Senior Momsspecialist

København Ø

Vi søger en ny kollega til vores fagligt- og socialt stærke skatteafdeling. Er du ambitiøs, struktureret og god til at skabe relationer? Vil du være med til at løfte vores niveau yderligere og accepterer du ikke status quo? Ønsker du en varieret hverdag med spændende opgaver og gensidig fleksibilitet? Så læs videre her.

Dit nye job

Koncernskat arbejder bredt med koncernens skatter og afgifter. Som Senior Momsspecialist hos PFA får du en varieret arbejdsdag med et stort ansvar, spændende opgaver og en bred samarbejdsflade med koncernens øvrige afdelinger. Du vil i samarbejde med koncernens skattechef og andre kollegaer komme til at varetage en bred vifte af opgaver. Her kan bl.a. nævnes følgende:

  • Yde momsmæssig rådgivning i transaktioner vedr. direkte investeringer, herunder i forbindelse med køb og salg af ejendomme.
  • Varetage momsopgaver i forbindelse med et stort antal selskaber, herunder navnlig ejendomsselskaber.
  • Løbende vurdere ad hoc spørgsmål af moms- og afgiftsmæssig karakter, herunder også i forbindelse med indgåelse af kontrakter samt nye projekter og produkter.
  • Løbende kvalitetssikre PFA’s moms- og afgiftsmæssige set-up.
  • Bidrage til at sikre fælles rapporteringsstandarder, større systemunderstøttelse og bedre processer på moms- og afgiftsområdet.

Dine faglige og personlige kompetencer

Du har en teoretisk baggrund som cand.jur., cand.merc. eller anden relevant skatteuddannelse. Du har mindst 8 års erfaring inden for moms- og afgiftsområdet - og gerne inden for den finansielle sektor. Jo mere erfaring du har, jo mere ansvar kan du forvente. Du trives med udfordringer og udvikling. Som person er du resultatorienteret, leverer høj kvalitet og tager ansvar for procedurer og deadlines. Du fungerer godt i et alsidigt miljø, hvor du bl.a. vil komme til at arbejde sammen med kollegaer med forskellige faglige baggrunde og kompetencer. Vi lægger stor vægt på at du har et godt humør, da vi prioriterer at have et sundt og positivt arbejdsmiljø i teamet. Derfor er det også afgørende, at du har teamspirit.

Din nye arbejdsplads

Du vil møde et dedikeret, men uformelt team, der ser frem til at få dig på holdet. Vi har et godt arbejdsmiljø, vi arbejder tæt sammen i teamet, og har en bred kontaktflade til andre afdelinger i PFA. Glæd dig til en arbejdsplads, der har fokus på engagement og performance, samtidig med at gensidig fleksibilitet og læring står højt på agendaen. Derudover er vi meget sociale og gør en dyd ud af at det skal være både spændende og sjovt at gå på arbejde.

PFA har en attraktiv beliggenhed, tæt på byen og offentlig transport, og vi har gode vilkår i forhold til pension, personalegoder, kantineordning etc. PFA har flere sociale medarbejderklubber, så du har rig mulighed for at indgå i diverse netværk og deltage i forskellige typer af aktiviteter med dine kollegaer. Læs mere her om at arbejde i PFA.

Interesseret?

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at skrive eller ringe til skattechef Sanne Camilla Jensen på: scj@pfa.dk eller tlf.: 21 18 60 34. Vi afholder samtaler løbende, og glæder os til at modtage din ansøgning senest den 4. januar 2026.

PFA

Om os

PFA er et pensionsselskab, men vi er meget mere end det. Udover pension og forsikring tilbyder vi i dag også opsparing for privatkunder og en række løsninger inden for blandt andet sundhed og boliger.

Vi er ejet af vores kunder, og vi blev stiftet i 1917 for at sikre danskerne frihed til at leve det liv, de ønsker. Det er derfor en del af vores DNA at bidrage til en positiv samfundsudvikling. I dag har vi mere end 1,2 millioner kunder, og vi arbejder hårdt hver eneste dag for at leve op til vores kundeløfte: Mere til dig.


Ansættelsestype: Fastansættelse

Hjemmearbejde: Ikke oplyst

Ugentlig arbejdstid: Fuldtid

Fleksibel arbejdstid & PFA betaler op til 20% i din pensionsordning

Løn, pensionsordning og medarbejdergoder

Sundhed og trivsel

Som ansat i PFA får du en attraktiv løn- og pensionsordning. Som en del af din løn betaler PFA op til 20 procent til din pensionsordning. Du får også en stærk forsikringspakke til en værdi af 10.000 kr. pr. år. Forsikringerne omfatter PFA Forebygger, PFA Helbredssikring, PFA Kritisk sygdom, PFA Erhvervsevne, PFA Liv og en heltidsulykkesforsikring. Derudover er der medarbejdergoder som gratis cykelservice og diverse rabatordninger.

Sundhed og trivsel

Sundhed og trivsel er vigtige værdier i PFA. Vi måler jævnligt på medarbejdernes trivsel og arbejdsglæde for at gøre PFA til en endnu bedre arbejdsplads, og vi rapporterer årligt på målinger i PFA’s CR-rapport.

Vi har så vidt muligt fleksibel arbejdstid, så medarbejderne kan få arbejds- og fritidsliv til at gå op. Der er fine muligheder for at dyrke motion både på arbejdspladsen og udenfor. Vi har vores egen sportssal, som frit kan anvendes samt attraktive rabatter på fitnessmedlemsskaber.

Karriere med mere mening

badge

Mere til kunderne

PFA er et kundeejet selskab, hvis formål er at give danskerne frihed til at leve det liv, de ønsker. Derfor har vi en forretningsmodel, som sender alt den værdi, vi skaber tilbage til kunderne.

badge

Mere mening

PFA handler om mere end penge. Vi eksisterer for at udfylde en vigtig rolle i samfundet. Derfor tager vi ansvar og støtter op om en positiv samfundsudvikling med afsæt i FN’s udviklingsmål.

badge

Mere udvikling

Vi vil være markedets bedste og på forkant med udviklingen. Det kræver dygtige medarbejdere, som er fagligt skarpe og i fysisk og mental balance. Derfor har vi fokus på din udvikling og sundhed, så du kan gøre en forskel for vores kunder, samfundet og dig selv.

badge

Mere arbejdsglæde

Vi tror på, at engagerede og tilfredse medarbejdere skaber bedre kundeoplevelser og resultater. Derfor prioriterer vi godt kollegaskab – mandag skal også være en god dag.

badge

Mere fremtid

Vores formål har været det samme i mere end 100 år, men mulighederne for at hjælpe kunderne ændrer sig hele tiden. Derfor er vi konstant i forandring. Det er afgørende for os, at fremtiden ikke kommer til os, men at vi kommer til den.

Målret din ansøgningLæs mere
PFA
Ansættelsesprocess>Læs mere