Få en hovedrolle i arbejdet med kvalitet, tilsyn og udvikling i socialpsykiatriske botilbud
Granhøjen søger en skarp og struktureret Chef for tilsyn og kvalitet, som med sikker hånd kan stå for samarbejdet med Socialtilsynet og den løbende opfølgning og udvikling af kvaliteten i vores botilbud. Du bliver et vigtigt bindeled mellem tilsyn, faglighed og praksis – og får en central rolle i at sikre, at vi som organisation altid står på et fagligt solidt og velforberedt grundlag.
Du har et godt blik for både detaljer og helheder, og du trives i dialogen med både myndigheder og de ledere og medarbejdere, som arbejder tæt på vores beboere. Du får reference til Chef for personale og drift og kommer til at indgå i Granhøjens ledelse.
Som Chef for tilsyn og kvalitet bliver din vigtigste opgave at medvirke til, at vores botilbud lever op til de krav og forventninger, der stilles af Socialtilsynet – men også til den kvalitet og etik, vi selv ønsker at stå for i Granhøjen. Du får ansvaret for den samlede tilsynsproces og skal sikre, at både forberedelse, opfølgning og implementering sker i et tæt samarbejde med de relevante ledere og fagpersoner.
Arbejdet med kvaliteten i vores botilbuddene bliver en vigtig del af dine opgaver, ligesom du kommer til at indgå i tværfaglige samarbejder, både internt og med relevante myndigheder.
Med din store viden om tilsyn og kvalitet bliver du en uvurderlig sparringpartner for afdelingslederne, fx ved udarbejdelse og implementering af tilsynsrelaterede handleplaner.
Vi forestiller os, at du har en faglig baggrund inden for det sociale felt – og at du enten har erfaring fra Socialtilsynet selv eller har arbejdet meget tæt sammen med dem i en tidligere rolle. Du har blik for kvalitet og proces, og du formår at balancere myndighedskrav med faglig realitet.
Du motiveres af at navigere i krydsfeltet mellem system og praksis, og du trives med at skabe følgeskab, når du bringer din faglighed i spil sammen med andre,
Du arbejder struktureret, formår at holde overblikket og har mod på at tage ansvar og drive processer helt i mål. Og så er du en tydelig og tillidsvækkende formidler – både skriftligt og i dialog med andre.
Granhøjen er en del af koncernen Gran Recovery and Health (GRH) – og her bliver du en del af en privatpsykiatrisk koncern med 40 års erfaring og mere end 400 engagerede medarbejdere. Vi driver fire virksomheder med én fælles ambition: At hjælpe mennesker med psykiske lidelser til et liv med tryghed og mening.
Vi tror på, at kvalitet og udvikling sker bedst i samspil med dem, der arbejder tæt på kerneopgaven, og vi bærer en stærk kultur præget af faglighed, åbenhed og fællesskab.
Så glæder vi os allerede til at høre fra dig! Send meget gerne din ansøgning og dit CV via linket nedenfor.
Ansøgningsfristen er d. 3. november 2025.
Vi forventer at afholde første samtaler i uge 46 og anden samtaler i uge 47. Der vil indgå en personlighedstest mellem de to samtalerunder.
Målet er at have den endelige aftale på plads inden udgangen af november, med tiltrædelse senest d. 1. januar 2026.
Sidder du tilbage med spørgsmål? Så må du meget gerne tage fat i administrerende direktør i GRH Astrid Ravnsbæk på tlf. 31 54 00 30 eller på mail asra@grh.dk eller direktør for Granhøjen Tor Mikkelsen på tlf. 28 34 09 23 eller på mail tm@grh.dk.
Vi anvender elektronisk rekruttering, og modtager derfor ikke ansøgninger via mail eller fysisk post.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Mere om Granhøjen
Granhøjen er en del af koncernen Gran Recovery and Health som er en privatpsykiatrisk virksomhed, hvor vi tilbyder bolig, behandling og beskæftigelse til voksne med fysiske og psykiske vanskeligheder. Vi tror på, at alle mennesker er andet og mere end deres udfordringer eller diagnoser – og vi tror på, at vi alle gør en stor forskel sammen!
Læs mere om vores arbejdsplads, og mød dine kollegaer her.
Ansættelsestype: Fastansættelse
Hjemmearbejde: Ikke oplyst
Ugentlig arbejdstid: Fuldtid
Læs mere
Hos Gran Recovery and Health har vi i mere end 35 år hjulpet mennesker med psykiske lidelser med at forme en meningsfuld og tryg hverdag.
Når man er nysgerrig på beboerne, ser man de små åbninger – og deres håb og drømme. Det er i det øjeblik man kan hjælpe dem på vej.
SabinaUd fra grundprincippet om, at både bolig, behandling og beskæftigelse har en samlet behandlende effekt, tilpasser vi vores tilbud, så de tilgodeser den enkeltes behov.
I sanselige omgivelser fordelt over Odsherred og Midtsjælland danner vores hyggelige botilbud rammen om tilværelsen for vores beboere.
I tæt samarbejde med den enkelte beboer og den anbringende kommune skræddersyr vi specialiserede behandlingstilbud. Vi tilbyder desuden indlæggelse og ambulant behandling af psykiatriske problematikker til privatpersoner på Skovhus Privathospital.
Alle har brug for at mærke følelsen af at bidrage til fællesskabet. Derfor er beskæftigelse en del af behandlingen hos os. Vores beboere kan fx arbejde i gårdbutik eller komme i lærlingeforløb i vores egen entreprenørvirksomhed, Mator.
Samarbejde og fællesskab er nøgleord, der beskriver din nye arbejdsplads. Her er du ikke din egen lykkes smed. For vi lykkes først, når vi alle sammen lykkes. Du får nemlig kolleger, som altid har din ryg – og de træder til, hver gang, du har brug for det.
Hos os spiller du en vigtig rolle i at hjælpe mennesker med psykiske lidelser med at turde forbinde til omverdenen – altid ud fra den grundtanke, at mennesker er andet og mere end deres diagnoser.