Er du en skarp og idérig tekstforfatter, der brænder for stærke brands og for at formidle klare og fængende budskaber? Og vil du samtidig være med til at skabe resultater samt udvikle og differentiere vores bilmærker? Så er du måske vores nye kollega.
Om jobbet
I vores marketingafdeling med 9 dygtige kollegaer og et effektivt in-house bureau set-up, søger vi en dygtig tekstforfatter med en skarp og flydende pen. Du bliver en central spiller i udviklingen af kampagnetekster, koncepter og produkttekster på tværs af vores bilmærker og kommer til at arbejde tæt sammen med afdelingens øvrige kollegaer.
Fra kontoret i Glostrup og med reference til vores marketingchef får du ansvar for at skabe tekster, der sælger, formidler og skiller sig ud. Du bliver en del af et team, hvor kvalitet, tempo og samarbejde går hånd i hånd – og hvor vi sætter en ære i at levere inden for deadlines, hver gang.
Vi udarbejder kampagnematerialer hver uge, så du skal brænde for dit fag og trives i en travl og dynamisk hverdag. Vi leder efter dig, der møder med et smil, tager ejerskab og bruger din kommercielle forståelse og stærke formuleringsevner til at skabe klare tekster, der rammer.
Vi søger en profil, der er engageret og har stærke formuleringsevner. Du mestrer især at formulere kommercielle budskaber klart og præcist, men også de mere beskrivende produkt- og mærketekster. Du trives, når tempoet er højt, og der skabes resultater i et stærk team. Du kan bevare overblikket, du er positiv og initiativrig. Du tager ansvar, arbejder effektivt, og du går ikke på kompromis med hverken kvaliteten eller deadlines.
Vi forestiller os, at du:
Derudover bliver du en del af en dynamisk og succesfuld virksomhed, som blandt andet er kendetegnet ved en stærk og ambitiøs kultur, hvor der er højt tempo og kort vej fra tanke til handling.
Så ser vi frem til at modtage dit CV og en motiveret ansøgning via linket hurtigst muligt. Vi afholder løbende samtaler og fjerner opslaget, så snart vi har fundet den rette kandidat, så vent ikke med at søge. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Marketingchef Marie Becker Holbech Rasmussen via mail mara@wismogroup.com.
Pga. databeskyttelse modtager vi udelukkende elektroniske ansøgninger via vores rekrutteringssystem.
Vi opfordrer alle til at søge uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet eller funktionsnedsættelse.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Ansættelsestype: Fastansættelse
Hjemmearbejde: Ikke oplyst
Wismo Group bygger videre på over 100 års ekspertise i bilbranchen og er en af Nordens største bilvirksomheder. Vi står bag importen af en lang række førende bilmærker, og vi servicerer markederne i både Danmark og Sverige. Ligeledes håndterer vi distributionen af reservedele og tilbehør til et omfattende netværk af forhandlere og værksteder ligesom vi leverer værkstedsydelser til privatkunder. Dermed repræsenterer vi langt mere end traditionel bilimport.
Vores tilgang forener en dyb forretningsindsigt, nytænkning og effektiv eksekvering for at skabe værdi for både kunder, partnere og fremtidens mobilitetsbehov. Kort sagt: Vi skaber mobilitet, der er gennemtænkt, innovativ og ansvarlig.
Hos Wismo Group lægger vi vægt på at skabe et godt arbejdsmiljø, bl.a. ved at fokusere på trivsel, samarbejde og udviklingsmuligheder. Vi tilbyder en performancedrevet arbejdsplads med vinderkultur i et meningsfuldt og ambitiøst miljø, hvor du som medarbejder er med til at forme din egen arbejdssituation – og dermed medvirke til både din egen og virksomhedens udvikling.
Vi har fokus på at skabe de bedste forudsætninger for en foretagsom virksomhedskultur, så du vil her blive tilbudt et indholdsrigt arbejdsliv på en arbejdsplads, der er i bevægelse, og hvor nye muligheder opstår hver dag.
Vi har et godt fællesskab og en kultur, der er præget af et stort fagligt og socialt engagement, hvor alle opfordres til at byde ind med nye ideer. Hos os er der kort vej fra tanke til handling og fra analyse til eksekvering. Og for dem som evner og har viljen, kan der opstå attraktive karrieremuligheder.