Silkeborg

Strategisk og relationsstærk indkøber

Silkeborg

Strategisk og relationsstærk indkøber

Vil du udvikle og vedligeholde det optimale leverandørsamarbejde? Og trives du i en relationsskabende rolle, hvor du sikrer de gode indkøbsaftaler?

Som Indkøber får du ansvaret for dine egne leverandørkategorier, hvor du bl.a. driver udbudsprocesser, forhandlinger og indkøbsanalyser. Du håndterer vores rammeaftaler og gennemfører indkøbsinitiativer i samarbejde med Indkøbschefen og kolleger på tværs af afdelinger.

Indkøb på det strategiske plan

Du bliver en del af vores Indkøbsafdeling, hvor du får tre humørfyldte og dygtige kolleger. Vi arbejder med indkøb på et udviklingsorienteret og strategisk niveau, hvor fokus er på det gode, langvarige samarbejde og optimale indkøbsaftaler.

Samtidig bidrager du til udviklingen af indkøbssamarbejdet på tværs af vores afdelinger.

Dine opgaver vil bl.a. være, at

  • Udvikle og vedligeholde leverandørrelationer, indkøbssamarbejde og vores ERP-system
  • Styre dialog, forhandlinger og kontrahering med leverandører
  • Udvikle samt benytte systematiske indkøbsprocesser og -matricer
  • Foretage markeds- og leverandøranalyser
  • Udarbejde projektspecifikke indkøbs- og tilbudsstrategier
  • Sikre økonomisk optimering af egne aftaleområder

Om dig

Du har en relevant uddannelse – fx som bygningskonstruktør, inden for indkøb eller supply chain management, eller en anden tilsvarende baggrund. Du har gerne solid erfaring med operationelt indkøb i byggebranchen, hvor du har haft fokus på underentrepriser og større materialeindkøb.

Du trives i forhandlingssituationer og formår at skabe resultater gennem din stærke forretningsforståelse, dit købmandskab og din gennemslagskraft. Du kender markedet og byggebranchen indgående og forstår at omsætte din viden til værdiskabende løsninger og optimeringer.

Som person er du struktureret, relationsstærk og proaktiv – du tager initiativ, følger tingene til dørs og er altid på udkig efter nye muligheder for at skabe værdi. Du arbejder hjemmevant i indkøbsrelaterede ERP-systemer og er en rutineret bruger af Excel, PowerPoint og Ajour.

Vi glæder os til at tilbyde dig

  • Alsidige og komplekse indkøbsopgaver med mulighed for fortsat udvikling og for at sætte dit eget præg på hverdagen
  • Konkurrencedygtige vilkår og personalegoder, herunder fleksible arbejdstider, fritvalgsopsparing, pension, sundhedsforsikring og massageordning
  • Sund og lækker kantineordning
  • Moderne kontorfaciliteter i Silkeborg og en beliggenhed kun 5 minutters kørsel fra motorvejen
  • Fast fuldtidsstilling med tiltrædelse snarest muligt

Lyder det som noget for dig?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Indkøbschef, Pernelle Brink, på mail: pebbr@birchgm.dk eller HR Konsulent, Anne Nybye Bendixen, på tlf.: 54 55 40 48.

Upload dit CV snarest muligt via linket. Vi holder samtaler løbende og afslutter stillingsopslaget, når den rette kandidat er fundet.

Birch Ejendomme ønsker at afspejle samfundet omkring os, samt fremme mangfoldighed og ligestilling. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen.

Ansættelsestype: Fastansættelse


Ugentlig arbejdstid: Fuldtid


Hjemmearbejde: Ikke oplyst

Læs mere om rekrutteringsprocessen i Birch Ejendomme her.

Hvem er vi?

Birch Ejendomme blev stiftet i 2010 og er i dag blandt Danmarks førende boligudviklere med speciale i rækkehuse og etagebyggeri i hele landet. Vi arbejder ud fra en helhedsorienteret tilgang til ejendomsudvikling, hvor størstedelen af værdikæden er samlet internt – fra grundkøb og projektudvikling til byggestyring, udlejning og facility management.

Med omkring 170 dedikerede medarbejdere fordelt på vores kontorer i Silkeborg og Høje Taastrup samt på byggepladser i hele Danmark, har vi et stærkt fokus på kvalitet, effektivt samarbejde og høj professionalisme i alle projektfaser. Vi prioriterer trivsel og et stærkt fællesskab – både i hverdagen og gennem sociale arrangementer. Vores arbejdskultur er præget af ordentlighed, høj faglighed og gensidig respekt, og vi tror på, at et sundt arbejdsmiljø er en forudsætning for langsigtet succes.

En kvindelig og en mandlig medarbejder fra Birch Ejendomme står ved siden af hinanden og smiler til kameraet
Ikon: Hjerte i en taleboble

Trivsel og arbejdsglæde

Vi vægter et godt arbejdsmiljø og hjælper hinanden i hverdagen. Her er plads til både faglig fordybelse og et godt grin med kollegerne.

Ikon: Kalender med checkmark i

Sociale arrangementer

Vi prioriterer sociale arrangementer såsom sommerfest, julefrokost, foredrag, sport, fredagscafé og meget mere. Og har du lyst, kan du blive en del af vores Aktivitetsudvalg.

Ikon: ID-kort

Sundhed og velvære

Vi har fokus på din trivsel - både fysisk og mentalt. Derfor er du dækket af en sundhedsforsikring, ligesom du kan gøre brug af tiltag som massageordning, rabataftale til Pure Gym og vores øvrige samarbejdsaftaler.

Vores kultur og arbejdsplads

I Birch Ejendomme er vi mange forskellige profiler samlet – og det er vi glade for. Vores forskelligheder fordrer samarbejde og fremdrift, og vi har brug for en bred vifte af kompetencer for at nå vores mål.

Vi har åbne arbejdsmiljøer på vores kontorer, hvilket skaber åbenhed og understøtter vores tværfaglige projektsamarbejde. Samtidig har vi også stillerum til at fordybe sig og arbejde fokuseret, ligesom også hjemmearbejde kan være en mulighed.

Vil du arbejde hos Birch Ejendomme?

Lyder dette som noget for dig? Så er du velkommen til at søge stillingen ved at klikke på knappen herunder.

Hos Birch Ejendomme søger vi løbende nye kolleger.

Klik her for at se flere af vores ledige stillinger.

Du er også velkommen til at søge uopfordret hos os.

Birch Ejendomme logo