Sermersooq LogoSermersooq Logo
Kommuneqarfik Sermersooq

Afdelingsleder til Affaldscenteret i Nuuk

Kommuneqarfik Sermersooq søger en afdelingsleder til Affaldscenteret i Nuuk med fokus på miljø, til tiltrædelse pr 1. december, eller efter aftale. Miljø står foran en spændende udvikling i de kommende år. Afdelingen beskæftiger sig med alt indenfor miljøområdet, herunder affaldshåndtering i tæt samarbejde med det fælleskommunale affaldsselskab ESANI A/S samt kloakker, m.m.

Kommuneqarfik Sermersooq er verdens største kommune og Grønlands folkerigeste med sine ca. 23.000 indbyggere. Udover hovedstaden Nuuk indeholder kommunen også byerne Paamiut, Tasiilaq, Ittoqqortoormiit og 8 bosteder spredt på vest og østkysten af kommunen.

Afdelingen for miljø er organiseret under en fagchef og har ca. 5 administrative medarbejdere. Afdelingen hører til i forvaltningen for Anlæg og Miljø.

Arbejdsområder:

Som afdelingsleder skal du sikre et fagligt højt niveau i afdelingens samlede arbejde. Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø, der sikrer et godt tværfagligt samarbejde med de øvrige afdelinger i forvaltningen.

Du skal kunne tage ansvar for at afdelingens medarbejdere har de kompetencer og får den assistance, der gør dem klar til at løse deres opgaver. Du yder faglig sparring i afdelingen og i forvaltningen som helhed.

Dine opgaver vil bl.a. omfatte at:

  • Understøtte afdelingen i udarbejdelsen af kommunale planer og regulativer indenfor miljøområdet
  • Håndtere besvarelse af borgerhenvendelser relateret til miljøområdet
  • At deltage i arbejdsgrupper vedrørende miljø & affaldshåndtering
  • Kontinuerligt tilpasse organisationen til den aktuelle situation og lovkrav
  • Koordinere samarbejdet med ESANI A/S
  • Lede driften indenfor fx kloakering m.m.
  • Koordinere anlægsprojekter indenfor miljøområdet i samarbejde med anlægsafdelingen

Dine kompetencer:

  • Du er uddannet indenfor de tekniske fag på et akademisk niveau
  • Du kan udtrykke dig klart og visionært i tegning, skrift og tale
  • Du har erfaring med den grønlandske lovgivning
  • Du er analytisk, struktureret og har overblik – også når det går stærkt
  • Du kan understøtte medarbejdernes arbejde med projekter og nye indsatser
  • Du har lyst og evne til at hjælpe medarbejderne med løbende at udvikle deres kompetencer
  • Du kan sikre en effektiv og løsningsorienteret behandling af opgaver i tæt samarbejde med omverdenen
  • Du har en fornuftig forståelse for budgetter

Vi tilbyder

En dynamisk arbejdsplads i et uhøjtideligt team, hvor der er højt til loftet og plads til at prøve nyt.

I infrastruktur- og miljøafdelingen arbejder vi målrettet på at skabe gode byer og bosteder for vores borgere, hvilket en gang i mellem kræver utraditionelle metoder. Vi arbejder på at højne de miljømæssige, æstetiske og kvalitative standarder i kommunen og dermed gøre Kommuneqarfik Sermersooq til et godt sted at bo for de fleste.

Straffeattest:

Denne stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffeattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget en straffeattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget straffeattesten fra politiet.

Løn- og ansættelsesvilkår:

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Ansættelsen vil ske med 3 måneders prøvetid.

Bolig:

Der vil til stillingen kunne anvises personalebolig, for hvilken der betales depositum og husleje, forbrug m.v. efter de til enhver tid gældende regler for huslejebetaling i Grønlands Selvstyres og kommunens ejendomme m.v. i Grønland. Såfremt permanent personalebolig ikke kan stilles til rådighed umiddelbart ved tiltrædelse, vil der for medarbejdere med ret til vakantbolig blive tilbudt en midlertidig vakantbolig, for hvilken der betales husleje, forbrug m.v. i henhold til ovenstående. For yderligere information om husleje herunder forbrug o.l. henvises til oplysninger på: www.iserit.gl

Tiltrædelsestidspunktet er afhængigt af, hvornår der er en personalebolig til rådighed. Der ydes tiltrædelsesrejse samt bohaveflytning i henhold til gældende regler.

Yderligere oplysninger fås hos:

Såfremt stillingen har din interesse, er du velkommen til at tage kontakt for uddybende oplysninger om stillingen og tilhørende arbejdsopgaver til fagchef Margrethe Rosing Hegelund, tlf. +299 36 74 13 eller e-mail: mroh@@sermersooq.gl.

Ansøgning:

Ansøgning mærket job-nr. 1101-25, og vedlagt uddannelsesbevis og dokumentation for tidligere beskæftigelse m.v. skal være uploadet inden fristens udløb.

Sådan søger du:

Ansøgninger skal sendes elektronisk, via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning og dit CV.

Bemærk:

Vi modtager ikke ansøgninger i papir eller mails, send venligst din ansøgning elektronisk ved stillingsopslaget.

Ansøgningsfrist: 3. november 2025


Ansættelsestype: Fastansættelse

Hjemmearbejde: Ikke oplyst

Ugentlig arbejdstid: Fuldtid

vand, is og himmel

En hovedstadskommune i fremdrift. Vækst - Tryghed - Udvikling.

Se mere på sermersooq.gl