København K
Recruitment Coordinator (15-25 timer)
Søger du et studie- eller deltidsjob, hvor du får hands-on erfaring med rekruttering og bliver en vigtig del af, hvem vi ansætter? Så er Storm Group måske det rigtige sted for dig.
Vi søger en Recruitment Coordinator, der kan tage ansvar for den første del af vores rekrutteringsproces. Du bliver ofte kandidatens første møde med Storm Group – og får derfor en vigtig rolle i at spotte potentiale og skabe en god oplevelse.
Du kommer til at:
- Screene ansøgere og afholde indledende samtaler (telefonisk)
- Koordinere jobsamtaler
- Sørge for udsendelse af kontrakter
- Bidrage til ad hoc HR-opgaver
Vi arbejder aktivt med at minimere bias og anvender bl.a. elementer af blind rekruttering. Hos os handler det ikke om perfekte CV’er – men om potentiale.
Hvem er du?
- Du vil gerne have erfaring med rekruttering/HR
- Du er god til mennesker og trives med telefonen som arbejdsredskab
- Du arbejder struktureret og tager ansvar
- Du kan arbejde i dagstimerne (hverdage)
Det praktiske:
- 15–25 timer om ugen (funktionæransættelse)
- Arbejdsplads i indre København
- Fast timeløn + frokostordning
- Opstart snarest muligt
Vi afholder samtaler løbende, så send din ansøgning allerede i dag til Head of People and Growth på niklas@stormgroup.net
Hvem er Storm Group?
Vi er Danmarks førende field marketing bureau og beskæftiger i dag ca. 150 knivskarpe salgskonsulenter og ledere. Vi har de sidste to årtier repræsenteret en lang række velkendte kommercielle brands og NGO’er. Vi møder potentielle kunder og bidragsydere ansigt til ansigt, på eventsites i hele landet – lige fra lokale supermarkeder og bytorve til sportsarrangementer, messer konferencer etc. Vi er desuden en kæmpe talentfabrik med fuldt fokus på udvikling af vores medarbejdere.