Talent Acquisition Consultant til People & Culture

København Ø

Har du lyst til at udfolde dit talent for rekruttering i et af Danmarks største pensionsselskaber? Har du styr på alle faser i rekrutteringsprocessen, og kan du anvende dine kompetencer til at finde de helt rigtige profiler til gavn for PensionDanmarks strategi og medlemmer? Så er du måske vores nye TA Consultant.

Du rekrutterer branchens dygtigste medarbejdere

I PensionDanmark arbejder vi målrettet for at sikre vores 840.000 medlemmer et langt og sundt arbejdsliv samt en tryg pensionisttilværelse. Det har vi altid gjort, men med vores nye strategi kommer sundheds- og forebyggelsesindsatsen endnu mere i fokus. Derfor har vi brug for løbende at kunne tiltrække branchens dygtigste medarbejdere, og som vores nye TA Consultant, bliver det en af dine kerneopgaver.

Du bliver medansvarlig for PensionDanmarks rekrutteringsindsats, hvor du fra start får en spændende udfordring med målrettet rekruttering af psykologer, sygeplejersker, fysioterapeuter og andre sundhedsfagligheder til vores helt nye sundhedshus i Vallensbæk.

Dine opgaver vil derudover omfatte:

  • at drive rekrutteringsprocesser fra a-z i samarbejde med ansættende leder på tværs af PensionDanmark.
  • løbende optimering af PensionDanmarks rekrutteringspraksis i samarbejde med TA Partner og Attraction Consultant.
  • at bidrage til PensionDanmarks Employer Branding-indsats.
  • at hjælpe til med afvikling af vores årlige engagementsundersøgelse og udviklingssamtaler.
  • at understøtte og hjælpe PensionDanmarks HR Business Partner i hverdagen.

Du formidler mulighederne i vores vision

PensionDanmark er i kraft af vores strategi under forandring, og det giver masser af muligheder for dem, som drømmer om et arbejde, hvor visioner og værdier driver værket. Som Talent Acquision Consultant får du en afgørende rolle i at kommunikere tydeligt om mulighederne på vores arbejdsplads samt visionen bag vores strategi til relevante kandidater.

Du bliver en succes i dit nye job takket være din nysgerrighed, dine veludviklede kommunikationsevner, empati og evne til at skabe relationer på tværs af et stort hus med mange forskellige fagligheder.

En del af People & Culture

Som TA Consultant placeres du i teamet HR Business Partnering & Talent Acquisition i afdelingen People & Culture. I teamet får du fem engagerede kollegaer, som hver især brænder for deres fag, herunder en daglig leder, som også er ansvarlig for hele People & Culture, en Talent Acquisition Partner, en HR Business Partner, en Talent Attraction Consultant og en studentermedhjælper.

Vi har et tæt og tillidsfuldt samarbejde, og vi sparrer om stort som småt i hverdagen – også selvom vi løser forskellige opgaver for organisationen.

Vi vil rigtig gerne tale med dig hvis ...

… du har en relevant videregående uddannelse som fx cand.merc.hrm, cand.merc.kom, cand.soc, cand.merc.psyk eller lignende. Du skal herudover have mindst tre års erfaring med rekruttering og HR-relaterede projekter, gerne i en tværfaglig organisation. Derudover er du certificeret i et eller flere testværktøjer - vi bruger selv Saville, men det er ikke et krav.

Desuden ser vi gerne at:

  • du er god til at afdække individuelle behov, alt efter opgaven, og forstår vigtigheden i at kommunikere det klart til interessenten.
  • du er god til stakeholder management, og du kan både lægge en strategi og sørge for, at den bliver eksekveret.
  • du har erfaring med Employer Branding og HR-kommunikationsopgaver, hvilket dog ikke er et krav for stillingen.

Yderligere information

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of People & Culture, Lukas Norman Eichild Andersen, på telefon 31318821 eller e-mail lna@Pension.dk.

Er du interesseret i at læse mere om et job hos PensionDanmark, kan du læse mere her.

Send os dit CV og en kort og skarp motivation for, hvorfor du synes PensionDanmark lyder som en spændende udfordring – og hvordan du kan hjælpe os med at nå vores mål. Gerne snarest muligt og senest den 11. november 2025 ved at benytte ansøgningslinket. Vi screener og interviewer løbende. Alle ansøgninger vil blive behandlet fortroligt.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist: 11-11-2025

Ansættelsestype: Fastansættelse

Hjemmearbejde: Ikke oplyst

Ugentlig arbejdstid: Fuldtid

Derfor skal du arbejde i PensionDanmark

PensionDanmark er ejet af arbejdsmarkedets parter. Vi arbejder alene for at sikre vores medlemmer et langt og sundt arbejdsliv og en tryg pensionisttil-værelse. Samtidig investerer vi ambitiøst i erhvervsuddannelserne, ejen-domme og den grønne omstilling.

Vores mål er at være Danmarks mest omkostningseffektive pensionsselskab til gavn for vores medlemmer. Derfor har vi et stærkt fokus på at sikre, at vores godt 375 medarbejdere har de bedste forudsætninger for at nå virksomhedens mål – og deres egne.

Min fornemmeste opgave er at spille mine kollegaer i PensionDanmark gode, så vi får en endnu mere systematisk og struktureret tilgang til bæredygtighed på tværs af forretningen.

Ditte Seidler Hansen – Head of Sustainable Finance