Sparekassen Danmark - I Sparekassen Danmark har vi mange visioner

Vi vil gøre en forskel i kundernes liv

– og i dit arbejdsliv

Investeringssupporter til Backoffice investering i Aars

Kunne du tænke dig at arbejde inden for investeringsområdet? Så har du muligheden nu - vi søger nemlig en investeringssupporter til Backoffice investering i Aars.

Om jobbet som investeringssupporter

Som vores nye investeringssupporter bliver du en del af Backoffice investering, der holder til i vores hovedcenter i Aars. Du kommer blandt andet til at arbejde med:

  • afstemnings- og kontrolopgaver
  • afvikling af værdipapirer og finansielle instrumenter
  • pantebreve og depotopgaver.

Jobbet indeholder også support for sparekassens afdelinger i forbindelse med investering.

Du får mulighed for at komme tæt på investeringsmarkedet, der konstant udvikler sig og påvirkes af globale økonomiske begivenheder, og på specialister, som har en unik viden på området.

For at klare dig godt i rollen, er det her vigtigt at vide
Vi forestiller os, at er du uddannet i den finansielle sektor og har erfaring med backoffice- og supportopgaver.

Du kan sikkert genkende dig selv i nedenstående karakteristika:

  • Du trives godt med frihed til at tage beslutninger.
  • Du er serviceminded og har gode samarbejdsevner.
  • Du er struktureret og omhyggelig – også ved rutineopgaver.
  • Du forstår hurtigt nye systemer og processer.
  • Du er dygtig til at håndtere tal, og du har interesse for investeringsområdet.

Vi forventer, at du bidrager med dine værdier, deler dine erfaringer, tilfører hverdagen god energi og medvirker til et godt kollegialt og fagligt miljø.

Om det team du bliver en del af

Teamet i Backoffice investering består i dag af 5 medarbejdere, som sørger for afvikling af værdipapirer, administration og andre opgaver relateret til investeringsområdet. De understøtter og samarbejder også med de øvrige teams på Investerings- og Markedsområdet, der samlet består af 36 medarbejdere.

Fra Investerings- og Markedsområdet rådgiver vi både kollegaer og formuende kunder om investering, handler med aktier og obligationer i stort set hele verden, står for kapitalforvaltning af blandt andet investeringsforeningen SparDanmark Invest og stiller priser på realkreditobligationer. Du vil opleve en arbejdsplads med fokus på nærvær, arbejdsglæde og motivation, hvor du har stor handlefrihed i dagligdagen og gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

Vi skaber sammen en arbejdsdag for den enkelte, hvor der er balance mellem arbejds- og familielivet.

Interesseret?

Er du interesseret i stillingen, så tøv ikke med at kontakte Henrik for at få afklaring på de spørgsmål, du måtte have, inden du sender en kort motiveret ansøgning.

Mere information

Har du lyst til at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte:

Henrik Jensen
Afdelingsdirektør
Tlf.: 9657 5092
Mobil.: 2570 2982
hje@spard.dk

Claus Johansen
HR-chef
Tlf.: 9657 5098
Mobil.: 3051 7178
clj@spard.dk

Ansøgning

Søg jobbet hurtigst muligt. Vi holder nemlig løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet den helt rigtige kollega.

Ansøgningsfrist: Snarest muligt


Ansættelsestype: Fastansættelse

Hjemmearbejde: Ikke oplyst

Ugentlig arbejdstid: Fuldtid

Sparekassen Danmark i tal

6.

største pengeinstitut i Danmark

387.000

kunder

1700

ansatte

69

adresser

Landets største garantsparekasse

Søren Kjær, Erhvervsdirektør, Erhverv Hjørring

Som leder sætter jeg pris at have frihed til at træffe beslutninger lokalt. At der er rum til, at man selv kan vælge sin egen strategi i den enkelte region. Det, synes jeg, er vigtigt for, at vi kan lykkes – og differentiere os.

Søren Kjær
Erhvervsdirektør, Erhverv Hjørring

Vi vil gøre en forskel i kundernes liv

– og vores tre værdier skal bane vejen for det.

Ambitiøs

Sund fornuft

Tillid

Lene Nørmølle Schreiner Souschef, Suldrup afdeling

Noget af det, jeg sætter allermest pris på, er, at jeg kan arbejde frit. Både i forhold til at kunne give kunderne den bedste rådgivning og de bedste priser, men også i forhold til at kunne planlægge min egen dagligdag, så både privatliv og arbejdsliv fungerer.

Lene Nørmølle Schreiner
Souschef, Suldrup afdeling
Morten Lybæk Zimmer Erhvervskundechef, Erhverv Aalborg

Jeg er glad for, at vores måde at italesætte os selv på udadtil også er det, jeg oplever i organisationen. Vi skriver for eksempel, at vi giver hurtige svar, men det gør vi også. Det er vigtigt for mig, at det, vi siger, også er det, vi gør.

Morten Lybæk Zimmer
Erhvervskundechef, Erhverv Aalborg
Mads Krog Privatkunderådgiver, Frederiksberg afdeling

Som medarbejder i Sparekassen Danmark kan du se frem til en sjov og uformel hverdag. Vores kultur er ikke så højtidelig, og man lærer rigtig mange personer at kende – både i stabene og på tværs af afdelinger. Dét sammenhold kan jeg godt lide.

Mads Krog
Privatkunderådgiver, Frederiksberg afdeling

Hvorfor søge job i Sparekassen Danmark?

I Sparekassen Danmark kan vi tilbyde en udviklingsorienteret arbejdsplads med samarbejde og trivsel i højsædet. Vi har store ambitioner, men vi lægger samtidig stor vægt på, at det skal være sjovt og meningsfuldt at gå på arbejde.

Kort sagt: Fordi du er med til at gøre en forskel.

En central del af vores DNA er at bidrage til at sikre en bæredygtig økonomi for vores kunder og garanter samt at være med til at skabe en ansvarlig vækst og udvikling i de lokalområder, vi er en del af.

Som garantsparekasse har vi ingen aktionærer, der forventer at få del i et årligt overskud. Derfor bruges overskuddet fra sparekassens drift primært til at konsolidere os og til at støtte op om gode og lokale initiativer og aktiviteter i vores markedsområde.

Sund fornuft er (også) at tænke på fremtiden

Som virksomhed er vi desuden meget optagede af, hvordan vi kan reducere vores klimaaftryk, og vi er i fuld gang med at integrere bæredygtighed i vores forretningsmodel. Det indebærer blandt andet uddannelse af vores rådgivere i forhold til eksempelvis energirenovering og bæredygtige investeringer. Ligeledes ønsker vi fremover at tilbyde flere grønne produkter på både lån- og investeringsområdet – og med tiden, at de grønne produkter bliver standarden. Med dit medarbejderforhold er du derfor med til at gøre en kæmpe forskel – til gavn for både kollegaer, kunder og samfund.

Søren Kjær, Erhvervsdirektør, Erhverv Hjørring

Jeg oplever, at der i høj grad bliver lyttet til mine ønsker og behov for at trives i mit job – og for at udvikle mig. Det er fedt at være i en stor organisation, hvor der er mulighed for at prøve sig selv af i andre jobfunktioner – og i andre byer.

Helle Dalgaard
Kundemedarbejder, Struer afdeling

6 fordele ved at arbejde hos os

Medarbejderudvikling

Vi prioriterer udvikling af vores medarbejdere højt og finansierer en lang række egenudviklede og eksterne forløb for vores medarbejdere – både kurser med fagligt indhold og med udvikling af den enkeltes adfærd.

God pensionsordning

Vi sørger for, at der hver måned indbetales 16,90 % af din pensionsgivende løn til din pensionsordning. Heraf indbetaler du selv 5,25 %. Ordningen giver dig ligeledes gode dækninger ved kritisk sygdom og død.

Sundhedsforsikring og tandforsikring

Vi tilbyder dig en gratis sundhedsforsikring, der udover at give dig økonomisk hjælp giver dig hurtig adgang til behandling hos for eksempel en kiropraktor, fysioterapeut eller psykolog samt tilskud til tandbehandlinger.

Attraktiv overenskomst

Du bliver ansat på Finansforbundets overenskomst, der blandt andet indeholder 6. ferieuge, omsorgsdage samt et særligt ferietillæg på 2,25 % af din bruttoløn.

Sociale arrangementer

Vi vægter det sociale sammenhold højt og tilstræber at afholde firmaarrangementer flere gange om året – både lokalt, regionalt og på tværs af hele sparekassen.

Ferieboliger

Som medarbejder i Sparekassen Danmark har du mulighed for at leje en af sparekassens mange ferieboliger i blandt andet Skagen, København og Spanien til en favorabel pris.