Stemningsbillede fra Daarbak Design Stemningsbillede fra Daarbak Design
Ikon: Pin

Roskilde, Brøndby og mulighed for hjemmearbejde

Er du vores nye Logistikkoordinator/Eftersalgs- og servicekoordinator?

Vil du være bindeleddet mellem kunder, leverandører og kolleger, og sikre, at alt spiller i logistikken?

Hos Daarbak Design søger vi en kollega, der trives med koordinering, kommunikation og struktur, og som får energi af at skabe gode kundeoplevelser.

Om jobbet

Det første år bliver du en del af vores logistikafdeling, hvor du holder styr på leverancer, følger op på restordrer og sikrer, at kommunikationen flyder mellem kunde, leverandør og lager.

Når du har fået erfaring med processerne, rykker du videre til vores eftersalgs- og serviceafdeling, hvor du bliver kundens faste kontaktperson i alt fra reservedele og reklamationer til opfølgning efter leveringen.

Dine primære opgaver

  • Opfølgning på restordrer og forsinkelser
  • Dialog med leverandører og kunder
  • Håndtering af afvigelser og reklamationer
  • Gennemgang og godkendelse af ordrebekræftelser
  • Koordinering af leverancer og serviceopgaver

Om dig

Du sætter en ære i, at tingene hænger sammen, både i planlægningen og i dialogen med kunderne. Du trives i et miljø, hvor der sker meget, og hvor du selv er med til at finde løsningerne.

Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en logistik-, kundeservice- eller koordinatorrolle, men det vigtigste er, at du har struktur, ansvarsfølelse og lyst til at tage ejerskab.

Vi forestiller os, at du

  • Har relevant erfaring eller uddannelse
  • Kommunikerer klart og imødekommende på dansk og engelsk
  • Har gode samarbejdsevner og blik for detaljer
  • Bevarer overblikket, når tempoet stiger

Vi tilbyder

  • En hverdag med variation og indflydelse
  • Et stærkt team, der bakker hinanden op
  • Grundig oplæring og løbende udvikling
  • Mulighed for én ugentlig hjemmearbejdsdag

Yderligere information

Arbejdsstedet er i Brøndby og flytter efter cirka et år til Roskilde. Tiltrædelse ønskes hurtigst muligt.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Kundeservicechef Henriette Theil på 43 26 66 91 eller hta@daarbakdesign.dk.

Vil du med på holdet?

Send din ansøgning, CV og eventuelle bilag via linket ”Søg jobbet”,

Der er ansøgningsfrist den 16. november 2025, men vi afholder samtaler løbende, og finder vi den rette kollega, slår vi til. Derfor er ansøgningsfristen blot en indikator af, hvornår vi fjerner jobopslaget.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Ansættelsestype: Fastansættelse

Hjemmearbejde: Muligt

Ugentlig arbejdstid: Fuldtid

5 medarbejdere fra Daarbak smiler til hinanden og kameraet
Medarbejdere fra Daarbak highfiver hinanden og smiler
Ikon: Citationstegn

For mig er det bare rigtig fedt, når jeg kan mærke, at forskellige fagligheder bliver bragt i spil for at løse en opgave

- Camilla, Account Manager i Daarbak Design
5 af 5 stjerner

12 af Daarbak Groups medarbejdere har bedømt Daarbak på Jobindex


Medarbejdere fra Daarbak holder møde
Ikon: Citationstegn

På en arbejdsplads er det vigtigt, at man har en god dynamik og et godt sammenhold mellem kollegaer – og det har vi i Daarbak Group

- Janne, Kundeservicemedarbejder i Daarbak Redoffice
Medarbejdere fra Daarbak smiler til kameraet

Daarbak Group som arbejdsplads

Daarbak Group A/S er en af Skandinaviens førende aktører inden for salg og rådgivning til både private og offentlige erhvervskunder. Med en rig historie, der går tilbage til 1898, og over 126 års erfaring, er vi stolte af vores dybe rødder i dansk erhvervsliv som en 100% danskejet virksomhed.

Vores rejse er bygget på stærke partnerskaber og strategiske opkøb, og i dag samler vi vores ekspertise gennem to divisioner: Daarbak Design og Daarbak Redoffice.

Sammen leverer vi alt fra møbler og kontorartikler til emballage, planter og firmagaver – løsninger, der fremmer både trivsel og effektivitet.

Med kunden i centrum og et tæt samarbejde skaber vi værdi og er dedikeret til at bidrage til vores kunders succes – både nu og i fremtiden.