Vi søger snarest en serviceminded studentermedhjælper med smil i stemmen til vores kundesupport i Kolding.
Kundesupport er en afdeling med engagerede og ikke mindst gode kollegaer, som sætter en ære i at levere gode kundeoplevelser. Her vil du indgå som en del af teamet, hvor du vil få den support, der skal til, for at du kan lykkes i stillingen.
Stillingen indebærer varierende opgaver, som du selv får ansvaret for at drive, og du vil blive en del af et miljø, hvor selvstændige input er værdsatte.
Vi tilbyder dig et studiejob i en virksomhed med stærke værdier og fokus på både faglighed og trivsel. Hos Lemvigh-Müller bliver du en del af et engageret team, hvor vi hjælper hinanden og tager ansvar sammen. Du får mulighed for at udvikle dig, prøve kræfter med nye opgaver og blive en del af en kultur, hvor der er højt til loftet og plads til at lære.
Jobbet er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge. Vi forventer en ansættelsesperiode på ca. 12 måneder. Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt og gerne senest den 01.12.2025.
Vi glæder os til at høre fra dig! Send dit CV snarest muligt, da vi ansætter løbende. Vi arbejder aktivt med diversitet, så undlad gerne et billede og oplysninger om alder og lignende.
Du kan læse mere om Lemvigh-Müller på www.lemu.dk, og har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Manager Camilla Vendelbo Christensen på tlf. 2361 3825 eller Teamleder Joachim Hofman på tlf. 2138 0695.
Hver dag sørger Lemvigh-Müller for, at varer fra tusindvis af producenter bliver leveret på rette sted og tid til installatører, industrivirksomheder og byggepladser i hele landet. Men vi gør mere end at pakke og levere. Siden 1846 har vi som forretningspartner sat vores viden, indsigt og erfaring i spil. Vi tager medansvar for, at vores kunder får succes - også når morgendagen kræver nye løsninger, fx indenfor digitalisering og grøn omstilling.
Som fondsejet virksomhed er samfundsansvar en del af Lemvigh-Müllers DNA. Ud over geninvesteringer i virksomheden går en del af vores overskud bl.a. til donationer via fondene til kulturelle, sociale og produktive formål samt støtte til medarbejdere.
Mads Hay Pedersen, HR-direktør
Det er mennesker, der gør hele forskellen, når de produkter og løsninger, man sælger, ligner konkurrenternes til forveksling. Det ved vi, og det lever vi efter.
Vi har som Danmarks største stål- og teknikgrossist mere end 550.000 varenumre på lager, men vores mest værdifulde aktiv er ubetinget vores 1.450 medarbejdere.
Det er vores medarbejderes viden, kompetencer og erfaring, som er med til at sikre, at tingene falder i hak i vores kunders forretning. At produktionen kører, at opgaverne og projekterne lykkes, giver vækst og overskud – i går, i dag, i morgen. Vi kalder det ”Når erfaring skaber fremtid”.
Derfor passer vi godt på vores medarbejdere. Det er en grundlæggende tankegang i Lemvigh-Müller. For vi ved, at vores medarbejdere er nøglen til fremtiden.
Som medarbejder vil du opleve en arbejdsplads, hvor der er højt til loftet, og hvor du har høj grad af medbestemmelse. Hvor der bliver investeret i din personlige og professionelle udvikling. Hvor der er fuldt ledelsesfokus på at sikre et godt arbejdsmiljø, trivsel og engagement – og i det hele taget skabe de bedste rammer for din arbejdsglæde.
Lemvigh-Müller har overskudsdeling. Ordningen omfatter alle medarbejdere, som alt efter overskuddets størrelse får tildelt andele ud fra anciennitet. Som medarbejder kan du også få økonomisk tilskud til livets store øjeblikke og via Lemvigh-Müller fonden søge om bl.a. ’barnevogns’- og ’bryllupspenge’. Det er muligheder, som gennem en menneskealder har været med til at tegne den særlige ånd, der er i Lemvigh-Müller.
Pernille Wichmann, Senior Sales Director
MEDARBEJDERE
KUNDER
VARENUMRE
HOVEDKONTORER
CENTRALLAGRE
HÅNDVÆRKERBUTIKKER
KR. I OMSÆTNING (2024)
Sofie Kølgaard Reichel, Head of IT Business Systems