location icon

Salgskonsulent – Syd- & Vestsjælland

double arrow pointing downward
border right

Vi udvider igen vores team og søger en ny kollega – en engegeret salgskonsulent med salgssult. Du vil demonstrere og rådgive om vores løsninger inden for industrien, så professionelle håndværkere kan arbejde smartere og mere effektivt – samtidig med at du aktivt styrker MILWAUKEE®’s vækst. MILWAUKEE® tilbyder et komplet sortiment af specialiserede værktøjer, skræddersyet til industrien, hvor du både kan bruge din faglige viden og din evne til at opsøge nye kunder og muligheder.

Techtronic Industries Nordic

Vi er en veletableret virksomhed, der markedsfører og sælger en bred vifte af elværktøj, håndværktøj, tilbehør, skov- og haveværktøj samt personlige værnemidler under markedets førende varemærker MILWAUKEE® og Ryobi®. Vi sælger gennem et stort netværk af distributører i de nordiske og baltiske lande. Vores slutkunder er typisk professionelle brugere og kvalitetsbevidste gør-det-selv-folk. Med et urokkeligt engagement i kundernes behov fortsætter MILWAUKEE® sit fokus på at levere innovative, branchespecifikke løsninger, der hjælper brugeren med at arbejde både hurtigere og smartere.

Dine arbejdsopgaver

Som vores næste salgskonsulent bliver det din opgave at vejlede og demonstrere vores løsninger ude hos vores professionelle slut-kunder i industrisegmentet, og således udvikle MILWAUKEE®’s position i industribranchen. Det bliver her din opgave at guide slutbrugere til at se ideen med den batteridrevne teknologi til at arbejde mere effektivt og miljøvenligt.

Det bliver din opgave at skabe vækst for vores forhandlere, og gennem dit daglige arbejde at sikre, at MILWAUKEE® bliver det foretrukne brand i industrisektoren – altid med fokus på at finde den bedste løsning for brugeren, og formidle fordelene ved MILWAUKEE®’s brede sortiment. At besøge byggepladser og virksomheder vil derfor være en stor del af dit job.

Yderligere opgaver:

  • Besøge virksomheder for at demonstrere og sælge MILWAUKEE®'s løsninger og industrielle produkt sortiment.
  • Opsøge nye kunder og skabe nye forretningsmuligheder.
  • Supportere dine slutkunde kollegaer og Key Account Managers.
  • Deltage i salgs- og markedsaktiviteter som messer og salgsarrangementer.
  • Identificere og konverter store slutbrugere til MILWAUKEE®'s batteridrevne systemer.
  • Implementere salgsplaner og budgetter.
  • Give præsentationer for større forsamlinger for at formidle din ekspertise.
  • Daglig rapportering i CRM/kunde-systemet samt bruge MS Outlook og Teams.

Du arbejder fra dit hjemmekontor, men tilbringer det meste af din tid ude hos vores kunder. Du skal forvente ca. 20 overnatninger om året i Danmark og evt. i udlandet ved deltagelse i messer og salgskonferencer. Du vil have din daglige sparring med JSS Team Manager, som er teamleder for divisionen, og du vil rapportere til lederen af slutkundekonsulenterne i Construction Divisionen.

Om dig

Du har kendskab til produkter og kunder inden for byggebranchen og ved, hvordan professionelle håndværkere kan arbejde mere effektivt med MILWAUKEE®’s innovative løsninger. Samtidig er du en sulten “hunter”, der tør tage initiativ, opsøge nye muligheder og skabe resultater – uden at gå på kompromis med tillid, rådgivning og stærke kunderelationer. Din baggrund fra byggebranchen eller lignende giver dig indsigt til både at forstå og løse kundernes behov.

Vi forestiller os, at du

  • Måske håndværker, eller har solgt til håndværkere eller lignende.
  • Du drives af salget og tør tage initiativ til at opsøge nye muligheder i spændingsfeltet mellem interessen for værktøj, krydret med erfaring med salg – vi ser os selv som sparringspartnere til vores kunder.
  • Gerne erfaren med salg og rådgivning.
  • God til at skabe løsninger og demonstrere el-værktøj og tilbehør.
  • Praktisk, kreativ og sulten som sælger.
  • God til at skabe tillid og drives af tilfredse kunder.
  • Har et højt energiniveau, elsker udfordringer og trives med at lære vores konstante strøm af nye tekniske løsninger at kende.
  • Målrettet, selvmotiveret, har viljen til at lykkes og er ikke bange for forandring.
  • God til at planlægge din arbejdsdag så du kan arbejde effektivt – både når du arbejder selvstændigt, og når du skal arbejde sammen med dit team.
  • Flydende i dansk og kan kommunikere på engelsk.
  • Erfaring med MS Office-pakken, er vant til at bruge diverse IT-systemer og har gerne erfaring med brug af CRM-systemer.

Hvad tilbyder vi?

En ambitiøs arbejdsplads med stærkt sammenhold og stor frihed.

Du får en selvstændig stilling med ansvar, højt tempo og verdensklasse produkter. Vores ambitiøse kollegaer støtter hinanden og skaber gode resultater gennem stærkt sammenhold. Sammen hæver vi konstant niveauet for os selv og vores kunder – og vi har det sjovt undervejs. Vi oplever en vild vækst, så der er altid masser at lave. Der vil derfor aldrig være to dage der er ens i dette job, hvor vi giver dig stor frihed til at forme din arbejdsdag.

En arbejdsplads, hvor du er værdsat med udvikling i fokus

Som en del af MILWAUKEE® salgs teamet vil du opleve fuld støtte fra dine ledere og resten af organisationen, som alle deler samme ambition: at blive nr. 1. Vi vil gå utrolig langt for at sikre, at du bliver en stor succes i din rolle som vores næste slutkundekonsulent på byggebranche-området. Du vil derfor løbende deltage i produkt- og salgstræning, som påvirker både din egen udvikling og MILWAUKEE®'s.

Vi tilbyder konkurrencedygtig løn, betalt frokostordning når du er på farten, attraktive bonusmuligheder, firmabil med gule plader, god pensionsordning og rig mulighed for karriereudvikling. Vi opdager hurtigt de dygtige og er ikke bange for at give dem mere ansvar og forfremme dem, der skiller sig ud.

Vil du søge jobbet?

Vi søger kun de bedste, men vi tror ikke på lange formelle motiverede ansøgninger…

Derfor, hvis du vil søge stillingen, skal du bare klikke på "Apply" og derefter:

Vedhæft dit CV og et dokument, hvor du kort svarer på disse 3 spørgsmål

  • Hvad tror du, din tidligere eller nuværende chef ville sige er de 3 ord, der bedst beskriver dig?
  • Fortæl os om et resultat, du har lavet, som du er mest stolt af.
  • Hvis du skulle sælge dig selv som vores næste slutkundekonsulent inden for industrien, hvordan ville du overbevise os om, at du er den bedste kandidat?

Samtaler afholdes løbende. Optimal startdato er hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til det tekniske område ved jobbet, kan du kontakte Team Manager, Bo Bjerre tlf.: 2496 3881.

Jobindex er vores rekrutteringspartner på denne stilling, og du er også velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent hos Jobindex, Sarah Cecilia Baagø Juhl på +45 7245 9658, hvis du har spørgsmål til stillingen eller rekrutteringsprocessen.


Techtronic Industries (TTI) er en global leder inden for batteridrevne teknologier og innovation. Vi sætter nye standarder for ydeevne og kvalitet inden for elværktøj, havemaskiner, tilbehør, opbevaringsløsninger, personlige værnemidler og håndværktøj. Med ca. 46.000 medarbejdere og en omsætning på 14.622 milliarder dollars i 2024 fortsætter vi med at drive udviklingen fremad. Vores mærke MILWAUKEE® leverer banebrydende værktøjer, der øger sikkerheden og effektiviteten for professionelle, mens RYOBI® inspirerer gør-det-selv-entusiaster med innovative og brugervenlige løsninger. TTI Nordic har 500 medarbejdere fordelt på de nordiske og baltiske lande med hovedkontor nær København. Bliv klogere på TTI Nordic i vores nordiske virksomhedsvideo eller på vores hjemmesider: TTI Group, TTI Nordic, MILWAUKEE®, RYOBI®


Ansættelsestype: Fastansættelse

Hjemmearbejde: Muligt

Ugentlig arbejdstid: Fuldtid

VIRKSOMHEDEN

VIRKSOMHEDEN

VIRKSOMHEDEN

Milwaukee Tool er en markedets ledende producenter af Heavy-Duty elværktøj, tilbehør, havemaskiner, håndværktøj, opbevaring og værnemidler til byggepladsen.

Siden begyndelsen i 1924, Milwaukee Tool har søgt at lede markedet i holdbarhed og ydelse. Fokus har altid været på håndværket og hvordan arbejdsdagen kunne gøres lettere og mere effektiv på byggepladsen.

border left
man with powersaw man with powersaw

Det hele starter med brugeren. Vi antager ingenting

Det hele starter med brugeren. Vi antager ingenting

I stedet sætter vi os for at levere banebrydende innovation ved at tage ud på arbejdspladsen sammen med fagfolk for at forstå deres udfordringer – frustrationerne, behovene og de tidligere begrænsninger. Vi sigter mod at gentænke en løsning fuldstændigt med ny teknologi og enestående niveauer af design og ingeniørkunst.

Uanset om det handler om at bringe trådløs strøm til produkter og manuelle aktiviteter, der traditionelt har været med ledning eller gas, eller om fremskridt inden for grundlæggende værktøjer og udstyr, fokuserer MILWAUKEE på at arbejde direkte med brugerne for at hjælpe med at forbedre deres produktivitet og sikkerhed.

tti logo

Techtronic Industries (TTI) er en hurtigt voksende verdensleder inden for elværktøj, tilbehør, håndværktøj, udendørs eludstyr, gulvpleje og apparater til gør-det-selv-folk (DIY), professionelle og industrielle brugere inden for boligforbedring, reparation, vedligeholdelse, byggeri og infrastruktur.

milwaukee logo and image
ryobi logo and image