Leder for et passioneret team af formuerådgivere

Vejle

Vi står midt i en spændende udvikling, hvor vi i fællesskab løfter formuerådgivningen til nye højder – med fokus på både mennesker og forretning. Hos os bliver du en del af et erfarent og engageret ledelsesteam, der arbejder målrettet mod fælles ambitioner, inspirerer hinanden og skaber retning i fællesskab. Og vigtigst af alt, så bidrager du til en meningsfuld opgave, der skaber værdi og økonomisk tryghed for 1,3 mio. kunder

Thomas Møller Sørensen Chef for Rådgivning

Sæt retningen og styrk både dit team og vores kunder

Hos PFA har vi allerede skabt et solidt fundament for vores rådgivningskoncept, og nu handler det om at bygge videre og tage næste skridt på rejsen. Du bliver en nøgleperson i at videreudvikle og styrke vores rådgivning – med fokus på både mennesker og forretning.

Som rådgivningsleder i PFA får du en central rolle, hvor du kombinerer stærk ledelse med skarpt kundefokus. Du leder et team på 17 engagerede formuerådgivere fordelt på kontorerne i Aarhus og Vejle, som rådgiver om pensions-, forsikrings- og formueløsninger med særligt fokus på seniorsegmentet.

Sammen fortsætter I arbejdet med at være kundernes foretrukne opsparingspartner gennem hele livet – med en klar vision og tydelige mål.

Dine vigtigste opgaver bliver at:

  • Lede og motivere dit team, så de trives, udvikler sig og leverer resultater med engagement og ansvarlighed
  • Fastholde og videreudvikle en stærk performancekultur, hvor trivsel og resultater går hånd i hånd
  • Implementere og drive vores strategi med fokus på lederskab, psykologisk tryghed og en datadrevet tilgang til kundebetjening
  • Fortløbende optimere teamets arbejdsprocesser og adfærd med fokus på effektivitet og høj kundetilfredshed

Hvem er du?

  • Du har ledelseserfaring fra bank- eller pensionssektoren – gerne med kendskab til formuerådgivning
  • Du evner at skabe retning og sammenhæng på tværs af flere lokationer
  • Du brænder for at udvikle mennesker og kan motivere dit team – også når tingene forandrer sig
  • Du kommunikerer klart, ærligt og med positiv energi
  • Du er en holdspiller med høj integritet og kan navigere selvstændigt som leder

Et stærkt lederfællesskab står bag dig

Du bliver en del af et erfarent lederteam med to kollegaer i Nordhavn. I mødes regelmæssigt – både fysisk og online – for at sikre sparring, videndeling og fælles fremdrift.

Du skal derfor forvente fysisk mødeaktivitet i København et par gange om måneden. Vi tror på, at de bedste resultater skabes i et miljø præget af åbenhed, tillid og samarbejde.

En meningsfuld hverdag med fleksibilitet og arbejdsglæde

I PFA arbejder vi for tryghed og muligheder for vores kunder, og det starter med vores medarbejdere. Derfor tilbyder vi:

  • Fleksibel arbejdsuge med mulighed for hjemmearbejde op til to dage om ugen
  • Mulighed for nedsat arbejdstid (fx 80%)
  • En kultur med fokus på kollegaskab, sundhed og trivsel
  • En attraktiv lønpakke med arbejdsgiverbetalt pension, ekstra fridage og personalegoder
  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling

Er du klar til at tage det næste skridt sammen med os?

Så vil vi meget gerne høre fra dig. Du behøver ikke sende en ansøgning, men vedhæft blot dit CV og tilføj et par linjer i dit resume om, hvorfor du er interesseret i stillingen. Send det hurtigst muligt og senest den 29. oktober. Første samtaler forventes afholdt i uge 45.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Chef for Rådgivning Thomas Møller Sørensen på 21 92 92 94.

PFA

Om os

PFA er et pensionsselskab, men vi er meget mere end det. Udover pension og forsikring tilbyder vi i dag også opsparing for privatkunder og en række løsninger inden for blandt andet sundhed og boliger.

Vi er ejet af vores kunder, og vi blev stiftet i 1917 for at sikre danskerne frihed til at leve det liv, de ønsker. Det er derfor en del af vores DNA at bidrage til en positiv samfundsudvikling. I dag har vi mere end 1,2 millioner kunder, og vi arbejder hårdt hver eneste dag for at leve op til vores kundeløfte: Mere til dig.


Ansættelsestype: Fastansættelse

Hjemmearbejde: Muligt

Ugentlig arbejdstid: Fuldtid

Fleksibel arbejdstid & PFA betaler op til 20% i din pensionsordning

Løn, pensionsordning og medarbejdergoder

Sundhed og trivsel

Som ansat i PFA får du en attraktiv løn- og pensionsordning. Som en del af din løn betaler PFA op til 20 procent til din pensionsordning. Du får også en stærk forsikringspakke til en værdi af 10.000 kr. pr. år. Forsikringerne omfatter PFA Forebygger, PFA Helbredssikring, PFA Kritisk sygdom, PFA Erhvervsevne, PFA Liv og en heltidsulykkesforsikring. Derudover er der medarbejdergoder som gratis cykelservice og diverse rabatordninger.

Sundhed og trivsel

Sundhed og trivsel er vigtige værdier i PFA. Vi måler jævnligt på medarbejdernes trivsel og arbejdsglæde for at gøre PFA til en endnu bedre arbejdsplads, og vi rapporterer årligt på målinger i PFA’s CR-rapport.

Vi har så vidt muligt fleksibel arbejdstid, så medarbejderne kan få arbejds- og fritidsliv til at gå op. Der er fine muligheder for at dyrke motion både på arbejdspladsen og udenfor. Vi har vores egen sportssal, som frit kan anvendes samt attraktive rabatter på fitnessmedlemsskaber.

Karriere med mere mening

badge

Mere til kunderne

PFA er et kundeejet selskab, hvis formål er at give danskerne frihed til at leve det liv, de ønsker. Derfor har vi en forretningsmodel, som sender alt den værdi, vi skaber tilbage til kunderne.

badge

Mere mening

PFA handler om mere end penge. Vi eksisterer for at udfylde en vigtig rolle i samfundet. Derfor tager vi ansvar og støtter op om en positiv samfundsudvikling med afsæt i FN’s udviklingsmål.

badge

Mere udvikling

Vi vil være markedets bedste og på forkant med udviklingen. Det kræver dygtige medarbejdere, som er fagligt skarpe og i fysisk og mental balance. Derfor har vi fokus på din udvikling og sundhed, så du kan gøre en forskel for vores kunder, samfundet og dig selv.

badge

Mere arbejdsglæde

Vi tror på, at engagerede og tilfredse medarbejdere skaber bedre kundeoplevelser og resultater. Derfor prioriterer vi godt kollegaskab – mandag skal også være en god dag.

badge

Mere fremtid

Vores formål har været det samme i mere end 100 år, men mulighederne for at hjælpe kunderne ændrer sig hele tiden. Derfor er vi konstant i forandring. Det er afgørende for os, at fremtiden ikke kommer til os, men at vi kommer til den.

Målret din ansøgningLæs mere
PFA
Ansættelsesprocess>Læs mere