Lise Kjær Larsen, Process Engineer hos Kalundborg Refinery, taler med kollega
Portræt af Rosalyn Herdegen, Senior Communications Consultant hos Kalundborg Refinery Portræt af Rosalyn Herdegen, Senior Communications Consultant hos Kalundborg Refinery
Maria Bjerregaard, Leader Process Design hos Kalundborg Refinery, taler med kollega ved computeren
Ikon: lokationspin

Kalundborg

Instrumentingeniør – Brænder du for procesinstrumentering, fejlfinding og udvikling af tekniske løsninger?

Og motiveres du af at arbejde tæt på driften i en af Danmarks mest komplekse procesvirksomheder? Så er du måske vores nye Instrumentingeniør.

Velkommen til Electrical & Instrumentation Engineering

Vores opgaver rækker vidt indenfor drift, vedligehold og projektering. Vi igangsætter og idriftsætter nye installationer i henhold til krav og specifikationer, men vi er lige så ofte involveret i optimerings- og forbedringsprojekter i tværfagligt samarbejde med øvrige discipliner. Vi hopper gerne i arbejdstøjet, når behovet skulle opstå, for at støtte vores dygtige vedligeholdsteknikere med faglig støtte direkte i anlægget og på vores moderne værksted.

Hvad kan du forvente?

Som instrumentingeniør bliver du en central del af vores tekniske elektro- og instrumenteringsafdeling. Du kommer til at arbejde med både daglig drift, vedligehold, projekter og optimeringer – og du bliver en vigtig sparringspartner for vores vedligeholdsteknikere og projektorganisation.

Dine primære opgaver bliver bl.a.:

  • Teknisk støtte indenfor instrumenteringsområder (f.eks. tryk, flow, niveau, temperatur, ventiler m.m.)
  • Support til drift og vedligehold – herunder fejlfinding og rådgivning.
  • Deltagelse i projektering og idriftsættelse af nye installationer og systemer.
  • Sikring af overholdelse af relevante standarder, ATEX krav og interne procedurer.
  • Løbende optimering og forberinger af instrumenteringsløsninger i tæt samarbejde med kollegaer og leverandører.

Er vi det rette match?

Du har en baggrund som ingeniør, el-installatør, maskinmester eller tilsvarende med speciale i instrumentering eller automation. Du har måske erfaring fra procesindustri, raffinaderi, pharma eller lignende tekniske miljøer, men det er ikke et krav. Du behøver ikke have mange års erfaring. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære, er nysgerrig og har teknisk interesse.

Som instrumentingeniør hos os bliver du bindeleddet mellem teori og virkelighed i anlægget – en nøglespiller, der med teknisk faglighed, nysgerrighed og samarbejde er med til at sikre sikker drift, løbende forbedringer og løsninger, der virker i praksis.

Stig Mikkelsen, leder for Electrical & Instrumentation

Du kan genkende dig selv i følgende:

  • Trives med en varieret hverdag, der også kan byde på en tur i anlægget med kollegaer eller leverandører for at løse et problem.
  • Arbejder struktureret og trives i et miljø, hvor sikkerhed, kvalitet og samarbejde er i fokus.
  • Er nysgerrig på ny teknologi og god til at dele viden med kollegaer.
  • Trives i en kultur, hvor man hjælper hinanden for at opnå de bedste løsninger.
  • Gode kommunikationsevner på dansk og engelsk.

Vi tilbyder et spændende job i en virksomhed med høj teknisk kompleksitet, hvor du bliver en del af et fagligt stærkt miljø med kolleger inden for elektro, instrumentering og automation, som støtter dit behov for oplæring. Du får gode muligheder for både teknisk og personlig udvikling i en kultur, hvor vi deler viden, hjælper hinanden og værdsætter samarbejde på tværs af discipliner.

Vi tilbyder attraktive arbejdsvilkår, løn med pensionsordning og sundhedsforsikring, bonusordning, kantineordning og en aktiv personaleforening, som arrangerer alt fra gokart og koncerter til tur i legeland og årlig skitur.

Er du vores nye instrumentingeniør?

Ansøgningsfristen er den 10. maj 2026.

Har du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Stig Mikkelsen, leder for Electrical & Instrumentation, på telefon +45 2030 7280.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Ansættelsestype: Fastansættelse

Hjemmearbejde: Ikke oplyst

Ugentlig arbejdstid: Fuldtid

Nysgerrig på din nye arbejdsplads?

Du kan læse mere om os og møde nogle af dine nye kolleger på vores karriereunivers.

Besøg vores karriereunivers

Du understøtter forretningen
– og vi understøtter din udvikling

Det med at udvikle sig i jobbet og prøve sig selv af på nye måder er noget, der altid har været plads til hos os. Mange har prøvet lidt af hvert, og det kan du også komme til. For vi tror på, at det styrker samarbejdet, når du afprøver dit potentiale og snuser til andre fagområder end dit eget.

Portræt af Rasmus Klausen, Head of Economics & Scheduling hos Kalundborg Refinery Portræt af Rasmus Klausen, Head of Economics & Scheduling hos Kalundborg Refinery
Ikon - Citationstegn

Hvis arbejdet virkelig er spændende, og du kommer så godt ud af det med dine kollegaer, som jeg gør — så er dét det hele værd.

— Rasmus Klausen, tidligere Graduate og nu Head of Economics & Scheduling

Droneskud af Kalundborg Refinery fra oven Droneskud af Kalundborg Refinery fra oven
Ansøg