Kongens Lyngby

Rejsende Servicetekniker

Er du klar på et job, hvor du kommer helt tæt på avanceret teknologi – og samtidig får verden som din arbejdsplads? Trives du med mange rejsedage, store skibe, nye udfordringer og masser af ansvar? Så kan det her være dit næste eventyr.

G&O Compensators udvikler avancerede løsninger, der fjerner vibrationer fra store to‑taktsmotorer og propeller. Som markedsleder inden for vibrationskompensation bidrager vores teknologi til øget driftssikkerhed, lavere forbrug og et bedre arbejdsmiljø ombord. Vi er en del af G&O Maritime Group og kendt for høj pålidelighed og nem installation – en naturlig del af moderne skibsdesign.

Vi søger en dygtig og selvstændig Rejsende Servicetekniker, der trives i en hverdag med stor variation og tekniske udfordringer. Du bliver en central del af vores service- og supportteam og får ansvar for installation, fejlfinding, inspektion og vedligehold af vores løsninger hos kunder hvorend i verden deres skibe sejler.

Dine primære arbejdsopgaver er blandt andet:

  • Installation, idriftsættelse og service af tekniske systemer/udstyr hos nationale og internationale kunder
  • Fejlfinding, reparationer og tekniske inspektioner
  • Teknisk support — både onsite og remote
  • Udarbejdelse af servicerapporter og dokumentation
  • Sikre høj kvalitet i kundedialog, samarbejde og problemløsning
  • Løbende sparring med kolleger i Service & Technical Support

Du vil indgå i et internationalt og vidensbaseret miljø, hvor du arbejder tæt sammen med kolleger fra hele organisationen. Her er fokus på koordinering, planlægning, struktur og kommunikation – og på at skabe de rammer, der gør vores tekniske teams stærkere. Du bliver en del af en kultur, hvor dialog, samarbejde og gensidig respekt er bærende elementer. Vi giver plads til ansvar, udvikling og idéer – og forventer, at du bidrager aktivt i arbejdet med effektivisering og kontinuerlig udvikling.

Hvem er du?

  • Har en teknisk uddannelse som f.eks. industrimontør, mekaniker, automatiktekniker, maskinmester, elektromekaniker eller lignende
  • Har erfaring med mekanisk og elektrisk fejlfinding
  • Trives med rejseaktivitet (forventet 10-20 dage pr. mdr, afhængigt af opgaver og sæson)
  • Kommunikerer godt med kunder og kolleger
  • Er løsningsorienteret, selvkørende og kvalitetsbevidst
  • Taler flydende dansk og behersker engelsk på et godt teknisk niveau
  • Har kørekort (B)

Du får en grundig oplæring i vores produkter, systemer og arbejdsprocesser – og masser af muligheder for både personlig og faglig udvikling.

Er det dig vi leder efter?

Så send din ansøgning og dit CV, da vi gerne vil have dig med ombord hurtigst muligt.

Vi tilbyder en konkurrencedygtig lønpakke med pension og sundhedsordning, og du får selvfølgelig alt det udstyr, du har brug for: værktøj, IT, arbejdstøj og et solidt rejsesetup.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Morten Kjæmpe, Head of Service & Technical Support på telefon +45 4257 4242.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Billede af kollega ved maskine.

Du bliver en del af G&O Maritime Group

Hos G&O Maritime Group arbejder vi ud fra ét fælles ‘mindset’ – hvor otte unikke brands opererer som ét samlet team.

Vores mission er at gøre den globale skibsfart grønnere, sikrere og mere effektiv. Gennem innovation og fokus på bæredygtighed bidrager vi til at forme en fremtid, hvor fremskridt og ansvarlighed går hånd i hånd.

Quote ikon.
Det er super motiverende at have nogle rigtig gode kollegaer. Vi er gode til at samarbejde, så vi får løst de udfordringer, der opstår i løbet af dagen, så vi formår at få produkterne klar og sendt afsted til vores kunder.

Martin, montagetekniker, Compensator

Portræt af Martin.

Du bliver en nøglespiller i vores fælles fremtid

Vi tilbyder en dynamisk og innovativ arbejdsplads, hvor du bliver en del af udviklingen af bæredygtige teknologier samt styrke vores globale tilstedeværelse. Med ambitiøse vækstmål og et stærkt fokus på den grønne omstilling inviterer vi dig med på en spændende rejse.

Bliv en del af et team, der ikke blot leverer teknologi, men former fremtidens maritime udvikling. Hos os bliver du ikke bare en kollega - du bliver en nøglespiller i vores fælles fremtid.

Portræt af kollega.

Lige muligheder for alle

Hos G&O Maritime Group værdsætter vi mangfoldighed i alle dens former og arbejder aktivt for at skabe en inkluderende arbejdsplads.

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge – uanset alder, køn, nationalitet, handicap, seksuel orientering, religiøs overbevisning eller andre personlige karakteristika.

Illustration af Danmarks kort der viser selskabernes lokationer.

Vores lokationer

Global Boiler Services

Svenstrup

HJ Lubricators

Hadsund

Heco International
FuelTech

Hedensted

G&O Compensators
Pres-Vac Engineering

Allerød

Atlas Incinerators

Vordingborg

G&O Maritime Group (HQ)

Lyngby

Læs mere her
Quote ikon.
Jeg er stolt af at arbejde et sted, hvor vi laver kvalitetsprodukter – et sted, hvor du altid kan prøve nye ting af, men samtidig bliver på den samme fabrik og med de samme gode kollegaer.

Rasmus, industriteknikker, HECO

Portræt af Rasmus der smiler.