Brænder du særligt for de udførende faser, hvor byggeriet tager form – og vil du have en central ledelsesrolle på byggepladsen på større og komplekse projekter?
Så er du måske vores kommende byggeleder til Tranevej i Ringsted, hvor vi opfører 126 boliger i fagentreprise. Som byggeleder bliver du ansvarlig for dagligt tilsyn, koordinering og ledelse af byggepladsen i samarbejde med det øvrige projektteam. Samtidig er det din opgave at sikre, at vores underentreprenører lever op til aftalerne ift. tid, kvalitet, sikkerhed og økonomi.
Du bliver en del af vores voksende team på Sjælland, hvor vi pt. har projekter i Køge, Ballerup, Viby Sj. og Næstved – og endnu flere projekter på vej i de kommende år.
Dit første projekt bliver byggeriet, Tranevej, som fordeler sig på ca. 10.500 m2. Byggeriet går i jorden til foråret 2026 og strækker sig over ca. 1,5 år.
Vi er blandt Danmarks mest effektive byggefirmaer. Hos os får du hele værdikæden samlet under ét tag – fra udvikling og projektering til udførsel og bygherrerollen – og du bliver støttet af dygtige specialister in-house. Det er vores stærke fællesskab og kompetencer, der giver dig rammerne til at lykkes samt sikre hurtig ageren og fremdrift.
Vores kommende kollega medbringer et godt kendskab til byggebranchen og solid erfaring med ledelse af byggepladser. Du har en relevant byggeteknisk uddannelse og gerne en håndværksmæssig baggrund, men motivation og erfaring vægtes højest. Som person er du proaktiv, ansvarsbevidst og løsningsorienteret. Du er en udpræget teamplayer og god kommunikator, som trives i en omskiftelig hverdag.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Projektchef, David Damlund Probst, på tlf. 27 78 62 15.
Upload dit CV snarest muligt via linket. Vi holder samtaler løbende og afslutter stillingsopslaget, når den rette kandidat er fundet.
Birch Ejendomme ønsker at afspejle samfundet omkring os, samt fremme mangfoldighed og ligestilling. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen.
Ansættelsestype: Fastansættelse
Ugentlig arbejdstid: Fuldtid
Hjemmearbejde: Tilbydes ikke
Birch Ejendomme blev stiftet i 2010 og er i dag blandt Danmarks førende boligudviklere med speciale i rækkehuse og etagebyggeri i hele landet. Vi arbejder ud fra en helhedsorienteret tilgang til ejendomsudvikling, hvor størstedelen af værdikæden er samlet internt – fra grundkøb og projektudvikling til byggestyring, udlejning og facility management.
Med omkring 170 dedikerede medarbejdere fordelt på vores kontorer i Silkeborg og Høje Taastrup samt på byggepladser i hele Danmark, har vi et stærkt fokus på kvalitet, effektivt samarbejde og høj professionalisme i alle projektfaser. Vi prioriterer trivsel og et stærkt fællesskab – både i hverdagen og gennem sociale arrangementer. Vores arbejdskultur er præget af ordentlighed, høj faglighed og gensidig respekt, og vi tror på, at et sundt arbejdsmiljø er en forudsætning for langsigtet succes.
Vi vægter et godt arbejdsmiljø og hjælper hinanden i hverdagen. Her er plads til både faglig fordybelse og et godt grin med kollegerne.
Vi prioriterer sociale arrangementer såsom sommerfest, julefrokost, foredrag, sport, fredagscafé og meget mere. Og har du lyst, kan du blive en del af vores Aktivitetsudvalg.
Vi har fokus på din trivsel - både fysisk og mentalt. Derfor er du dækket af en sundhedsforsikring, ligesom du kan gøre brug af tiltag som massageordning, rabataftale til Pure Gym og vores øvrige samarbejdsaftaler.
Lyder dette som noget for dig? Så er du velkommen til at søge stillingen ved at klikke på knappen herunder.
Hos Birch Ejendomme søger vi løbende nye kolleger.
Klik her for at se flere af vores ledige stillinger.
Du er også velkommen til at søge uopfordret hos os.