Vores nuværende afdelingsdirektør i Erhverv Dronninglund har fået nye opgaver på sparekassens hovedkontor i Vrå. Derfor søger vi en udviklingsorienteret afdelingsdirektør til vores erhvervsafdeling i Dronninglund.
Som vores nye afdelingsdirektør i Erhverv Dronninglund kommer du til at sætte retningen for afdelingen.
Du får friheden til at udvikle afdelingen, som var det din egen forretning, så længe du efterlever sparekassens værdier. Din vigtigste opgave bliver at skabe vækst gennem lokale erhvervskunder og videreudvikle afdelingen sammen med dine kollegaer. På den måde bidrager du til, at vi fastholder vores synlighed i og omkring Dronninglund, og du sikrer, at vi er relevant til stede i markedet over for både vores nuværende kunder, nye kunder og samarbejdspartnere.
Du får en vigtig rolle i at imødekomme de løbende krav, vi møder, og igangsætte nye initiativer, der kan støtte vores udvikling. Samtidig bliver du en inspirerende rollemodel for afdelingens medarbejdere ved at skabe gode kundeoplevelser og understøtte et positivt samarbejde.
Du får reference til Rune Dam Dyhr, der er direktør for sparekassens erhvervsafdelinger i Østvendsyssel. Du bliver også selv en del af ledelsen for området, og du får chancen for at bidrage til fremtidige udviklingsinitiativer. Derudover bliver du en del af et netværk i sparekassen, hvor du sammen med de øvrige afdelingsdirektører får indflydelse på erhvervsrettede tiltag for hele Sparekassen Danmark.
Vi forestiller os, at du er uddannet i den finansielle sektor, og at du har arbejdet med rådgivning af erhvervskunder i et pengeinstitut i flere år. Måske har du ledelsesansvar i dag, måske ikke. Det vigtigste for os er, at du kan vejlede gennem dialog og rådgivning, og at du kan samarbejde med mange forskellige mennesker.
Du kan handle og tage beslutninger på baggrund af sund fornuft, og du kan være en tæt sparringspartner for kollegaerne i din afdeling.
Du kommer til at gøre det godt i rollen som afdelingsdirektør, fordi du:
Vi forventer, at du viser stor tillid til dine medarbejdere og holder regelmæssige 1-1 dialoger med dem for at sikre deres videre udvikling.
Ud over erhvervsteamet huser afdelingen i Dronninglund også en privatkundeafdeling, og vi har tilknyttet specialister inden for formue, bolig og forsikring, som vi kan benytte, når behovet opstår. Alle medarbejdere i huset bidrager til den gode energi i hverdagen.
I Østvendsyssel har vi, foruden afdelingerne i Dronninglund, også afdelinger i Frederikshavn, Hals, Hjallerup, Skagen, Sæby, Ulsted og Vester Hassing. Samlet set beskæftiger sparekassen cirka 100 medarbejdere i Østvendsyssel og godt 1.800 medarbejdere på landsplan.
Sparekassen Danmark har en stærk position i Østvendsyssel, og vi har store ambitioner om at fremme både brand og vækst. Du bliver en del af Danmarks største sparekasse, hvor afdelingerne har en høj grad af selvbestemmelse, og hvor arbejdsglæde er i højsædet. Det giver dig en unik mulighed for at blive den, der definerer og skaber rammerne, både for dig selv og for dit team.
Du kan helt uforpligtende, og selvfølgelig i fortrolighed, kontakte Rune. Han fortæller gerne mere om, hvad vi forventer af dig i rollen som ny afdelingsdirektør i Erhverv Dronninglund.
Hvis du er interesseret i stillingen, kan du uploade en kort motiveret ansøgning og et opdateret CV via linket til højre.
Har du lyst til at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte:
Rune Dam Dyhr
Regionsdirektør Erhverv
Tlf.: 82229362
Mobil.: 40249335
rdd@spard.dk
Jan Skov
Direktør
Tlf.: 82229528
Mobil.: 26190818
js@spard.dk
Søg jobbet hurtigst muligt. Vi holder nemlig løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet den helt rigtige kollega.
Ansøgningsfrist: Snarest muligt
Ansættelsestype: Fastansættelse
Hjemmearbejde: Ikke oplyst
Ugentlig arbejdstid: Fuldtid
største pengeinstitut i Danmark
kunder
ansatte
adresser
Landets største garantsparekasse
Som leder sætter jeg pris at have frihed til at træffe beslutninger lokalt. At der er rum til, at man selv kan vælge sin egen strategi i den enkelte region. Det, synes jeg, er vigtigt for, at vi kan lykkes – og differentiere os.
Søren Kjær
Sund fornuft
Noget af det, jeg sætter allermest pris på, er, at jeg kan arbejde frit. Både i forhold til at kunne give kunderne den bedste rådgivning og de bedste priser, men også i forhold til at kunne planlægge min egen dagligdag, så både privatliv og arbejdsliv fungerer.
Lene Nørmølle Schreiner
Jeg er glad for, at vores måde at italesætte os selv på udadtil også er det, jeg oplever i organisationen. Vi skriver for eksempel, at vi giver hurtige svar, men det gør vi også. Det er vigtigt for mig, at det, vi siger, også er det, vi gør.
Morten Lybæk Zimmer
Som medarbejder i Sparekassen Danmark kan du se frem til en sjov og uformel hverdag. Vores kultur er ikke så højtidelig, og man lærer rigtig mange personer at kende – både i stabene og på tværs af afdelinger. Dét sammenhold kan jeg godt lide.
Mads Krog
I Sparekassen Danmark kan vi tilbyde en udviklingsorienteret arbejdsplads med samarbejde og trivsel i højsædet. Vi har store ambitioner, men vi lægger samtidig stor vægt på, at det skal være sjovt og meningsfuldt at gå på arbejde.
Kort sagt: Fordi du er med til at gøre en forskel.
En central del af vores DNA er at bidrage til at sikre en bæredygtig økonomi for vores kunder og garanter samt at være med til at skabe en ansvarlig vækst og udvikling i de lokalområder, vi er en del af.
Som garantsparekasse har vi ingen aktionærer, der forventer at få del i et årligt overskud. Derfor bruges overskuddet fra sparekassens drift primært til at konsolidere os og til at støtte op om gode og lokale initiativer og aktiviteter i vores markedsområde.
Som virksomhed er vi desuden meget optagede af, hvordan vi kan reducere vores klimaaftryk, og vi er i fuld gang med at integrere bæredygtighed i vores forretningsmodel. Det indebærer blandt andet uddannelse af vores rådgivere i forhold til eksempelvis energirenovering og bæredygtige investeringer. Ligeledes ønsker vi fremover at tilbyde flere grønne produkter på både lån- og investeringsområdet – og med tiden, at de grønne produkter bliver standarden. Med dit medarbejderforhold er du derfor med til at gøre en kæmpe forskel – til gavn for både kollegaer, kunder og samfund.
Jeg oplever, at der i høj grad bliver lyttet til mine ønsker og behov for at trives i mit job – og for at udvikle mig. Det er fedt at være i en stor organisation, hvor der er mulighed for at prøve sig selv af i andre jobfunktioner – og i andre byer.
Helle Dalgaard
Vi prioriterer udvikling af vores medarbejdere højt og finansierer en lang række egenudviklede og eksterne forløb for vores medarbejdere – både kurser med fagligt indhold og med udvikling af den enkeltes adfærd.
Vi sørger for, at der hver måned indbetales 16,90 % af din pensionsgivende løn til din pensionsordning. Heraf indbetaler du selv 5,25 %. Ordningen giver dig ligeledes gode dækninger ved kritisk sygdom og død.
Vi tilbyder dig en gratis sundhedsforsikring, der udover at give dig økonomisk hjælp giver dig hurtig adgang til behandling hos for eksempel en kiropraktor, fysioterapeut eller psykolog samt tilskud til tandbehandlinger.
Du bliver ansat på Finansforbundets overenskomst, der blandt andet indeholder 6. ferieuge, omsorgsdage samt et særligt ferietillæg på 2,25 % af din bruttoløn.
Vi vægter det sociale sammenhold højt og tilstræber at afholde firmaarrangementer flere gange om året – både lokalt, regionalt og på tværs af hele sparekassen.
Som medarbejder i Sparekassen Danmark har du mulighed for at leje en af sparekassens mange ferieboliger i blandt andet Skagen, København og Spanien til en favorabel pris.