Hearing Specialist
Greve
Hørespecialist - bidrag til at skabe en god livskvalitet
Audika er Danmarks anerkendte private kæde af Oticon-produkter. Til vores hørecenter i Greve Midtby Center lige ved Greve St. søger vi en motiveret og engageret hørespecialist.
Dette er den ideelle stilling for dig, der er interesseret i at levere god service og rådgivning til mennesker med nedsat hørelse, så de kan få en bedre livskvalitet.
Jobbet som Hørespecialist
Vi meget stolte af vores høreapparater, som uden sammenligning er premiumprodukter. Læs om nærmere om dem og forstå vores stolthed: www.audika.dk/hoereapparater/modeller-og-maerker.
Du deltager i rejsen fra høreprøve til tilpasning og serviceopfølgning, hvor du som motiverende kommunikator sikrer, at kunderne får en god oplevelse hos Audika.
Kvalitet er vigtigt i alt hvad vi gør. Derfor arbejder du også med det nyeste audiologisk teknologisk udstyr.
Som led i dit arbejde:
- Servicerer og rådgiver du potentielle kunder gennem hele kunderejsen, indtil de køber et høreapparat, hvorefter du yder opfølgende service og rådgivning.
- Følger du op på alle potentielle kunder, herunder dem der genereret via vores kontaktcenter.
- Foretager du opfølgende opkald på aflysninger.
- Planlægger du kalenderen med høreprøver og tilpasninger, så aftalerne ligger optimalt.
Arbejdet udfører du efter Sundhedsstyrelsens retningslinjer for Høreapparatsbehandling og gældende regler efter vores klinikmanual og audiologiske protokol.
Du refererer til vores Regional Sales Manager, Rasmus Lundsten. Sammen fastlægger I de specifikke mål og forventninger for din stilling.
Rasmus beskrives af sit team som åben, motiverende og tilstedeværende. Han har tillid til, at du kan klare dine opgaver, og støtter dig i din udvikling med sparring og træning.
Din dagligdag har du sammen med Jane, der er Kundekoordinatorer. Herudover er Nazish, der er Audiologistuderende der en dag om ugen.
Her er der frie rammer med plads til os alle, plads til at grine, og plads til at værne om godt kollegaskab og samarbejde. Kort sagt har vi et godt teamarbejde.
Foruden dit team har du mulighed for at sparre med kollegaer fra vores andre hørecentre på tværs af Region Nordøst, der dækker over Nordsjælland og Hovedstadsområdet.
Du tilbydes en fast lønpakke, lørdagstillæg, bonusordning og betalt frokostpause. Stillingen er på 37 timer. Da det er en centerbutik, følger arbejdstiderne centerets: hverdage kl. 10-18 og lørdag kl. 10-15. Du arbejder hver anden lørdag i kombination med enten kortere hverdage eller en ugentlig fast fridag. Arbejdstiden fastsætter vi, så den også passer dig.
Vores forventninger til din baggrund
Du har relevant uddannelse indenfor audiologi såsom audiolog, audiologopæd, audiologiassistent eller lignende. Dertil har du erfaring med at arbejde inden for høreomsorgen i form af diagnosticering og behandling af høretab, samt rådgivning og salg af høreapparater.
Du er initiativrig i din kundekontakt og opfølgning, hvor du giver en professionel og venlig rådgivning.
Vi vægter tillid, godt samarbejde og "can-do attitude" højt, og forventer at samme værdier kommer til udtryk i dit arbejde.
Bliv en del af vores team og vækstrejse
Kan du se dig selv arbejde med vores produkter ud fra præmissen om topservice?
Så send en kortfattet ansøgning med CV til os senest 1. november 2025.
Vi forventer at afholde 1. samtaler løbende og 2. samtaler den 20. november 2025 i Greve.
Bemærk at vi kun modtager ansøgninger via vores online platform.
Er du nysgerrig på at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Regional Sales Manager, Rasmus Lundsteen: rasl@audika.dk.
Ansættelsestype: Fastansættelse
Hjemmearbejde: Tilbydes ikke
Ugentlig arbejdstid: Fuldtid

Læs mere