Billede af to Freightsolution medarbejdere, der står ved et bord og taler sammen.

Herning

Tender Specialist

Er du skarp inden for tender management og strategisk rådgivning? Så læs videre – vi søger lige nu en Tender Specialist, der er klar til at tage sin interesse for spedition til næste niveau i vores innovative softwarevirksomhed.

Hos os kan du se frem til:

  • Et dedikeret team i en flad organisation, hvor samarbejde og vidensdeling er i fokus
  • Frihed under ansvar, hvor vi alle tager ansvar for virksomheden, som var den vores egen
  • Nærværende ledelse med fokus på medledelse, sparring og åben dialog
  • Indflydelse på både kundeløsninger og de produkter, vi tilbyder
  • En virksomhed, hvor data og teknologi er omdrejningspunktet for vores hverdag

"Som Tender Specialist bliver du ansvarlig for at gennemføre transportudbud, analysere tilbud og rådgive kunder om de bedste løsninger – med direkte indflydelse på deres omkostninger og setup."
- Peter Bach Nielsen, Head of Logistics & Customer Support.

Hos os får du mulighed for at arbejde med komplekse og varierende transportudbud på tværs af brancher.

Dine vigtigste opgaver er:

  • Planlægge og gennemføre fragtudbud, til tider med korte deadlines
  • Udarbejde udbudsmateriale i tæt samarbejde med kunden
  • Bearbejde transportørdata via vores software og Excel
  • Indsamle, analysere data og finde forhandlingsmuligheder for at opnå den bedste aftale
  • Identificere risici og foreslå optimeringer i kundens transportflow
  • Kommunikere resultater og evaluere udbud til kunden på et neutralt datagrundlag
  • Give feedback til de involverede transportører
  • Holde dig opdateret på branchens udvikling og markedstendenser

Du er en succes i rollen, når du lykkes med at:

  • Give kunden et neutralt beslutningsgrundlag via bearbejdede data
  • Blive en værdifuld sparringspartner for kunden
  • Synliggøre og kommunikere kundens potentielle logistikomkostninger og eventuelle besparelser i kundens transportsetup

Hvem leder vi efter?

Vi søger en Tender Specialist, der kan se sig selv i ovenstående opgaver og som har lyst til at være en del af en vækstrejse sammen med en flok kolleger, der – ligesom dig – også er lidt af nogle fragtnørder.

Du er:

  • Uddannet speditør og/eller erfaring med logistik, fragt og udbudsprocesser (tenders)
  • Koordinerende, har en struktureret og pligtopfyldende tilgang til deadlines
  • Analytisk og har en datadrevet tilgang til dit arbejde
  • God til at arbejde selvstændigt og med et problemløsende mindset
  • God til at formidle et budskab og har lyst til at opbygge partnerskaber med vores kunder.

Kan du se dig selv som vores næste Tender Specialist?

Hvis ja, kan du sende dit CV eller din LinkedIn-profil via Ansøg-knappen. Er du i tvivl om, hvad opgaven går ud på, er du meget velkommen til at kontakte vores Head of Logistics & Customer Support, Peter Bach Nielsen, på LinkedIn eller via pbn@freightsolution.io

Praktisk info:

  • Arbejdssted: Midtjylland (Herning) med mulighed for hjemmearbejde
  • Opstart: Efter aftale
  • Ansættelsesvilkår: Fast stilling, løn efter kvalifikationer
  • Ansøgningsfrist: 1 juni 2026 – vi indkalder løbende

Jobannoncen tages ned, når vi har fundet de rette kandidater.


Hvem er FreightSolution?

Vores mission er at ændre måden, virksomheder håndterer deres fragtomkostninger på ved at skabe gennemsigtighed i en branche præget af kompleksitet – og ved at være det neutrale bindeled mellem fragtkøbere og transportører. Det gør vi som verdens første Transport Cost Management solution, hvor vi kombinerer data, software og ekspertise fra logistikspecialister. Herigennem hjælper vi både danske og internationale virksomheder med alt fra at kontrollere fragtfakturaer, beregne fragtpriser, sammenligne tilbud, udregne CO2-udledning til meget mere.

Vi er en ung og ambitiøs iværksættervirksomhed, etableret i 2018. Vi har kontor i Birk ved Herning og et internationalt team med 18 medarbejdere i Danmark, seks i Ukraine og én i USA. Vores kultur er kendetegnet ved ansvarlighed og målrettethed, og vi lægger stor vægt på et stærkt socialt sammenhold, der skaber en god arbejdsatmosfære. Vi tilbyder masser af frihed i arbejdet og værdsætter work-life balance.

Du kan læse mere om os på vores hjemmeside: freightsolution.io/

Billede af flere Freightsolution medarbejdere, der står foran et escaperoom.

Vores medarbejdere er det vigtigste for os

Vores medarbejdere er ‘hjørnestenene’ og tillid er grundlaget for vores samarbejde. Vi stoler på vores team til at træffe beslutninger og handle med integritet, hvilket er afgørende for vores succes. Vi værdsætter diversitet, da det bringer forskellige perspektiver og ideer ind i vores beslutningsprocesser. Dette sikrer, at vi står stærkere i en altid foranderlig verden. Hos Freightsolution bidrager alle med noget unikt – nemlig dem selv.