Vil du være med til at forme fremtidens bæredygtige transportløsninger?
Scania er midt i en spændende transformation fra at være en førende producent af lastbiler, busser og motorer til at levere komplette, bæredygtige transportløsninger. Vores værdier – kunden først, respekt, teamwork, ansvar og eliminering af spild – er fundamentet for alt, hvad vi gør. Sammen arbejder vi for en grønnere og mere effektiv fremtid.
Som Back Office Specialist bliver du en del af et ambitiøst og engageret team på tre kolleger, der dagligt understøtter danske Scania-kunder og forhandlere med finansierings-, forsikrings- og betalingsløsninger. Du vil få en alsidig hverdag med varierende opgaver, hvor du får mulighed for aktivt at spotte forbedringspotentialer og bidrage til at udvikle vores lokale forretning.
Arbejdet foregår primært i et fælles flow af indkommende opgaver, som teamet håndterer i tæt samarbejde – ingen dage er ens, og du bliver en vigtig del af et stærkt fællesskab.
Vi søger dig, der er kundeorienteret, samarbejdsstærk og detaljeorienteret – gerne med erfaring fra en lignende rolle. Har du erfaring fra et finansierings‑ eller leasingselskab og har du arbejdet med leasing, forsikring, salg/salgsstøtte – samt eventuelt håndtering af inkasso eller opkrævning? Så kan du være det perfekte match.
Du bidrager med positiv energi, går til opgaverne med en løsningsorienteret tilgang og trives i en hverdag med meget kommunikation. Du er derfor høflig imødekommende og tydelig – både skriftligt og mundtligt på dansk og engelsk
Struktur og kvalitet er naturlige dele af din arbejdsgang, og du er fortrolig med Microsoft Office. Erfaring med leasing samt Banqsofts Asset Finance system er en stor fordel, men ikke et krav.
Frem for alt leder vi efter en holdspiller, der sætter teamet højere end individet, arbejder efter vores værdier og møder både kolleger og kunder med en positiv indstilling.
Hos os får du frihed under ansvar i et uformelt arbejdsmiljø herunder adgang til kurser, der understøtter din faglige og personlige udvikling – både lokalt og internationalt i Scania og TRATON.
Vi tilbyder en løn der matcher kvalifikationer, attraktive personalegoder blandt andet pensionsordning, sundhedssikring, kantineordning samt en hel portal fyldt med forskellige medarbejdergoder som ansat hos Scania Danmark.
Send din ansøgning med CV og motiveret ansøgning via linket i denne annonce, vi accepterer kun ansøgninger via vores rekrutteringssystem af hensyn til GDPR.
Ansøg hurtigst muligt og senest 30. april 2025. Vi vurderer ansøgere løbende. Som en del af processen bruger vi en personlighedstest.
Har du spørgsmål? Kontakt: Branch Manager Axel Jungerth +45 91 34 40 99.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Læs mere
Ansættelsestype: Fastansættelse
Hjemmearbejde: Ikke oplyst
Ugentlig arbejdstid: Fuldtid
Klaus, Junior Financial Controller
Hos Scania får du mange forskellige muligheder og medarbejderfordele.
For Scania er medarbejderne vores mest værdifulde aktiv. I et dynamisk miljø bidrager de med deres viden og unikke baggrund til Scanias diversitet, som er en del af fundamentet for vores succes. Vi er en virksomhed med plads til alle typer medarbejdere – generalister, specialister og ledere. Hvis du er motiveret og parat til at tage ansvar, har du alle muligheder her.
Hos Scania kan du bygge din karriere, hvis du har lyst til at tage imod nye udfordringer i et spændende og dynamisk netværk af kunder og kollegaer. #scanialife