Kan du lide at tale med kunder og kollegaer, yde god service og arbejde i et engageret miljø? Så er du måske lige netop den kundemedarbejder, som vi mangler i Kundeservice.
Vi ønsker at skabe Danmarks bedste kundeservice, og samtidig vil vi være Danmarks foretrukne pengeinstitut for foreninger. Det betyder, at kundeservice spiller en helt central rolle for kundernes oplevelse af sparekassen.
Du får arbejdssted i Aars, som er et af sparekassens hovedcentre, og du kommer til at arbejde sammen med 50 engagerede kollegaer.
Jeanette Prang Poulsen, der er kundemedarbejder, siger:
Det bedste ved at være kundemedarbejder i Kundeservice er, at vi arbejder tæt sammen. Vi hjælper hinanden, deler viden og skaber et solidt sammenhold. Det giver både tryghed og arbejdsglæde, mens vi gør en forskel for kunderne.
Vi tilbyder dig en uformel arbejdsplads, hvor vi vægter kollegaskab, trivsel og arbejdsglæde højt, ligesom vi altid er klar til at hjælpe hinanden og stå til rådighed, når der er brug for det. Du får ansvar for dine egne opgaver og gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
Vi garanterer en alsidig stilling, som byder på mange forskellige typer af opgaver – alle med det formål at give vores kunder en unik oplevelse.
Vores åbningstider er klokken 8.00-20.00 på hverdage og klokken 8.00-18.00 i weekenderne. Derfor skal du være klar på, at aften- og weekendarbejde bliver en del af din vagtplan. Vi er mange om at løfte opgaven, og du vil selv være med til at planlægge, hvordan balancen mellem dit privat- og arbejdsliv skal være.
De vekslende arbejdstider giver dig mulighed for udvidet fleksibilitet.
Dine primære opgaver bliver at:
Du arbejder i dag som for eksempel kundemedarbejder i front, kundemedarbejder, kunderådgiver eller har erfaring fra et andet job, hvor god kundeservice er vigtig.
Du kan genkende dig selv i at være serviceminded og engageret. Kunderne og kollegaerne skal mødes af ordentlighed og venlighed – også i telefonen. Det kræver stor tålmodighed og en nysgerrig tilgang, hvor du formår at sætte dig i kundens sted. Vi arbejder i mange forskellige systemer, og fordi der hele tiden sker løbende forbedringer, er det vigtigt, at du hurtigt kan lære nye systemer og arbejdsgange.
Vi er klar til at bidrage til din udvikling både fagligt og personligt – i et tæt samarbejde med dig.
Har du lyst til at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte:
Vinnie Skov
Afdelingsdirektør
Tlf.: 8222 9477
Mobil.: 3046 6298
vsk@spard.dk
Christina Bach
HR-konsulent
Tlf.: 8222 9520
Mobil.: 4025 5987
cb@spard.dk
Søg jobbet hurtigst muligt. Vi holder nemlig løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet den helt rigtige kollega.
Ansøgningsfrist: Snarest muligt
Ansættelsestype: Fastansættelse
Hjemmearbejde: Ikke oplyst
Ugentlig arbejdstid: Fuldtid
største pengeinstitut i Danmark
kunder
ansatte
adresser
Landets største garantsparekasse
Som leder sætter jeg pris at have frihed til at træffe beslutninger lokalt. At der er rum til, at man selv kan vælge sin egen strategi i den enkelte region. Det, synes jeg, er vigtigt for, at vi kan lykkes – og differentiere os.
Søren Kjær
Sund fornuft
Noget af det, jeg sætter allermest pris på, er, at jeg kan arbejde frit. Både i forhold til at kunne give kunderne den bedste rådgivning og de bedste priser, men også i forhold til at kunne planlægge min egen dagligdag, så både privatliv og arbejdsliv fungerer.
Lene Nørmølle Schreiner
Jeg er glad for, at vores måde at italesætte os selv på udadtil også er det, jeg oplever i organisationen. Vi skriver for eksempel, at vi giver hurtige svar, men det gør vi også. Det er vigtigt for mig, at det, vi siger, også er det, vi gør.
Morten Lybæk Zimmer
Som medarbejder i Sparekassen Danmark kan du se frem til en sjov og uformel hverdag. Vores kultur er ikke så højtidelig, og man lærer rigtig mange personer at kende – både i stabene og på tværs af afdelinger. Dét sammenhold kan jeg godt lide.
Mads Krog
I Sparekassen Danmark kan vi tilbyde en udviklingsorienteret arbejdsplads med samarbejde og trivsel i højsædet. Vi har store ambitioner, men vi lægger samtidig stor vægt på, at det skal være sjovt og meningsfuldt at gå på arbejde.
Kort sagt: Fordi du er med til at gøre en forskel.
En central del af vores DNA er at bidrage til at sikre en bæredygtig økonomi for vores kunder og garanter samt at være med til at skabe en ansvarlig vækst og udvikling i de lokalområder, vi er en del af.
Som garantsparekasse har vi ingen aktionærer, der forventer at få del i et årligt overskud. Derfor bruges overskuddet fra sparekassens drift primært til at konsolidere os og til at støtte op om gode og lokale initiativer og aktiviteter i vores markedsområde.
Som virksomhed er vi desuden meget optagede af, hvordan vi kan reducere vores klimaaftryk, og vi er i fuld gang med at integrere bæredygtighed i vores forretningsmodel. Det indebærer blandt andet uddannelse af vores rådgivere i forhold til eksempelvis energirenovering og bæredygtige investeringer. Ligeledes ønsker vi fremover at tilbyde flere grønne produkter på både lån- og investeringsområdet – og med tiden, at de grønne produkter bliver standarden. Med dit medarbejderforhold er du derfor med til at gøre en kæmpe forskel – til gavn for både kollegaer, kunder og samfund.
Jeg oplever, at der i høj grad bliver lyttet til mine ønsker og behov for at trives i mit job – og for at udvikle mig. Det er fedt at være i en stor organisation, hvor der er mulighed for at prøve sig selv af i andre jobfunktioner – og i andre byer.
Helle Dalgaard
Vi prioriterer udvikling af vores medarbejdere højt og finansierer en lang række egenudviklede og eksterne forløb for vores medarbejdere – både kurser med fagligt indhold og med udvikling af den enkeltes adfærd.
Vi sørger for, at der hver måned indbetales 16,90 % af din pensionsgivende løn til din pensionsordning. Heraf indbetaler du selv 5,25 %. Ordningen giver dig ligeledes gode dækninger ved kritisk sygdom og død.
Vi tilbyder dig en gratis sundhedsforsikring, der udover at give dig økonomisk hjælp giver dig hurtig adgang til behandling hos for eksempel en kiropraktor, fysioterapeut eller psykolog samt tilskud til tandbehandlinger.
Du bliver ansat på Finansforbundets overenskomst, der blandt andet indeholder 6. ferieuge, omsorgsdage samt et særligt ferietillæg på 2,25 % af din bruttoløn.
Vi vægter det sociale sammenhold højt og tilstræber at afholde firmaarrangementer flere gange om året – både lokalt, regionalt og på tværs af hele sparekassen.
Som medarbejder i Sparekassen Danmark har du mulighed for at leje en af sparekassens mange ferieboliger i blandt andet Skagen, København og Spanien til en favorabel pris.