Så er det måske dig, vi leder efter som inklusionspædagog på Slangerup Skole, afdeling Lindegård.
Vi søger en uddannet pædagog, der med faglighed og nærvær kan indgå i et allerede planlagt skema med fokus på relationsarbejde i en 5. klasse, hvor flere elever har særlige behov – herunder ordblindhed.
Du vil også få timer i vores Kompas, som er et trygt rum for børn, der har brug for ro og støtte i løbet af skoledagen. Derudover vil du indgå i inklusionsarbejde i andre klasser og være en vigtig del af overgangen fra skole til SFO, hvor du hjælper børnene godt videre i deres eftermiddag.
Opgaverne kan udvikle sig over tid, så fleksibilitet, nysgerrighed og omstillingsparathed er centrale kompetencer.
Et job på afdeling Lindegård som er én af tre afdelinger på Slangerup Skole. Her arbejder vi med højt til loftet, plads til idéer og et stærkt fokus på fællesskab og trivsel.
Vi er en mindre afdeling med ca. 240 elever fra 0.–6. klasse og omkring 35 engagerede kolleger – lærere, pædagoger og medhjælpere – som samarbejder tæt og loyalt om kerneopgaven: børns trivsel og læring. Vi tror på, at al læring sker i fællesskaber, og vi værner om en kultur, hvor humor, respekt og faglighed går hånd i hånd.
Afdelingen ligger naturskønt, og vi bruger gerne uderummet aktivt i både undervisning og pædagogik. Der er gode transportmuligheder til og fra skolen.
Vi tror på, at børn gør det så godt, de kan, og at alle børn har ressourcer – faglige, sociale og personlige. Derfor arbejder vi ud fra en anerkendende og systemisk tilgang, hvor vi møder børnene med respekt, positivitet og blik for deres styrker.
Du bliver en del af et eller flere dedikerede klasseteams, hvor vi deler viden, sparrer og støtter hinanden. Vi står aldrig alene med opgaven – og ledelsen bakker aktivt op om teamets arbejde og fælles løsninger.
Stillingen er på fuld tid, og du bliver en del af et stærkt pædagogisk fællesskab, hvor du hver dag får mulighed for at gøre en reel forskel.
Vi vil meget gerne invitere dig til et uformelt besøg, så du kan få en fornemmelse af hverdagen og stemningen.
20. november 2025 kl. 23:59.
24. november 2025.
Efter gældende overenskomst
er du meget velkommen til at kontakte
Vil du være med til at skabe rammerne for børns trivsel, læring og fællesskab på Lindegård?
Så glæder vi os til at høre fra dig!
20. november 2025 kl. 23:59
Dette job kan kun søges via 'SØG JOB'-knappen herunder
Slangerup Skole, Afd. Lindegård
Fuld tid
Efter aftale
Pædagogisk leder Lykke Jønck på telefon 28 89 34 04 eller pædagogisk leder Søren Jensen på telefon 21 71 07 54