Datakvalitetsanalytiker til vores data governance team
København Ø
I denne rolle får du mere end nogensinde brug for din indre Sherlock Holmes. Du skal nemlig være med til at sikre PFA’s datakvalitet gennem effektiv opsporing af årsagerne til datafejl, overvågning og rapportering. Du bliver en del af et vigtigt team, der er i gang med at udbrede data governance i hele PFA. Vi glæder os rigtig meget til at byde dig og en anden ny kollega velkommen
Vil du være med til at sikre compliance og data governance i PFA?
Du bliver en del af PFA’s Data Governance team. Vi har det tværgående ansvar for PFA’s datakvalitet, informationsmodellering og implementering af dataejerskab. Teamets opgaver handler ofte om at opspore root causes til fejl i data og finde løsninger, så PFA’s data er nøjagtige, komplette og konsistente. Som ny datakvalitetsanalytiker får du en spændende og vigtig rolle i dette arbejde. Din arbejdsdag indeholder mange analytiske opgaver, hvor du er med til at forbedre datakvaliteten gennem kontinuerlig overvågning og validering. Du har også mere udadvendte opgaver – fx når du undersøger årsagerne til datafejl i et tæt samarbejde med vores interne kunder fra hele PFA. Du kan altså se frem til et varieret job, der indeholder en masse kontakt med gode kolleger og en del forandringsledelse i forhold til at udbrede compliance og data governance til hele organisationen.
Du bliver en nøgleperson i at:
varetage den daglig administration af data issues, root causes osv.
prioritere opgaverne sammen med vores interne interessenter
udvikle og udføre rapportering til forskellige interessenter og fora
udføre datakvalitetsanalyser
udvikle overvågninger til løsning af erkendte data issues.
Du har viden om data og forretning
Vi har brug for en kollega, der:
har et analytisk mindset og en fokuseret indre Sherlock Holmes
har viden om data og dataflow fra kildesystem til bruger
kommer med god forståelse for data og forretning, som du kan sætte i spil
er god til at arbejde med dine egne opgaver og føre dem fremad
er struktureret og metodisk.
I PFA vil vi gerne sørge for, at får en hverdag med trivsel og arbejdsglæde
Du får fire gode og dygtige kolleger i dit nye team. Hos os er der er plads til forskellige mennesketyper og faglige baggrunde i vores team, der spænder fra humaniora til naturvidenskab. Vi sidder sammen i storrumskontor, og vi praktiserer både tæt samarbejde med hinanden og plads til at løse individuelle opgaver. I PFA har vi fokus på din trivsel, udvikling og arbejdsglæde. Du kan se frem til en fleksibel arbejdsplads, hvor du kan arbejde hjemme op til to dage om ugen. Du får gode personalefordele, en solid lønpakke, arbejdsgiverbetalt pension og feriefrihed. Og så møder du ind i et flot domicil i Nordhavn tæt på metro og havnemiljøet.
Du behøver ikke skrive en lang ansøgning – send bare dit CV
Vi gør det nemt for dig at søge jobbet. Vedhæft blot dit CV og tilføj et par linjer om, hvorfor du er interesseret i jobbet. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Christian B. Andresen, der er leder af Data Governance i PFA, på tlf.: 21 84 45 20. Vi ser frem til at høre fra dig senest den 2. november 2025.
PFA er et pensionsselskab, men vi er meget mere end det. Udover pension og forsikring tilbyder vi i dag også opsparing for privatkunder og en række løsninger inden for blandt andet sundhed og boliger.
Vi er ejet af vores kunder, og vi blev stiftet i 1917 for at sikre danskerne frihed til at leve det liv, de ønsker. Det er derfor en del af vores DNA at bidrage til en positiv samfundsudvikling. I dag har vi mere end 1,2 millioner kunder, og vi arbejder hårdt hver eneste dag for at leve op til vores kundeløfte: Mere til dig.
Fleksibel arbejdstid & PFA betaler op til 20% i din pensionsordning
Løn, pensionsordning og medarbejdergoder
Sundhed og trivsel
Som ansat i PFA får du en attraktiv løn- og pensionsordning. Som en del af din løn betaler PFA op til 20 procent til din pensionsordning. Du får også en stærk forsikringspakke til en værdi af 10.000 kr. pr. år. Forsikringerne omfatter PFA Forebygger, PFA Helbredssikring, PFA Kritisk sygdom, PFA Erhvervsevne, PFA Liv og en heltidsulykkesforsikring. Derudover er der medarbejdergoder som gratis cykelservice og diverse rabatordninger.
Sundhed og trivsel
Sundhed og trivsel er vigtige værdier i PFA. Vi måler jævnligt på medarbejdernes trivsel og arbejdsglæde for at gøre PFA til en endnu bedre arbejdsplads, og vi rapporterer årligt på målinger i PFAs CR-rapport.
Vi har så vidt muligt fleksibel arbejdstid, så medarbejderne kan få arbejds- og fritidsliv til at gå op. Der er fine muligheder for at dyrke motion både på arbejdspladsen og udenfor. Vi har vores egen sportssal, som frit kan anvendes samt attraktive rabatter på fitnessmedlemsskaber.
Karriere med mere mening
Mere til kunderne
PFA er et kundeejet selskab, hvis formål er at give danskerne frihed til at leve det liv, de ønsker. Derfor har vi en forretningsmodel, som sender alt den værdi, vi skaber tilbage til kunderne.
Mere mening
PFA handler om mere end penge. Vi eksisterer for at udfylde en vigtig rolle i samfundet. Derfor tager vi ansvar og støtter op om en positiv samfundsudvikling med afsæt i FN’s udviklingsmål.
Mere udvikling
Vi vil være markedets bedste og på forkant med udviklingen. Det kræver dygtige medarbejdere, som er fagligt skarpe og i fysisk og mental balance. Derfor har vi fokus på din udvikling og sundhed, så du kan gøre en forskel for vores kunder, samfundet og dig selv.
Mere arbejdsglæde
Vi tror på, at engagerede og tilfredse medarbejdere skaber bedre kundeoplevelser og resultater. Derfor prioriterer vi godt kollegaskab – mandag skal også være en god dag.
Mere fremtid
Vores formål har været det samme i mere end 100 år, men mulighederne for at hjælpe kunderne ændrer sig hele tiden. Derfor er vi konstant i forandring. Det er afgørende for os, at fremtiden ikke kommer til os, men at vi kommer til den.
Jobindex wants to offer a service that gives you the best possible experience. For this, we want to use cookies and personal information for statistics and marketing. We collect information about your device, time, pages visited and your IP address. Jobindex uses its own cookies and cookies from partners. We and our partners store and/or access information on your device in order to display customised ads and ad measurements, custom content, content metrics, audience insights and product development.