København Ø
Vil du være med til at skabe værdi gennem innovative IT-løsninger hos et pensionsselskab med de største digitale ambitioner? Er du nysgerrig efter at opleve, hvor langt du kan nå sammen med branchens bedste kollegaer, og trives du i krydsfeltet mellem forretning og teknologi? Så kan du være vores nye Scrum Master.
Digitalisering er et højt prioriteret fokusområde i PensionDanmark. Vi stræber efter at være pensionsselskabet med den højeste kundetilfredshed og gør brug af innovativ teknologi for at tilbyde vores medlemmer målrettede og relevante informationer og services. Som Scrum Master får du blandt andet ansvaret for at facilitere processer og sikre, at teamet arbejder effektivt med centrale systemer i vores digitale platform.
Du bliver en nøglespiller i at sikre, at teamet arbejder agilt og leverer værdi for både medlemmer og medarbejdere. Rollen indebærer tæt samarbejde med forretningen, dine IT-kolleger og eksterne leverandører.
I dagligdagen indgår du i et engageret Product team, hvor samarbejde og fælles ansvar er i centrum. Du faciliterer Scrum-processer, fjerner forhindringer og sikrer, at teamet har de bedste forudsætninger for at levere effektive løsninger.
Dine primære opgaver
PensionDanmarks IT-område består af mere end 80 medarbejdere, fordelt på fire leveranceteams, der arbejder med både drift og videreudvikling af en omfattende systemportefølje. Du bliver en del af teamet IT-udvikling, hvor du sammen med øvrige Scrum Masters, udviklere og løsningsarkitekter arbejder på at løse fælles udfordringer på tværs af ansvarsområder gennem samarbejde og sparring.
… du er en erfaren og engageret Scrum Master, der kan tage ansvar for at koordinere udviklingen af vores løsninger. Du har minimum 3-5 års erfaring som Scrum Master og er vant til at arbejde med softwareudvikling, gerne i samarbejde med eksterne leverandører.
Som Scrum Master er du stærk til at involvere og engagere relevante interessenter og skabe gode samarbejdsrelationer på tværs af organisationen. Du sikrer, at alle parter er informerede og inddraget i processerne, så teamet kan arbejde effektivt og i tråd med både forretningens og organisationens behov.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte IT-udviklingschef Jonas Malling på tlf. 61 77 77 78.
Er du interesseret i at læse mere om et job hos PensionDanmark, kan du læse mere her. Send os din ansøgning snarest muligt og senest den 18. januar 2026 via ansøgningslinket. Vi screener og interviewer løbende.
Alle ansøgninger behandles fortroligt.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Ansøgningsfrist: 18-01-2026
Ansættelsestype: Fastansættelse
Hjemmearbejde: Ikke oplyst
Ugentlig arbejdstid: Fuldtid
PensionDanmark er ejet af arbejdsmarkedets parter. Vi arbejder alene for at sikre vores medlemmer et langt og sundt arbejdsliv og en tryg pensionisttil-værelse. Samtidig investerer vi ambitiøst i erhvervsuddannelserne, ejen-domme og den grønne omstilling.
Vores mål er at være Danmarks mest omkostningseffektive pensionsselskab til gavn for vores medlemmer. Derfor har vi et stærkt fokus på at sikre, at vores godt 375 medarbejdere har de bedste forudsætninger for at nå virksomhedens mål – og deres egne.
Folk er både super dygtige fagligt og nede på jorden – og så er der altid tid til at hjælpe hinanden. Derudover oplever jeg, at der er et stort fokus på, at vi som medarbejdere trives – ikke kun arbejdsmæssigt, men også socialt.
Kaia – Business Analyst