Vi søger en pædagogisk rengøringsassistent til Møllevang – et botilbud under Granhøjen – hvor rengøring er langt mere end en praktisk opgave. Her er din opgave ikke at gøre rent for beboerne, men at gøre rent sammen med dem, i det omfang det giver mening for den enkelte.
På Møllevang bor voksne i alderen 35-80 år, som lever med psykiske og somatiske udfordringer. Vores tilgang er systemisk og narrativ, og vi arbejder ud fra en grundlæggende respekt for beboernes egne fortællinger og erfaringer. Vi støtter beboerne i at skabe en hverdag, der giver mening for dem - med udgangspunkt i deres egne ønsker, mål og drømme.
Det kræver både faglighed, nærvær og nysgerrighed - og det er præcist dét, vi brænder for.
Du bliver en del af et tæt og engageret team, hvor både faglighed og fællesskab er i højsædet. Vi sparrer med hinanden, udvikler os sammen og deler både alvor og grin i løbet af hverdagen. Samtidig står teamet altid klar med kollegial opbakning og sparring – for her står du aldrig alene.
Som pædagogisk rengøringsassistent bliver du en vigtig medspiller i beboernes hverdag. Din rolle er både praktisk og pædagogisk – og handler om at motivere, støtte og samarbejde med beboerne omkring rengøring og daglige rutiner, i det omfang de kan og vil deltage.
Beboernes funktionsniveau er vidt forskelligt. Nogle kan deltage aktivt i flere opgaver, mens andre kun kan deltage i begrænset omfang. I de tilfælde, hvor det ikke er muligt at inddrage beboeren, er det dig som rengøringsmedarbejder, der varetager størstedelen af opgaven, men selvfølgelig med fokus på det pædagogiske samspil og relationen.
Så skynd dig at sende dit CV og en kort ansøgning via linket herunder.
Vi holder samtaler løbende og ansætter, lige så snart vi har mødt den rette kollega. Så søg hellere i dag end i morgen.
Har du spørgsmål til stillingen? Tag endelig fat i afdelingsleder, Linda Fischer på telefon 53699945 eller på mail lifi@grh.dk.
Vi anvender elektronisk rekruttering, og modtager derfor ikke ansøgninger via mail eller fysisk post.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Mere om Granhøjen
Granhøjen er en del af koncernen Gran Recovery and Health som er en privatpsykiatrisk koncern, hvor vi tilbyder bolig, behandling og beskæftigelse til voksne med fysiske og psykiske vanskeligheder. Vi tror på, at alle mennesker er andet og mere end deres udfordringer eller diagnoser – og vi tror på, at vi alle gør en stor forskel sammen!
Læs mere om vores arbejdsplads, og mød dine kollegaer her.
Ansættelsestype: Fastansættelse
Hjemmearbejde: Tilbydes ikke
Ugentlig arbejdstid: Fuldtid
Læs mere
Hos Gran Recovery and Health har vi i mere end 35 år hjulpet mennesker med psykiske lidelser med at forme en meningsfuld og tryg hverdag.
Når man er nysgerrig på beboerne, ser man de små åbninger – og deres håb og drømme. Det er i det øjeblik man kan hjælpe dem på vej.
SabinaUd fra grundprincippet om, at både bolig, behandling og beskæftigelse har en samlet behandlende effekt, tilpasser vi vores tilbud, så de tilgodeser den enkeltes behov.
I sanselige omgivelser fordelt over Odsherred og Midtsjælland danner vores hyggelige botilbud rammen om tilværelsen for vores beboere.
I tæt samarbejde med den enkelte beboer og den anbringende kommune skræddersyr vi specialiserede behandlingstilbud. Vi tilbyder desuden indlæggelse og ambulant behandling af psykiatriske problematikker til privatpersoner på Skovhus Privathospital.
Alle har brug for at mærke følelsen af at bidrage til fællesskabet. Derfor er beskæftigelse en del af behandlingen hos os. Vores beboere kan fx arbejde i gårdbutik eller komme i lærlingeforløb i vores egen entreprenørvirksomhed, Mator.
Samarbejde og fællesskab er nøgleord, der beskriver din nye arbejdsplads. Her er du ikke din egen lykkes smed. For vi lykkes først, når vi alle sammen lykkes. Du får nemlig kolleger, som altid har din ryg – og de træder til, hver gang, du har brug for det.
Hos os spiller du en vigtig rolle i at hjælpe mennesker med psykiske lidelser med at turde forbinde til omverdenen – altid ud fra den grundtanke, at mennesker er andet og mere end deres diagnoser.