Vi søger en udadvendt og udviklingsorienteret afdelingsdirektør til vores erhvervsafdeling i København.
Som ny afdelingsdirektør i Erhverv København kommer du til at sætte retningen for afdelingen. Din primære opgave bliver at udvikle afdelingen sammen med dit team af dygtige medarbejdere, så sparekassen får synlighed og et godt erhvervsnetværk i byen. Derudover skal du sikre, at vi er relevant til stede i markedet over for både vores nuværende kunder, nye kunder og samarbejdspartnere.
Sammen med afdelingens souschef bliver du rollemodel for medarbejderne, hvor samarbejde og trivsel er i centrum. Det er vigtigt, at I sikrer en positiv oplevelse for både kunder og kollegaer. Vi forventer, at du kan forstå andre og lede ved hjælp af sparring og coaching.
Du bliver en del af regionsledelsen i København, så du får mulighed for at bidrage til udviklingen i hele regionen, der består af syv afdelinger. Desuden bliver du en del af et netværk i sparekassen, hvor du sammen med de øvrige afdelingsdirektører får indflydelse på erhvervsrettede tiltag for hele Sparekassen Danmark.
Om samarbejdet i regionsledelsen, siger regionsdirektør Henrik Winther følgende:
"Vi lykkes, fordi vi udfordrer hinanden - med overskud, ordentlighed og viljen til altid at blive bedre."
Du kommer til at gøre det godt i rollen som afdelingsdirektør, fordi du:
Vi forventer, at du viser stor tillid til dine medarbejdere og holder regelmæssige 1-1 dialoger med dem for at sikre deres videre udvikling.
Der er i dag 14 medarbejdere i Erhverv København. Teamet er meget selvkørende og har leveret gode resultater på baggrund af den tillid, der er blevet vist dem.
Ud over erhvervsafdelingen har vi også privatkundeafdelinger på Amager, Frederiksberg, Gammel Stand, i Kongens Lyngby, på Rådhuspladsen og Østerbro og en Private Banking afdeling i hovedstaden. Samlet set beskæftiger sparekassen cirka 115 medarbejdere i København og godt 1.700 medarbejdere på landsplan.
Sparekassen Danmark har et godt brand i København, og vi ser et stort potentiale for vækst og for fortsat at styrke vores position blandt erhvervskunderne i området.
Du bliver en del af Danmarks største sparekasse, hvor afdelingerne har høj grad af selvbestemmelse. Du får en unik mulighed for at blive den, der definerer og skaber rammerne, både for dig selv og for dit team. Du får meget handlefrihed i en afdeling med en uformel tone og høj medarbejdertilfredshed.
Du kan helt uforpligtende, og selvfølgelig i fortrolighed, kontakte Henrik. Han fortæller gerne mere om, hvad vi forventer af dig i rollen som ny afdelingsdirektør i Erhverv København.
Er du interesseret i stillingen, beder vi dig uploade en kort motiveret ansøgning og opdateret CV via linket.
Har du lyst til at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte:
Henrik Winther
Regionsdirektør
Tlf.: 8222 9803
Mobil.: 2479 4847
hbw@spard.dk
Jan Skov
Direktør
Tlf.: 8222 9528
Mobil.: 2619 0818
js@spard.dk
Claus Johansen
HR-chef
Tlf.: 9657 5098
Mobil.: 3051 7178
clj@spard.dk
Ansøgningsfrist: Snarest muligt
Ansættelsestype: Fastansættelse
Hjemmearbejde: Ikke oplyst
Ugentlig arbejdstid: Fuldtid
største pengeinstitut i Danmark
kunder
ansatte
adresser
Landets største garantsparekasse
Som leder sætter jeg pris at have frihed til at træffe beslutninger lokalt. At der er rum til, at man selv kan vælge sin egen strategi i den enkelte region. Det, synes jeg, er vigtigt for, at vi kan lykkes – og differentiere os.
Søren Kjær
Sund fornuft
Noget af det, jeg sætter allermest pris på, er, at jeg kan arbejde frit. Både i forhold til at kunne give kunderne den bedste rådgivning og de bedste priser, men også i forhold til at kunne planlægge min egen dagligdag, så både privatliv og arbejdsliv fungerer.
Lene Nørmølle Schreiner
Jeg er glad for, at vores måde at italesætte os selv på udadtil også er det, jeg oplever i organisationen. Vi skriver for eksempel, at vi giver hurtige svar, men det gør vi også. Det er vigtigt for mig, at det, vi siger, også er det, vi gør.
Morten Lybæk Zimmer
Som medarbejder i Sparekassen Danmark kan du se frem til en sjov og uformel hverdag. Vores kultur er ikke så højtidelig, og man lærer rigtig mange personer at kende – både i stabene og på tværs af afdelinger. Dét sammenhold kan jeg godt lide.
Mads Krog
I Sparekassen Danmark kan vi tilbyde en udviklingsorienteret arbejdsplads med samarbejde og trivsel i højsædet. Vi har store ambitioner, men vi lægger samtidig stor vægt på, at det skal være sjovt og meningsfuldt at gå på arbejde.
Kort sagt: Fordi du er med til at gøre en forskel.
En central del af vores DNA er at bidrage til at sikre en bæredygtig økonomi for vores kunder og garanter samt at være med til at skabe en ansvarlig vækst og udvikling i de lokalområder, vi er en del af.
Som garantsparekasse har vi ingen aktionærer, der forventer at få del i et årligt overskud. Derfor bruges overskuddet fra sparekassens drift primært til at konsolidere os og til at støtte op om gode og lokale initiativer og aktiviteter i vores markedsområde.
Som virksomhed er vi desuden meget optagede af, hvordan vi kan reducere vores klimaaftryk, og vi er i fuld gang med at integrere bæredygtighed i vores forretningsmodel. Det indebærer blandt andet uddannelse af vores rådgivere i forhold til eksempelvis energirenovering og bæredygtige investeringer. Ligeledes ønsker vi fremover at tilbyde flere grønne produkter på både lån- og investeringsområdet – og med tiden, at de grønne produkter bliver standarden. Med dit medarbejderforhold er du derfor med til at gøre en kæmpe forskel – til gavn for både kollegaer, kunder og samfund.
Jeg oplever, at der i høj grad bliver lyttet til mine ønsker og behov for at trives i mit job – og for at udvikle mig. Det er fedt at være i en stor organisation, hvor der er mulighed for at prøve sig selv af i andre jobfunktioner – og i andre byer.
Helle Dalgaard
Vi prioriterer udvikling af vores medarbejdere højt og finansierer en lang række egenudviklede og eksterne forløb for vores medarbejdere – både kurser med fagligt indhold og med udvikling af den enkeltes adfærd.
Vi sørger for, at der hver måned indbetales 16,90 % af din pensionsgivende løn til din pensionsordning. Heraf indbetaler du selv 5,25 %. Ordningen giver dig ligeledes gode dækninger ved kritisk sygdom og død.
Vi tilbyder dig en gratis sundhedsforsikring, der udover at give dig økonomisk hjælp giver dig hurtig adgang til behandling hos for eksempel en kiropraktor, fysioterapeut eller psykolog samt tilskud til tandbehandlinger.
Du bliver ansat på Finansforbundets overenskomst, der blandt andet indeholder 6. ferieuge, omsorgsdage samt et særligt ferietillæg på 2,25 % af din bruttoløn.
Vi vægter det sociale sammenhold højt og tilstræber at afholde firmaarrangementer flere gange om året – både lokalt, regionalt og på tværs af hele sparekassen.
Som medarbejder i Sparekassen Danmark har du mulighed for at leje en af sparekassens mange ferieboliger i blandt andet Skagen, København og Spanien til en favorabel pris.