Kan du lide at snakke med kunder og finde de rigtige løsninger til dem? Trives du i et team med godt humør, stor frihed, faste arbejdstider og fri i weekenden?
Så søger vi lige nu en ny sælger til vores butik i Hillerød.
Hos Lemvigh-Müller finder professionelle håndværkere alt det, de har brug for, fra el og værktøj til arbejdstøj, sikkerhed og energi-løsninger. I butikken har vi de mest brugte varer på hylderne, og vi tilpasser sortimentet efter, hvad kunderne i området efterspørger.
Du får faste arbejdstider, fri i weekenden og et tæt samarbejde med kollegaerne og butikschefen.
Hos os handler det ikke kun om varer og salg – det handler om mennesker. Vi hjælper hinanden, deler viden og fejrer de gode resultater sammen. Når du starter her, bliver du en del af et fællesskab, hvor vi løfter i flok og altid har kunden i fokus.
Hos Lemvigh-Müller bliver du en del af Danmarks førende stål- og teknikgrossist med ca. 1.250 kolleger rundt i landet.
Vi gør os umage for, at du trives på jobbet og har overskud til fritiden. Vi tilbyder bl.a.:
Lyder jobbet som noget for dig? Så kig forbi butikken til en uformel snak eller ring til Butikschef Brian Købstad på 21 45 18 81 eller Regionschef Sinne Kold på 30 59 68 37.
Vi glæder os til at høre fra dig! Send dit CV snarest muligt, da vi ansætter løbende. Vi arbejder aktivt med diversitet, så du behøver ikke sende billede, alder eller lignende oplysninger.
Hver dag sørger Lemvigh-Müller for, at varer fra tusindvis af producenter bliver leveret på rette sted og tid til installatører, industrivirksomheder og byggepladser i hele landet. Men vi gør mere end at pakke og levere. Siden 1846 har vi som forretningspartner sat vores viden, indsigt og erfaring i spil. Vi tager medansvar for, at vores kunder får succes - også når morgendagen kræver nye løsninger, fx indenfor digitalisering og grøn omstilling.
Som fondsejet virksomhed er samfundsansvar en del af Lemvigh-Müllers DNA. Ud over geninvesteringer i virksomheden går en del af vores overskud bl.a. til donationer via fondene til kulturelle, sociale og produktive formål samt støtte til medarbejdere.
Mads Hay Pedersen, HR-direktør
Det er mennesker, der gør hele forskellen, når de produkter og løsninger, man sælger, ligner konkurrenternes til forveksling. Det ved vi, og det lever vi efter.
Vi har som Danmarks største stål- og teknikgrossist mere end 550.000 varenumre på lager, men vores mest værdifulde aktiv er ubetinget vores 1.450 medarbejdere.
Det er vores medarbejderes viden, kompetencer og erfaring, som er med til at sikre, at tingene falder i hak i vores kunders forretning. At produktionen kører, at opgaverne og projekterne lykkes, giver vækst og overskud – i går, i dag, i morgen. Vi kalder det ”Når erfaring skaber fremtid”.
Derfor passer vi godt på vores medarbejdere. Det er en grundlæggende tankegang i Lemvigh-Müller. For vi ved, at vores medarbejdere er nøglen til fremtiden.
Som medarbejder vil du opleve en arbejdsplads, hvor der er højt til loftet, og hvor du har høj grad af medbestemmelse. Hvor der bliver investeret i din personlige og professionelle udvikling. Hvor der er fuldt ledelsesfokus på at sikre et godt arbejdsmiljø, trivsel og engagement – og i det hele taget skabe de bedste rammer for din arbejdsglæde.
Lemvigh-Müller har overskudsdeling. Ordningen omfatter alle medarbejdere, som alt efter overskuddets størrelse får tildelt andele ud fra anciennitet. Som medarbejder kan du også få økonomisk tilskud til livets store øjeblikke og via Lemvigh-Müller fonden søge om bl.a. ’barnevogns’- og ’bryllupspenge’. Det er muligheder, som gennem en menneskealder har været med til at tegne den særlige ånd, der er i Lemvigh-Müller.
Pernille Wichmann, Senior Sales Director
MEDARBEJDERE
KUNDER
VARENUMRE
HOVEDKONTORER
CENTRALLAGRE
HÅNDVÆRKERBUTIKKER
KR. I OMSÆTNING (2024)
Sofie Kølgaard Reichel, Head of IT Business Systems