Til vores kompetencecenter i Hjørring søger vi en formuerådgiver, der også vil fungere som sparringspartner for privatkundeafdelingerne i Vestvendsyssel.
I stillingen som formuerådgiver i Vestvendsyssel får du en varieret hverdag med forskellige og spændende opgaver. De primære opgaver kan inddeles i to kategorier:
Udvikling af kollegaer
Som formuerådgiver får du et medansvar for at udvikle privatkunderådgivernes færdigheder inden for rådgivning om investering, pension og personforsikringer.
Udviklingen af rådgivernes færdigheder sker på flere måder:
Rådgivning af privatkunder
En vigtig del af rollen er også at rådgive sparekassens privatkunder om investering, pension og personforsikringer med særligt fokus på formueoptimering og nedsparing.
Kundernes daglige rådgiver deltager som regel i mødet sammen med dig. Det sikrer en sammenhæng mellem din rådgivning og kundernes øvrige drømme og ønsker. Samtidig er det en god mulighed for læring og sparring mellem dig og rådgiveren.
Vi forventer, at du har nogle års erfaring med rådgivning af privatkunder. Derudover har du i din nuværende eller tidligere stilling skabt gode resultater og kundeoplevelser med baggrund i din særlige interesse for formue- og pensionsområdet.
Du kan sikkert genkende dig selv i nedenstående profil:
Det er vigtigt, at du trives med varierende opgaver og kan bevare overblikket i en travl hverdag. Her arbejder du tæt sammen med lokale fagansvarlige og afdelingsdirektører og bidrager til både forandringer og salg inden for formueområdet.
Vi forventer, at du bidrager med dine værdier og erfaringer, skaber god energi i hverdagen og er med til at fremme det faglige og kollegiale fællesskab.
Du bliver en del af kompetencecenteret i Hjørring, som servicerer vores afdelinger i Brovst, Brønderslev, Fjerritslev, Hirtshals, Hjørring, Pandrup, Sindal, Tårs, Vrå og Aabybro. Kompetencecenterets vigtigste opgave er at styrke vores kollegaer i afdelingerne med ressourcer og kompetencer inden for forskellige fagområder.
I kompetencecenteret får du selskab af andre specialister inden for eksempelvis bolig- og forsikringsområdet. Der er også et tæt samarbejde mellem kompetencecenteret og formuerådgiverne andre steder i sparekassen. Det skaber en god mulighed for daglig sparring.
Vi er tilgængelige og afholder primært møder med kunderne i afdelingerne eller online.
Hvis du er interesseret i stillingen, så tøv ikke med at kontakte Casper for at få afklaret de spørgsmål, du måtte have, inden du sender en kort motiveret ansøgning.
Har du lyst til at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte:
Casper Nissen Larsen
Regionsdirektør
Tlf.: 8222 9110
Mobil.: 5134 3151
cnl@spard.dk
Mark Fjelking
HR-konsulent
Tlf.: 9657 5390
Mobil.: 2387 6711
mpf@spard.dk
Søg jobbet hurtigst muligt. Vi holder nemlig løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet den helt rigtige kollega.
Ansøgningsfrist: Snarest muligt
Ansættelsestype: Fastansættelse
Hjemmearbejde: Ikke oplyst
Ugentlig arbejdstid: Fuldtid
største pengeinstitut i Danmark
kunder
ansatte
adresser
Landets største garantsparekasse
Som leder sætter jeg pris at have frihed til at træffe beslutninger lokalt. At der er rum til, at man selv kan vælge sin egen strategi i den enkelte region. Det, synes jeg, er vigtigt for, at vi kan lykkes – og differentiere os.
Søren Kjær
Sund fornuft
Noget af det, jeg sætter allermest pris på, er, at jeg kan arbejde frit. Både i forhold til at kunne give kunderne den bedste rådgivning og de bedste priser, men også i forhold til at kunne planlægge min egen dagligdag, så både privatliv og arbejdsliv fungerer.
Lene Nørmølle Schreiner
Jeg er glad for, at vores måde at italesætte os selv på udadtil også er det, jeg oplever i organisationen. Vi skriver for eksempel, at vi giver hurtige svar, men det gør vi også. Det er vigtigt for mig, at det, vi siger, også er det, vi gør.
Morten Lybæk Zimmer
Som medarbejder i Sparekassen Danmark kan du se frem til en sjov og uformel hverdag. Vores kultur er ikke så højtidelig, og man lærer rigtig mange personer at kende – både i stabene og på tværs af afdelinger. Dét sammenhold kan jeg godt lide.
Mads Krog
I Sparekassen Danmark kan vi tilbyde en udviklingsorienteret arbejdsplads med samarbejde og trivsel i højsædet. Vi har store ambitioner, men vi lægger samtidig stor vægt på, at det skal være sjovt og meningsfuldt at gå på arbejde.
Kort sagt: Fordi du er med til at gøre en forskel.
En central del af vores DNA er at bidrage til at sikre en bæredygtig økonomi for vores kunder og garanter samt at være med til at skabe en ansvarlig vækst og udvikling i de lokalområder, vi er en del af.
Som garantsparekasse har vi ingen aktionærer, der forventer at få del i et årligt overskud. Derfor bruges overskuddet fra sparekassens drift primært til at konsolidere os og til at støtte op om gode og lokale initiativer og aktiviteter i vores markedsområde.
Som virksomhed er vi desuden meget optagede af, hvordan vi kan reducere vores klimaaftryk, og vi er i fuld gang med at integrere bæredygtighed i vores forretningsmodel. Det indebærer blandt andet uddannelse af vores rådgivere i forhold til eksempelvis energirenovering og bæredygtige investeringer. Ligeledes ønsker vi fremover at tilbyde flere grønne produkter på både lån- og investeringsområdet – og med tiden, at de grønne produkter bliver standarden. Med dit medarbejderforhold er du derfor med til at gøre en kæmpe forskel – til gavn for både kollegaer, kunder og samfund.
Jeg oplever, at der i høj grad bliver lyttet til mine ønsker og behov for at trives i mit job – og for at udvikle mig. Det er fedt at være i en stor organisation, hvor der er mulighed for at prøve sig selv af i andre jobfunktioner – og i andre byer.
Helle Dalgaard
Vi prioriterer udvikling af vores medarbejdere højt og finansierer en lang række egenudviklede og eksterne forløb for vores medarbejdere – både kurser med fagligt indhold og med udvikling af den enkeltes adfærd.
Vi sørger for, at der hver måned indbetales 16,90 % af din pensionsgivende løn til din pensionsordning. Heraf indbetaler du selv 5,25 %. Ordningen giver dig ligeledes gode dækninger ved kritisk sygdom og død.
Vi tilbyder dig en gratis sundhedsforsikring, der udover at give dig økonomisk hjælp giver dig hurtig adgang til behandling hos for eksempel en kiropraktor, fysioterapeut eller psykolog samt tilskud til tandbehandlinger.
Du bliver ansat på Finansforbundets overenskomst, der blandt andet indeholder 6. ferieuge, omsorgsdage samt et særligt ferietillæg på 2,25 % af din bruttoløn.
Vi vægter det sociale sammenhold højt og tilstræber at afholde firmaarrangementer flere gange om året – både lokalt, regionalt og på tværs af hele sparekassen.
Som medarbejder i Sparekassen Danmark har du mulighed for at leje en af sparekassens mange ferieboliger i blandt andet Skagen, København og Spanien til en favorabel pris.