Silkeborg

Garantiansvarlig (byggeri)

Silkeborg

Garantiansvarlig (byggeri)

Vil du have en central rolle i at sikre kvaliteten af vores nyopførte boligprojekter – også efter aflevering?

Hos Birch Ejendomme søger vi en byggeteknisk stærk profil til at stå for planlægning og gennemførelse af 1- og 5-års gennemgange samt opfølgning på reklamationer på tværs af vores boligprojekter i hele Danmark.

Du får en selvstændig rolle med ansvar for at følge fejl og mangler til dørs i tæt dialog med entreprenører, købere og rådgivere.

Om rollen

Som garantiansvarlig bliver du Birch Ejendommes faglige nøgleperson i efterleveringsfasen på vores byggerier. Du får ansvaret for at planlægge og gennemføre 1- og 5-års gennemgange samt sikre fremdrift i afhjælpning af fejl og mangler i tæt dialog med entreprenører, købere og rådgivere.

Du arbejder selvstændigt med dine sager og følger dem til afslutning.

Stillingen indebærer både besigtigelser på projekter og koordinering fra kontoret.

Dine primære opgaver

Du kommer bl.a. til at:

  • planlægge og gennemføre 1- og 5-års gennemgange
  • registrere og vurdere fejl og mangler
  • afklare forhold mellem reklamation og drift
  • koordinere afhjælpning med entreprenører
  • sikre fremdrift i garantisager frem til afslutning
  • udarbejde afhjælpningsplaner og dokumentation

Du får løbende dialog med både købere, entreprenører og rådgivere og bliver en vigtig del af kvalitetssikringen af vores byggerier efter aflevering.

Din profil

Vi forestiller os, at du:

  • har en håndværksmæssig baggrund – gerne suppleret med uddannelse som bygningskonstruktør
  • har erfaring fra entreprenør-, rådgiver- eller bygherresiden
  • har arbejdet med mangelopfølgning, kvalitetssikring eller byggeteknisk tilsyn
  • kan arbejde selvstændigt og struktureret med flere sager samtidig
  • trives i dialogen med både entreprenører, rådgivere og købere

Det er en fordel, hvis du har erfaring med 1- og 5-års gennemgange samt digitale mangelsystemer som fx Ajour eller Dalux.

Vi glæder os til at tilbyde dig

  • Et stærkt fagligt fællesskab og en kultur, hvor vi hjælper hinanden
  • En arbejdsdag med spændende og varierende opgaver, hvor du både kan anvende og udvide din faglige viden
  • Et balanceret arbejdsliv med fleksible arbejdstider
  • Gode vilkår og personalegoder, herunder fritvalgsopsparing, pension, sundhedsforsikring og massageordning
  • Sund og lækker kantineordning
  • Base på vores kontor i Silkeborg, med en beliggenhed kun fem minutters kørsel fra motorvejen
  • Fast fuldtidsstilling med tiltrædelse efter aftale

Lyder det som noget for dig?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Projektleder, Morten Krabbe Andersen, på tlf.: 89 20 72 64.

Upload dit CV snarest muligt via linket. Vi holder samtaler løbende og afslutter stillingsopslaget, når den rette kandidat er fundet.

Birch Ejendomme ønsker at afspejle samfundet omkring os, samt fremme mangfoldighed og ligestilling. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen.

Ansættelsestype: Fastansættelse


Ugentlig arbejdstid: Fuldtid


Hjemmearbejde: Ikke oplyst

Læs mere om rekrutteringsprocessen i Birch Ejendomme her.

Hvem er vi?

Birch Ejendomme blev stiftet i 2010 og er i dag blandt Danmarks førende boligudviklere med speciale i rækkehuse og etagebyggeri i hele landet. Vi arbejder ud fra en helhedsorienteret tilgang til ejendomsudvikling, hvor størstedelen af værdikæden er samlet internt – fra grundkøb og projektudvikling til byggestyring, udlejning og facility management.

Med omkring 170 dedikerede medarbejdere fordelt på vores kontorer i Silkeborg og Høje Taastrup samt på byggepladser i hele Danmark, har vi et stærkt fokus på kvalitet, effektivt samarbejde og høj professionalisme i alle projektfaser. Vi prioriterer trivsel og et stærkt fællesskab – både i hverdagen og gennem sociale arrangementer. Vores arbejdskultur er præget af ordentlighed, høj faglighed og gensidig respekt, og vi tror på, at et sundt arbejdsmiljø er en forudsætning for langsigtet succes.

En kvindelig og en mandlig medarbejder fra Birch Ejendomme står ved siden af hinanden og smiler til kameraet
Ikon: Hjerte i en taleboble

Trivsel og arbejdsglæde

Vi vægter et godt arbejdsmiljø og hjælper hinanden i hverdagen. Her er plads til både faglig fordybelse og et godt grin med kollegerne.

Ikon: Kalender med checkmark i

Sociale arrangementer

Vi prioriterer sociale arrangementer såsom sommerfest, julefrokost, foredrag, sport, fredagscafé og meget mere. Og har du lyst, kan du blive en del af vores Aktivitetsudvalg.

Ikon: ID-kort

Sundhed og velvære

Vi har fokus på din trivsel - både fysisk og mentalt. Derfor er du dækket af en sundhedsforsikring, ligesom du kan gøre brug af tiltag som massageordning, rabataftale til Pure Gym og vores øvrige samarbejdsaftaler.

Vores kultur og arbejdsplads

I Birch Ejendomme er vi mange forskellige profiler samlet – og det er vi glade for. Vores forskelligheder fordrer samarbejde og fremdrift, og vi har brug for en bred vifte af kompetencer for at nå vores mål.

Vi har åbne arbejdsmiljøer på vores kontorer, hvilket skaber åbenhed og understøtter vores tværfaglige projektsamarbejde. Samtidig har vi også stillerum til at fordybe sig og arbejde fokuseret, ligesom også hjemmearbejde kan være en mulighed.

Vil du arbejde hos Birch Ejendomme?

Lyder dette som noget for dig? Så er du velkommen til at søge stillingen ved at klikke på knappen herunder.

Hos Birch Ejendomme søger vi løbende nye kolleger.

Klik her for at se flere af vores ledige stillinger.

Du er også velkommen til at søge uopfordret hos os.

Birch Ejendomme logo