København K
Arbejdet i Bruun & Hjejles entrepriseafdeling handler om strategi, argumentation og evnen til at finde holdbare løsninger i alle byggeriets faser. Som studerende i vores afdeling får du mulighed for at arbejde med komplekse juridiske problemstillinger i praksis, og bliver en del af et fagligt stærkt miljø, hvor kvalitet, samarbejde og udvikling går hånd i hånd.
Som student i Construction og Infrastructure træder du ind i et af Danmarks førende entrepriseretlige afdelinger, og du vil få mulighed for at hjælpe med på nogle af de største og mest komplekse entrepriseprojekter i Danmark.
Du kommer tæt på det praktiske arbejde med rets- og voldgiftssager og du vil fra start få ansvar og blive inddraget i den daglige sagsbehandling, samtidig med at du får løbende sparring og feedback, der styrker din faglige udvikling.
Det konkrete arbejde består i at understøtte afdelingens sager fra start til slut på tværs af udbud, kontraktindgåelse, under byggeriets udførelse og tvister for domstolene og voldgiftsretter. Du skal blandt andet bistå afdelingens jurister med juridisk informationssøgning og udarbejdelse af notater. Du vil også få muligheden for at hjælpe til på sagernes processkrifter, udarbejde udkast til kontrakter samt bistå i den daglige rådgivning af afdelingens klienter.
Vi forventer ikke, at du kan det hele fra starten, men at du er ambitiøs, dygtig og engageret og som minimum studerer på 3. semester på din bacheloruddannelse. Du arbejder struktureret og grundigt med sans for kvalitet og detalje. Samtidig trives du i at analysere komplekse problemstillinger og at omsætte juraen til konkrete løsninger.
Du kommunikerer klart og præcist på både dansk og engelsk og bidrager aktivt til et positivt samarbejde med kollegaer. Samtidig formår du at arbejde selvstændigt og tage ansvar for dine opgaver, også når der er mange deadlines i spil.
Vi lægger særligt vægt på, at du:
Arbejdstiden er ca. 15 timer om ugen med undtagelse af ferie- og eksamensperioder, hvor du får tid til at fordybe dig i studiet.
Vi er store nok til at tiltrække de store komplekse sager, men små nok til, at alle kender alle. Det betyder, at vi i vores dagligdag har en uformel omgangstone og kommer hinanden ved både fagligt og socialt. Vi har stor respekt for, at vi som individer er forskellige, og at karriere ikke kun handler om dygtiggørelse, specialisering og det næste skridt på karrierestigen. For os handler det også om at skabe et arbejdsliv, som harmonerer med alt det andet, livet også byder på. Vi tilbyder derfor fleksible arbejdsvilkår, som tager højde for dine individuelle behov. Derudover styrker vi det sociale sammenhold og støtter op om en sund livsstil gennem en række sociale aktiviteter og events på tværs af forretningen.
Søg stillingen nedenfor, og vedhæft ansøgning, CV og karakterbeviser. Vi vurderer ansøgninger og kalder til samtaler løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt og senest torsdag den 4. december. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Kristina Maria Weis på 53 57 96 64. Vil du lære os bedre at kende, kan du følge os på LinkedIn og læse mere om os her.
For at sikre en objektiv rekrutteringsproces bedes du undlade at tilføje et billede til dit CV. Vi ønsker en inkluderende rekrutteringsproces, hvor alle vores ansøgere har lige muligheder.
Ansættelsestype: Studiejob
Hjemmearbejde: Muligt
Ugentlig arbejdstid: Deltid (15 timer)
Bruun & Hjejle er et historisk advokatfirma, der sætter fællesskabet over individet.
Vi er konstant i udvikling, og vi bestræber os på at skabe en åben kultur. Vi har en grundlæggende tro på, at vores stærke sammenhold og vores evne til at samarbejde er med til at skabe arbejdsglæde for vores medarbejdere og de bedste resultater for vores klienter.
Vores rødder stikker dybt. Gennem næsten 150 år har vi været førende rådgivere i advokatbranchen, og med konstant udvikling og et skarpt fokus fortsætter vi med at forene nogle af landets dygtigste jurister i et unikt firma med et stærkt fællesskab.
VORES KULTUR OG VÆRDIEROrdet team har en helt særlig klang hos os – det er ikke bare et ord, det er en følelse. Vores stærke sammenhold, åbne kultur og samarbejde på tværs af specialer og anciennitet er netop det, der gør, at vi lykkes.
Uanset om du er student, fuldmægtig, erhvervsjurist, advokat eller en del af de administrative funktioner i Business support, forpligter vi os til at sikre din individuelle udvikling.
Vi sætter vores medarbejdere i centrum og har fokus på at skabe de optimale rammer for et professionelt og trygt arbejdsmiljø. Vi udvikler os sammen med vores medarbejdere, og det, tror vi på, skaber den bedste arbejdsplads for alle.