location icon

Slutkundekonsulent til installationsbranchen (VVS og EL) – Milwaukee® – Nordsjælland

double arrow pointing downward
border right

Vil du arbejde tæt med installatører og være den, der viser løsningerne i praksis? Hos MILWAUKEE® søger vi en slutkundekonsulent i Nordsjælland, som kan rådgive, demonstrere og skabe stærke relationer i installationsbranchen.

Dine arbejdsopgaver

Som slutkundekonsulent bliver det din opgave at demonstrere og vejlede i vores løsninger inden for VVS- og installationsområdet.

Det bliver din opgave at udvikle MILWAUKEE®’s position i installationsbranchen med fokus på VVS og EL-installatører. MILWAUKEE® driver omstillingen til batteridreven teknologi inden for disse områder, og du skal hjælpe vores slutbrugere med at udnytte den batteridrevne teknologi til at arbejde mere effektivt og miljøvenligt.

Du kommer blandt andet til at:

  • Besøge byggepladser og virksomheder i Nordsjælland og gennemføre demonstrationer og rådgivning
  • Skabe vækst ved at få flere slutbrugere over på MILWAUKEE®’s batteridrevne platforme og systemer
  • Deltage i kundeevents, messer og salgsaktiviteter målrettet installationsbranchen
  • Arbejde struktureret med CRM, pipeline og opfølgning, så indsigter fra marken omsættes til aktivitet
  • Samarbejde tæt med kollegaer i slutkundeteamet og KAM-funktionen, så indsatsen i marken hænger sammen med vores kommercielle aktiviteter

Du arbejder ud fra dit hjemmekontor, men er det meste af tiden hos kunder. Du skal forvente ca. 20 overnatninger om året i Danmark og eventuelt i udlandet i forbindelse med messer og salgskonferencer.

Om dig

Du kan komme med en baggrund fra installationsbranchen eller erfaring med salg og rådgivning til installatører. Det vigtigste er, at du forstår kundernes hverdag og kan omsætte behov til løsninger, der fungerer i praksis.

Vi forestiller os, at du:

  • Trives i kombinationen af teknisk forståelse og salg og kan forklare løsninger enkelt og troværdigt
  • Arbejder selvstændigt, planlægger din hverdag og følger op, så tingene bliver afsluttet
  • Er nysgerrig, udadvendt og god til at opbygge relationer
  • Har kørekort og kommunikerer flydende på dansk og gerne også engelsk
  • Bidrager til ONE TEAM, hvor vi deler viden, hjælper hinanden og vinder sammen

Vi tilbyder

Du får en selvstændig rolle med stor frihed, stærke produkter og et team, hvor samarbejde og tempo går hånd i hånd. Du får grundig introduktion, løbende træning og en konkurrencedygtig lønpakke med bonusmuligheder, firmabil, pension og relevante personalegoder.

Hvem er vi?

TTI er en af verdens førende inden for design, fremstilling og markedsføring af el-værktøjer, havemaskiner og gulvpleje samt tilbehør til disse til både forbrugere, professionelle og industrielle kunder. Produkterne markedsføres til brancher inden for boligindretning, haven, renovering og byggeri. TTI koncernens vedvarende strategiske fokus på stærke varemærker, innovative produkter og enestående mennesker præger i udstrakt grad vores kulturelle DNA. Desuden ser vi altid vores kunder som partnere, og vi gør alt for at understøtte deres forretning. TTI har globalt ca. 48.000 medarbejdere og i 2025 var omsætningen på 15,2 mia. USD.

Techtronic Industries Nordic med over 540 ansatte og hovedkvarter i Hvidovre forhandler fortrinsvis varemærkerne MILWAUKEE® og RYOBI® i de nordiske lande samt Baltikum. Se mere om TTI og vores produkter: TTI Group, og Working at TTI.

Sådan søger du

Klik på “Ansøg” og vedhæft:

  • Dit CV
  • Et kort dokument med svar på disse tre spørgsmål:
  1. Dine 2 vigtigste personlige og 2 professionelle styrker?
  2. Fortæl os om et resultat, du er mest stolt af?
  3. Hvordan vil du overbevise os om, at du er den rette til at repræsentere MILWAUKEE® i installationsbranchen (VVS og EL)?

Samtaler afholdes løbende. Optimal startdato er 1. juni 2026.

Vi prioriterer en grundig og kvalitetsbevidst rekrutteringsproces, hvor alle kandidater vurderes omhyggeligt. Derfor giver vi først tilbagemelding, når processen er nået til et relevant stadie, og i nogle tilfælde først, når den er afsluttet.

Har du spørgsmål?

  • Jobindex (rekruttering): Sarah Cecilia Baagø Juhl, tlf. +45 7245 9658 eller saju@jobindex.dk.
  • Om jobbet: Team Manager Jan Lauersen, tlf. +45 2176 9543

#LI-MH1 #TTI-Nordic #LI-ONSITE


Ansættelsestype: Fastansættelse

Hjemmearbejde: Muligt

Ugentlig arbejdstid: Fuldtid

VIRKSOMHEDEN

VIRKSOMHEDEN

VIRKSOMHEDEN

Milwaukee Tool er en markedets ledende producenter af Heavy-Duty elværktøj, tilbehør, havemaskiner, håndværktøj, opbevaring og værnemidler til byggepladsen.

Siden begyndelsen i 1924, Milwaukee Tool har søgt at lede markedet i holdbarhed og ydelse. Fokus har altid været på håndværket og hvordan arbejdsdagen kunne gøres lettere og mere effektiv på byggepladsen.

border left
man with powersaw man with powersaw

Det hele starter med brugeren. Vi antager ingenting

Det hele starter med brugeren. Vi antager ingenting

I stedet sætter vi os for at levere banebrydende innovation ved at tage ud på arbejdspladsen sammen med fagfolk for at forstå deres udfordringer – frustrationerne, behovene og de tidligere begrænsninger. Vi sigter mod at gentænke en løsning fuldstændigt med ny teknologi og enestående niveauer af design og ingeniørkunst.

Uanset om det handler om at bringe trådløs strøm til produkter og manuelle aktiviteter, der traditionelt har været med ledning eller gas, eller om fremskridt inden for grundlæggende værktøjer og udstyr, fokuserer MILWAUKEE på at arbejde direkte med brugerne for at hjælpe med at forbedre deres produktivitet og sikkerhed.

tti logo

Techtronic Industries (TTI) er en hurtigt voksende verdensleder inden for elværktøj, tilbehør, håndværktøj, udendørs eludstyr, gulvpleje og apparater til gør-det-selv-folk (DIY), professionelle og industrielle brugere inden for boligforbedring, reparation, vedligeholdelse, byggeri og infrastruktur.

milwaukee logo and image
ryobi logo and image