands-on rolle, hvor du både arbejder strategisk og operationelt med digital marketing. Du vil få ansvar for at planlægge, producere og eksekvere indsatser på tværs af vores digitale kanaler – i tæt samarbejde med både kolleger og eksterne partnere.

Primære opgaver:

Content & kampagner

  • Planlægge, producere og publicere content på LinkedIn
  • Drive og optimere kampagner på tværs af brands
  • Sikre et stabilt, relevant content‑flow
  • Udarbejde indhold med interne/eksterne partnere – og selv producere ved behov

Website (WordPress)

  • Opdatere og udvikle website‑indhold
  • Opsætte landingssider og kampagner
  • Sikre sammenhæng mellem content, SEO og konvertering

SEO (content‑drevet)

  • Udarbejde og implementere SEO‑indhold med bureau
  • Arbejde med søgeord og struktur
  • Følge performance via Search Console og rapporter

Performance & analyse

  • Arbejde med data fra GA, LinkedIn Ads, Google Ads m.m.
  • Analysere performance
  • Opsætte og optimere LinkedIn Ads
  • Bidrage til Google Ads i samarbejde med bureau

...Og alt det andet sjove vi bliver kastet ud i!

Succes i jobbet

Vi forestiller os, at du har erfaring fra en lignende rolle, men aller vigtigst er det at du har motivationen og nysgerrigheden til at lære vores område at kende. Hvis du kan nikke ja til de fleste af de følgende punkter, så hører vi meget gerne fra dig:

  • Har erfaring med digital marketing – gerne fra en B2B-virksomhed eller bureau
  • Er stærk i content og har erfaring med sociale medier (især LinkedIn)
  • Har solid hands-on erfaring med SEO (content, søgeord og Search Console)
  • Har arbejdet med paid media (LinkedIn Ads og Google Ads)
  • Har arbejdet hands-on med websites (gerne WordPress)
  • Har en forståelse for performance og data
  • Trives i en rolle, hvor du både planlægger og eksekverer

Derudover er du en god kollega, og udpræget holdspiller som bidrager til et godt samarbejde på tværs af afdelinger. Du er nysgerrig og tør udfordre måden vi arbejder på, så vi hele tiden sikrer den bedste løsning. Du vil på vores kontor i Lyngby indgå i et miljø, hvor vi giver plads til ansvar, udvikling og idéer – og forventer, at du bidrager aktivt til at skabe en effektiv og inkluderende arbejdsplads.

Forventet opstart er omkring 1. august 2026 – og barselsvikariatet forventes at være ca. et år.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Har du spørgsmål, eller ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Pernille Stendevad, Head of Global Marketing, på telefon +45 2365 3644.

Billede af to kollegaer der står og taler om et produkt.

Du bliver en del af G&O Maritime Group

Hos G&O Maritime Group arbejder vi ud fra ét fælles ‘mindset’ – hvor otte unikke brands opererer som ét samlet team.

Vores mission er at gøre den globale skibsfart grønnere, sikrere og mere effektiv. Gennem innovation og fokus på bæredygtighed bidrager vi til at forme en fremtid, hvor fremskridt og ansvarlighed går hånd i hånd.

Quote ikon.
I G&O handler det om at være en del af noget større. Vi tror på, at værdi skabes, når mennesker med forskellige perspektiver arbejder sammen med respekt, ansvarlighed og en fælles passion. Vores kultur er præget af tillid, humor og viljen til at være med

Mia Rindum Kvesel, Head of Group HR

Billede af en kollega der står med et af virksomhedens produkter.

Du bliver en nøglespiller i vores fælles fremtid

Vi tilbyder en dynamisk og innovativ arbejdsplads, hvor du bliver en del af udviklingen af bæredygtige teknologier samt styrke vores globale tilstedeværelse. Med ambitiøse vækstmål og et stærkt fokus på den grønne omstilling inviterer vi dig med på en spændende rejse.

Bliv en del af et team, der ikke blot leverer teknologi, men former fremtidens maritime udvikling. Hos os bliver du ikke bare en kollega - du bliver en nøglespiller i vores fælles fremtid.

Billede af to kollegaer i et kontormiljø.

Lige muligheder for alle

Hos G&O Maritime Group værdsætter vi mangfoldighed i alle dens former og arbejder aktivt for at skabe en inkluderende arbejdsplads.

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge – uanset alder, køn, nationalitet, handicap, seksuel orientering, religiøs overbevisning eller andre personlige karakteristika.

Illustration af Danmarkskort med selskabernes lokationer.

Vores lokationer

Global Boiler Services

Svenstrup

HJ Lubricators

Hadsund

Heco International
FuelTech

Hedensted

G&O Compensators
Pres-Vac Engineering

Allerød

Atlas Incinerators

Vordingborg

G&O Maritime Group (HQ)

Lyngby

Læs mere her