En kvinde viser to kolleger en af Alumeco´s produkter.

Odense C

Key Account Coordinator

Har du flair for koordinering og er du god til at skabe overblik, og brænder du samtidig for at yde en god kundeservice med tæt kontakt til både kunden, værker og underleverandører? Ser du dig selv være en del af et dynamisk og kompetent team, hvor du får en stor intern og ekstern berøringsflade med såvel nationale som internationale kunde- og leverandørkontakter, så er stillingen som Key Account Coordinator måske noget for dig!

Som Key Account Coordinator har du sammen med Key Account Manageren ansvaret for udvalgte kunder. Det er de større kunder, som primært anvender kundespecifik materiale indenfor aluminium, kobber, messing og rustfri stål. Du fungerer som kundens daglige kontakt og er bindeleddet til værker, underleverandører og andre afdelinger hos Alumeco. Du er problemløseren, der tager sig af de udfordringer der kan være undervejs, så du sikrer at kunden modtager rette materiale på rette tidspunkt.

Ansvarsområder:

Du bliver ansvarlig for den daglige styring af hele flowet omkring kundespecifikke ordrer fra tilbud til opfølgning på leverancer, og dine opgaver vil bl.a. omfatte:

  • En tæt dialog med kunden, primært pr. telefon og e-mail, men også via deltagelse i kundebesøg
  • Opfølgning på igangværende kundeordrer, hvor du er med til at sikre en god kundeservice
  • Ansvar for forespørgsler til værker og underleverandører i samarbejde med Key Account Manageren
  • Disponering og indkøb af materiale på baggrund af en direkte dialog med kunden
  • Proaktiv opfølgning på leverancer fra underleverandører og udenlandske værker
  • Ansvar for en effektiv reklamations- og kvalitetshåndtering, som betyder at du også gerne deltager i kvalitetsopgaver sammen med kollegaerne i Q-afdelingen
  • Ansvar i forbindelse med kundeprojekter, der omfatter involvering i udviklingsfasen, specifikationsafklaring, samt kontrol og opfølgning på kvalitetskrav og prototyper
  • Besøg hos både danske og udenlandske underleverandører i forbindelse med igangværende projekter

Du bliver en del af et dynamisk og kompetent team, og du får en stor intern og ekstern berøringsflade med såvel nationale som internationale kunde- og leverandørkontakter. Du vil anvende SAP i dit daglige arbejde blandt andet til søgning af information og til oprettelse af salgs- og indkøbsordrer.

Kvalifikationer og kompetencer

Som den ideelle kandidat evner du at strukturere og styre en opgave fra start til slut uden at miste overblik og fokus i en hverdag med høj arbejdsintensitet.

Du vil trives i en stilling med mange forskellige og udfordrende opgaver, hvor du selv har ansvaret for at prioritere. Du kan lide at være problemløseren og arbejde med de udfordringer der er.

Som person er du serviceorienteret. Du har gode kommunikationsevner og opbygger naturligt relationer i dit daglige arbejde. Du er udadvendt, nysgerrig og kvalitetsbevidst – kombineret med en god portion humor. Du trives godt med både at arbejde selvstændigt og i teams. Du støtter op og hjælper dine kollegaer med opgaver når der er behov for det. Du kommunikerer ubesværet på engelsk.

Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til SAP eller andet ERP system, idet en god systemforståelse er afgørende i stillingen, og du forventes at være fortrolig med Excel og andre MS Office redskaber. Tegningsforståelse og materialekendskab er et plus, men det afgørende er din lyst til at tilegne dig ny viden.

Praktiske oplysninger

I Alumeco tilbyder vi en spændende fuldtidsstilling med mange og alsidige udfordringer samt gode muligheder for at udvikle dig personligt og fagligt. Fra din første dag får du en grundig introduktion til Alumeco Group og din stilling gennem vores onboardingprogram, som du følger i de første måneder.

Når vi spørger vores medarbejdere, fremhæver de den gode omgangstone og det sociale fællesskab som kendetegn for Alumeco. Vi afholder bl.a. afdelingsarrangementer og årlige arrangementer såsom motionsløb og jule- og sommerfester, hvor du møder dine kollegaer i uformelle rammer. Du har mulighed for kantineordning og sundhedsforsikring.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Key Account Coordination Manager, Susan Andersen på tlf.: 6617 8117. Da vi indkalder til samtale løbende, vil vi se frem til at modtage din ansøgning og CV snarest muligt.

Alumeco grafisk element. Elementet er et A.

Hvordan er det at arbejde i Alumeco Group?

Alumeco Group

Alumeco Group er en international metalgrossist med hovedsæde i Odense og datterselskaber i Europa og Asien. Vi specialiserer os i aluminium, kobberlegeringer og rustfrit stål af høj kvalitet.

Selvom vi rummer 22 selskaber, kender vi hinanden, og du vil få et stort internt netværk på tværs af selskaber og lande.

I det daglige vil du hurtigt komme til at kende dine kollegaer i Danmark, når I mødes over frokosten eller et stykke kage og vender weekendens fodboldkamp eller stort og småt fra hverdagen.

Our vision is to be No.1 - by creating competitiveness for our partners.

Portræt af Casper fra Alumeco.

Ved siden af arbejdet har jeg kunne tage en HD, som har været en vigtig del af min faglige og personlige udvikling

- Casper Edal Pedersen, Key Account Manager
Alumeco grafisk element. Elementet er et A.

Personalegoder

Vi har fokus på trivsel og sundhed og har både kantineordning og sundhedsforsikring. Derudover arrangerer personaleforeningen årlige aktiviteter såsom motionsløb og jule- og sommerfester, hvor vi mødes under uformelle rammer. Vi har fleksible arbejdstider og gode orlovsmuligheder, så du kan skabe den rette balance mellem arbejde, fritid og familie.

En kvindelig kollega fra Alumeco står ved et samlebånd. Hun er iført en sikkerhedshjelm.
En mandlig kollega fra Alumeco arbejder ved sin kontorplads.
En mand iført sikkerhedshjelm og sikkerhedsbriller, står ved et bord og arbejder med metal.
Slideshow næste knap
Slideshow forrige knap